Strøtanker

Jeg vil prøve at lave et indlæg hvor jeg skriver uden baggrund i bestemte begivenheder eller tanker der maser sig på.

Jeg læser mange gode blogge hvor jeg bliver inspireret og får rusket op i mine tanker.
Det er bloggere der kan lide at sætte ord på deres tanker, vise deres kreative gøremål og de fine  resultater der kommer ud af det.
De kommer også med gode råd og kommetarer til hinanden i stor og små spørgsmål.

En blogger ville gerne vide hvad andre synes er en god blog.
Jeg skrev et laaaangt indlæg.......men så kom jeg galt afsted, det blev væk :-(
Men et kort svar kunne lyde sådan her......
En god blog afspejler ubetinget  personen der har bloggen.
Jeg blogger fordi jeg gerne vil gemme alle de oplevelser og tanker som ellers ville blive små talebobler og forsvinde op i den blå luft.
Jeg vil gemme dem og få dem lavet til en beskeden bog som jeg håber mine børn vil læse og få glæde af........engang.

Men nu vil jeg komme med en lille tilståelse.
Jeg er nemlig så ked af at jeg ikke kan forvalte min tid så jeg kan få lavet noget kreativt.
Jeg bliver meget inspireret og får mange gode ideer fra kreative bloggere, blade og  tv.
Jeg samler også en del materialer, fordi nu skal jeg altså igang, skal jeg!!!!!..... collager, malerier, klippe- klister, patcwork, smykkemageri, foto og decupage.
Nå, men hvis jeg nu koncentrerede mig om en ting ad gangen, kunne det måske være jeg fik gang i noget!!!!!!

Men som et plaster på såret har jeg mine ungeunger og et par "tilløbere" Dem kan jeg heldigvis være "fødselshjælper" for.
Vi hygger os rigtig meget når spisebordet bliver  omdannet til værksted for børnenes fantastiske evner til at se figurer og skabninger, i nær sagt alle mulige og umulige materialer.
Jeg ÆLSKER at følge børnenes store og små kunstværker fra start til slut.
Jeg passer godt på ikke at råde dem alt for meget, så ender det måske med at det bliver mine værker.

Jeg læste hos en blogger, at hun føler sig usikker på om hun er til fals for de forskellige trends der hele tiden ændre sig, og de nye der popper op.
Hun spørger så sig selv om hun køber tøj, ting og sager, og indretter sig som hun nu gør, fordi andre gør sådan (reklamernes magt) og moderne er det jo tilmed.
Men vi vil vel allesammen gerne fremstå som moderne og progessive?
Jeg ved af gode grunde ikke hvad hun selv synes,
men reflekterede blot over hvad jeg selv gør.
Mon ikke det er en skønsom blanding af omverdenens påvirkninger, og det man bilder sig ind er ens egen smag?

Selv kan jeg bedst lide at tingene har autensitet, dvs. de bliver brugt som det de er fremstillet til.
Helt iorden at de får en ny farve og et nyt betræk, og måske sat ind i nye sammenhænge, men derudover skal de bevare den sjæl de er "født" med.

Jeg har kigget/ læst en blog der hedder: "FANTASTFABRIKKEN".
De maler bl. a. kunst på gamle møbler. Det er smukt, kunstfærdigt og meget unikt. Men det er stadigvæk møbler der skal bruges som det de er fremstillet til.
Det er det jeg mener med autensitet.
Måske vil nogen sige jeg er konservativ og bange for udfordringer. Jeg synes bare de fleste ting fungerer og tager sig bedst ud når de bliver brugt som de er udtænkt til.
Er forøvrigt dybt imponeret over hvor flot  "FANTASTFABRIKKEN" får de gamle udslidte møbler og al skramlet gjort brugbart, for mange af os andre ville det hele ende på forbrændingen.

Mens jeg har siddet og skrevet er jeg blevet opmærksom på at det slet ikke er så svært at skrive om løst og fast som jeg først troede.
Der var faktisk derfor jeg fik en blog for et årstid siden.
Og nu kommer den stående sætning...
Hold nu op hvor tiden dog løber...fra mig
Men hvad er det så der har forhindret mig i at skrive en slags dagbog?  jeg ved det ikke.
Jeg blev vist bare overvældet over alle de flotte layout, billeder og dejlige ord jeg læste da jeg kom ind i blogland.

Men det er en dejlig følelse at tro, nu rammer jeg min oprindelige hensigt, nemlig at skrive.
Dejligt I gad læse med hertil, og jeg glæder mig til at skrive for jer igen.

Vi ses ;-)