Det var den første dag begivenhederne blev oplevet i perspektivet:
Det skal med i min blog
Her er så DAGENS Begivenhed
INDVIELSE AF KIRKENS KORSHÆRS NYE BUTIK
Jeg er frivillig medarbejder i kirkens Korshær (KK), sammen med 70- 80 dejlige hjertevarme mænd og quinder.
Vi samledes allesammen idag til Kaffe og kage, den havde "varmestuen" bagt.
Ledelsen takkede for det store arbejde vi alle har lagt i at få to de "gamle" butikker samlet under et tag, i nye og MEGET lyse og venlige lokaler. Vi også har fået dejlige personalefaciliteter, et skønt toilet og en lys og hyggelig samlingsstue, hvor vi kan drikke en kop kaffe, og sludre lidt om de andre ting der rører sig i og rundt omkring os.
Og ikke at forglemme......en vaskemaskine........, nu kan vi vaske indkomment tøj, så vore kunder kan få det fineste rene tøj med hjem.
KK,s indkomst går ubeskåret til udsatte borgere i vores by. Vi har en "varmestue" som er rigtig meget besøgt. Her kan man få et billigt måltid mad, en kop kaffe, en snak og en skulder at læne sig op ad, hvis man har brug for det.
Mange af byens borgere donerer ting og sager til os fordi de kender vores koncept, og ved der ikke er unødige administrations omkostninger.
Jeg får en masse hjertevarme oplevelser sammen med de mange kunder der kommer og glæder sig over at gøre et godt kup. Vi gamle "tanter", som lægger vores fritimer dernede, hygger os også med at præstere det bedste bagværk og helst overgå hinanden, selvfølgelig i al kærlighed. Jeg er ingen ørn til det der bageri, så indtil videre har jeg købt mig fra det.
Og det bliver såmænd også spist. Jow jow, for der er alle de STÆRKE mænd der kører og henter når vi har fået effekter og nogle gange et dødsbo forærende. De bringer også ud når kunderne har købt de gamle smukke møbler som de skal have bragt hjem.
Jeg er fuld af beundring for deres arbejde. Vi må huske det er mænd 60- 70 + år gamle ........gamle, egetræsmøbler er ret tunge!!
Jeg har taget lidt billeder i dagens løb, dem vil jeg kigge på i morgen, og så lægger jeg et par ind til jer.
Vi ses ;O)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar