De står ude på terrassen med kig ned til haven.
elsker når tulipaner "hænger" på denne måde.
Gad ikke bevæge mig udenfor idag.
Men så kunne jeg jo lige så godt få brugt den sidste rest filmstrimmel der sad i cameraet!! hihi
Kan I huske dengang man gik og ventede spændt på at filmen blev fremkaldt?
Stor var skuffelsen når mindst halvdelen af billederne var ubrugelige.
Jeg har taget mange billeder af
et gulvtæppe....
en arm ingen vidste hvem tilhørte....
den hovedløse dame....
og damen uden underkrop.
Og så var der de gange det hele var sort ;O(((. Jeg deler nok VERDENS sørgeligste foto- historie med rigtig mange.
Jeg skulle føde det barn jeg vidste ville blive vores sidste, vi havde 4 i forvejen.
Husbonden og jeg hoppede op på cyklerne og vi kørte ned til stationen i Farum hvor vi tog toget til Gentofte Sygehus.
Fødslen gik i gang, og Werner knipsede løs alt det bedste han havde lært.
Men så var der sket det der ikke måtte ske,
objektivdækslet sad på endnu
Sort film ;O(
Men det var det dejligste barn der kom til verden med fødderne først
(laver et hjerte)
det blev en dreng.
Nå, men heldigvis har vi da yngstebarnet i levende live, og et par billeder af ham er det da også blevet til i årenes løb.
Vi ses ;O) |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar