4711 og Elephant, en sand historie efter hukommelsen.




ET BILLEDE AF MIN SVIGERMOR SOM UNG, OG EN FLASKE 4711

Først lidt historie om hotellet (Elephant) og den geografiske beliggenhed (Weimar) hvor hele denne eventyrlige historie finder sted. Måske kan I følge mig i tankerne til stedet, hvor en flaske 4711 gjorde et uudsletteligt indtryk på mig.

Men først historien om et Hotel

Hotel Elephant er et kendt hotel i Weimar i Tyskland

Forløberen for hotellet var et værtshus som den fyrstelige mundskænk Christian Andreas Barritig åbnede på Marktplatz i Weimar i 1696. Snart blev stedet en postvognsstation, der blev kendt som et godt nattekvarter for købmænd og rejsende. Værtshuset tiltrak gennem de følgende århundreder mange kendte kunstnere, og både Wieland, Herder og Goethe har boet her.

I 1937 var det gamle værtshus faldefærdigt og blev revet ned. Arkitekt Hermann Giesler blev engageret til at tegne det nye hotel. Det var ved færdiggørelsen et af Europas mest moderne hoteller.

Hotel Elephant er blevet foreviget i Thomas Manns roman Lotte i Weimar, hvor han lader hovedpersonen overnatte på hotellet. Da hotellet i 1955 genåbnede efter 2. verdenskrig var Mann den første, som skrev skrev sit navn i gæstebogen. Hotellets Lilli-Palmer-suite er opkaldt efter skuespilleren, som spillede Lotte i filmatiseringen af Manns roman.

Nu må I forstille jer Østtyskland/DDR i 1978, altså 11 år før murens fald. Dengang var alle huse grå og mange MEGET forfaldne, men Hotel Elephant var yderst velholdt.

Under anden verdenskrig boede Hitler på Hotel Elephant når han var i Weimar, og der var selvfølgelig lavet en speciel balkon til ham.
Befolkningen stod engang udenfor og råbt til Hitler :"Kære fører kom ud af elefanthuset"



Herunder kan I læse lidt om Weimar- republikken

Weimarrepublikken er det uofficielle navn på det Tyske Rige som fulgte det andet tyske kejserrige, der blev afskaffet som konsekvens af det tyske nederlag i første verdenskrig. Tyskland hed fortsat det tyske rige. Weimarrepublikken bestod 1919-1933 og er opkaldt efter Weimarforfatningen, som blev vedtaget af nationalforsamlingen i Weimar 1. august 1919. Republikken var et forsøg på at skabe et demokrati i et land med stærke autoritære traditioner. Republikken blev afskaffet, da nationalsocialisterne med hjælp fra højre- og midterpartier fik to tredjedeles flertal for at afskaffe den. 

Det må vist være slut nu med historietimen.

Det var det herrens år 1978.
Min svigermor boede i en lille by der hedder Bad Sulza, ca 30 km fra Weimar.
Husbonden, hans mor og jeg var blevet enige om at vi ville ud at spise.
Der var selvfølgelig de lokale kroer, men vi havde sat os for at vi ville spise "fint", og så måtte vi jo køre de ca 30 km til Weimar, hvor Hotel Elephant ligger.
Eksklusivt og omgærdet af mange historier og myter

Iført det stiveste puds ankom vi og blev gelejdet hen til et bord af en meget højtidelig tjener.
Man havde nærmest det indtryk at gæsterne var til for tjenerens skyld, og ikke omvendt.
Nå, men vi kom jo for at spise og fik et menukort.

Vi bestilte:

Forret:
Skildpaddesuppe med vagtelæg.

Hovedret:
Wienerschnitzel med gemüse.


Dessert:
Kage.

Jeg vil ikke sammenligne Hotel Elephant med 
Restuarant Kong Hans, der havde man bestemt ikke puttet dåseærter i skildpaddesuppen.
Eller kaldt rødkål for geümse.
Men kuvertbrødet, det var kunstfærdigt lavet og meget velsmagende.

But any way.......

 KAGEN..................
Schwartzwälderkirschtorte.
Dertil fik vi kaffe og
cognac.
Kan I høre englene synge???

Torte, det kan de gode tyskere lave.

Efter et veloverstået måltid gik vi ind i de tilstødende lokaler.
Det var muligt at få franske vine, whisky, cognac og drinks, men til priser vi ikke kunne (ville) betale. Derimod var de gode tyske øl og egnens hvidvine gudedrikke.
Og så havde vi også råd til mad dagen efter ;o).

Forestil jer I går på restaurant Kong Hans.
En smule benovet?????
Mig tivertifal, som Bamse siger.
Nogenlunde sådan ville det nok have været for en DDR borger at dinere på Hotel Elephant dengang i 1978.

Men se det nu for jeres indre øje....
Tjeneren står bag din stol, skænker i dit glas blot du har drukket en mundfuld, tænder din cigaret og tømmer askebægret HELE tiden.

På et tidspunkt havde husbonden lagt sin (brugte) serviet på bordet, den højtidelige, men meget, meget  hjælpsomme tjener, bad husbonden om at lægge servietten ned i skødet.
Jow, Jow, Jow, klart må pøblen lære at begå sig i de højere luftlag.

Men nu til noget helt andet
(som politikerne siger)
Hvor der er indtægter er der også udgifter.
Min svigermor og jeg skulle ud og "pudre næsen"
og vi kom ud til et FLOT toiletrum, og ved hver håndvask stod en stor flaske
4711

Dengang var de sanitære forhold i DDR meget kummerlige, så rindende vand og luksus- toiletpapir i rigelige mængder var noget der blev talt om når man skulle fortælle naboer og venner om besøget på Hotel Elephant.
Det var mere interessant end hvilken menu vi havde fået, og om det havde været godt.
Men jeg var ved at gå på røven over de store flasker.
4711
  I skal se det for jer, min svigermor og jeg gik amok i det gratis duftevand.
Måske havde vi fået et par glas vin for meget???
Vi var også lige ved at hamstre en rulle toiletpapir i vores overstadige vinrus.

Men musik skal der til, og det var der.
I en stor sal var der et russisk ensempel der spillede på vinglas.
Forestil jer "Kalinka, Kalinka" spillet på vinglas.
Der var et flere meter langt bord fyldt med vinglas på opsatse så de stod forskudt i forskellige højder og rummede ulige mængder væske.
 Flere mænd løb rundt om hinanden,
sang og råbte mens de dansede omkring og sørgede for vinglassene blev holdt i svingninger. 

Selv med opbydelsen af alle mine evner, kan jeg ikke beskrive det farverige skuespil og den fantastiske musik.
Det skal ses og høres IRL.
Der blev sunget og danset russiske folkedanse efter alle kunstens regler.

Nå, men vi skulle jo hjem igen, så vi bad om en regning.
Vi havde spist og drukket ganske godt, så det var med en vis bæven vi ventede på regningen.
Men hold nu op, billigere end billigt i forhold til et lignende besøg på en dyr restuarant i Danmark.
Jeg husker ikke beløbet, men i flere år snakkede vi om hvor billigt det havde været at føle sig som levemand.
En østtysk mark var ca.70 øre og købekraften for os var kæmpestor, så vi havde haft en 1`klasses, men billig og meget glad aften.
Det var desværre ikke enhver østtysker forundt.

Nu vil den opmærksomme læser nok undre sig over at jeg kan huske så detaileret efter 34 år
Det kan jeg såmænd nemt forklare.
I mange år fortalte vi om oplevelsen til venner og bekendte, så den blev jo nærmest mejslet ind i hukommelsen.
Desuden var det meget specielt at opleve så megen luksus i det grå, triste og forfaldne DDR.

Der var et strejf af høflighed og elegance over betjeningen på hotellet.
Men personalet manglede forståelse for hvordan gæsterne kommer til at føle sig veltilpas.
Det var "The stiff upperlip", de højtidlige tjenere havde ikke megen tæft for kundepleje.

Men min svigermor og jeg morede os og grinede så vi var lige ved at tisse i bukserne. Derfor skulle vi jo tit på toilettet,
ja vi skulle så.
Husk nu også på, det var jo derude de stod, de der store flasker 4711

Dem der har kendt min svigermor ved at det ikke forekom ret ofte at hun grinede. Det var der vist ikke mange der gjorde i det kolde og grå beton- østtyskland.


Det blev jo til en længere historie, og vil i vide hvorfor den randt mig i hu????

Fordi jeg fandt en flaske

4711

i genbrugsen.


Håber i synes det var ulejligheden vær at læse med helt her til.

Tak fordi i holdt ud

Vi ses ;O)