torsdag den 1. marts 2012

Det går altså ikke altid lissom præsten præker.........
Men der er lyspunkter......Det måtte jeg sande idag.....

Igår fik jeg den rigtig gode ide, nemlig at lægge billeder ind idag, men der kom en mand i vejen med en slæde.
Formiddagen var den rene telefonitis, og eftermiddagen  var helliget Kirkens Korshær (KK)

I KK var der nemlig åbningsfest med kaffe og kage til kunderne, sodavand og en lille pose vingummier til børnene. Kunderne havde stået i en lang slange, længe inden vi åbnede, og de var bestemt ikke kede af at få muldvarpen frem i lyset, så vores omsætning var på denne ene dag lige så stor som den kan være på 2- 3 uger, ja måske en måned. De var begejstrede over de nye lyse og venlige lokaler, og vi fik rigtig megen ros for den flotte indretning, så vi gik trætte men GLADE hjem.
Hjemkommen til egen matrikel blev jeg modtaget af Werner som havde haft travlt med at få kørt overflødige ting på forbrændingen (skrammel). Han havde også tryllet en lækker Chili con Carne frem, og bordet var dækket. Jeg var HUNDE sulten.
Bagefter skulle skulderne smøres og varmepuden med hvedekorn i microen,
og op med benene......BUM.....så så jeg øjenlågene indefra.

DERFOR vil jeg ikke love I får billeder i morgen, jeg skal jo først lige se hvad jeg har skudt, når jeg får overskud igen, men jeg har da til hensigt at smide et par stykker ind.
Nu vil jeg se tossen færdig (Smagsdommerne) smutte i høkassen og håbe på at jeg i morgen står op sammen med hønsene.
vi ses ;O)

2 kommentarer:

  1. Ser fint ud jeres nye butik... og fint du har fundet ud af at lægge fotos på blogge...

    SvarSlet
  2. Tak Nikolaj, men vil gerne have din hjælp, så jeg kan få afstand, det ser pænere ud ;O))

    SvarSlet