torsdag den 8. marts 2012


Vitrineskabet, en anekdote.

Igår gik vores Vitrineskab sig en tur, men det har også overlevet nærmest en menneskealder.
Så her til morgen da jeg var smuttet ned i genbrugsen for at se om jeg kunne få solgt lidt ting og sager gik Werner på jagt efter et nyt vitrineskab.
Da jeg kom hjem var Werner godt i gang med at samle et fint skab han havde fundet i Jydsk.
Da han nåede til lågen drillede det lidt, for hvad var ind og hvad var ud, op eller ned?.
Det mest nærliggende er jo så at spørge konen!!
Hun forsøger at afdække problemet og spørger ": skal lågen gå ind eller udad???"
En låge der går indad i et vitrineskab...........
Det var altså dagens griner ;O))))))))

Men lige lidt om de tanker jeg fik i dag da jeg gik i genbrugsen
Jeg er fuld af beundring for medarbejderne dernede.
Det er mænd og kvinder mellem 60- 80, ja vi har en mandlig medarbejder der bliver 90 år i denne måned.
Jeg har aldrig oplevet kollegaer i den grad spørge til hinandens meninger, og de er fulde af respekt for hinandens arbejde.
Jeg er rigtig glad for mine timer dernede, for de skaber positive energier.
Både kunder og medarbejdere kommer med sjove anekdoter om deres liv og levned når vi har tid til at få en kop kaffe sammen.
Det er lidt som at sidde hos frisøren..... det animerer  også til at være fortrolig.
Når man køber i en genbrugs hvor alt har været personlige ejendele kan det godt føles intimt, for nogen har jo grædt, grinet eller danset i det tøj man går og kigger på, og nostalgien blomstre når man ser en glasskål mage til den man fik æblekage i hos Bedstemor.

Vitrineskabet er samlet, tingene sat tilbage, og de har fået mere plads, for det nye skab er større *smiler*
Min søn Nikolaj sagde en dag han var på besøg i genbrugsen, mens jeg var på arbejde:
"Det er en dårlig konstellation med alle de ting......og så dig mor".....
Jeg har nemlig et udviklet samler-gen!
Derfor er jeg glad for mit nye skab..... har fået plads til lidt flere småting jeg bestemt ikke kan leve foruden. Og de har mange af dem i Kirkens Korshær ;O))

                                              Vi ses ;O)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar