mandag den 25. februar 2013

Jeg læser rigtig mange dejlige og inspirerende blogge der sætter gang i tankerne hos min sekretær på første sal (hjernen).
Det slog mig nemlig her til morgen, at læse blogge sætter gang reflektionerne.
Læser jeg f.eks. en blog hvor omdrejningspunktet er det/ de fortryllende børn, ja så står mine unger og blinker på nethinden. De er hhv. 34, 42, 44, 45 og 46 år gamle, så det er jo immervæk et par dage siden de var små. Men de er stadigvæk mine børn ;-)

Jeg genoplever mange dejlige, men også skræmmende episoder når jeg får indblik i andre familiers liv og færden med deres børn.
Det er besynderligt at se andres børn gennnemleve det samme som mine børn oplevede da de skulle møde verden, plus alt det de skulle nå at stifte bekendtskab med for at blive voksene, med ret og pligt til deres eget liv.

I morges kom jeg til at tænke på hvor svært det kan være for unge at forstå ældre mennesker.
Der er trods alt væsentlige forskelle på generationernes drømme og visioner. Der er det  laaange tidsperspektiv som på en måde er forbeholdt de unge. De kan godt have langsigtede planer, men når du er gammel og har fat i den korte ende af linen, er det vigtigt at drømmene kan realiseres........ så hurtigt som muligt.

Nogle kalder det de små glæder, bl.a. det der med at få bagt kagen der virker så svær at lave, men som yngre gik man da bare i gang, helt uden forbehold.
Jeg tror alle kan huske de bitte små glæder. Man skænkede dem ikke en tanke mens de var der, og slet ikke at de skulle blive noget man huskede på med glæde når man var blevet gammel.

Sådan er det med glæden over foråret og det spirende liv, det bliver en stærk og påtrængende oplevelse.
Ældre har ikke uendelige mange forår tilbage, derfor skal de allesammen nydes... uden forbehold.
Vejret spiller ikke den store rolle, for når det gode vejr er der kan man bare gå og nyde det.

Det kan lyde selvmodsigende, jeg har lige postuleret at de ældre ikke har tiden med sig. Men nu kan de til gengæld selv bestemme hvordan dagene tilrettelægges og nyde solen når den er ;-)

Det gode ved reflektioner er at man bliver klogere på sig selv.
Hvis man tør lade reflektionerne synke til bunds og se ærligt på det man finder ud af, tror jeg det bliver lettere at forstå den yngre generation. 
Da jeg var yngre havde jeg svært ved at forstå de mennesker som var 10- 20 år  længere fremme i "livskalenderen" end jeg var.
Derfor er det skønt at blive mindet om tiden der er gået, få lov at reflektere over den og sætte ord på al det der rører sig i underbevidstheden.

Så er det mit håb spirer frem for de yngre, håbet om at de også kommer til ro med deres liv, at de også kan glæde sig over langsommeligheden der atomatisk sætter ind med alderen.

Mens der var børn der skulle hjælpes på vej ud i livet var dagene brugt til sidste blodsdråbe. Der var udearbejde, husholdning =  indkøb, rengøring, madlavning, opvask og tøjvask, så var der højtider hvor der var store udgifter, gæstebud, renovering af gammelt hus, og ikke mindst....et forsøg på at få kæreste tid.....der var ikke engang tid til at stave til langsommelighed.
Som det hedder i militæret : "Al gang foregår i løb",  og jeg skulle da lige hilse at sige.....det gjorde det også......

I mine travle år havde jeg en drøm om at blive en gammel bedstemor der sad i fred og ro ude i haven, i en rokkestol med fodlang sort kjole og en hvid kniplingskrave, omgivet af børnebørnene mens jeg fortalte erindringer og eventyr.
Solen skinnede gennem bladhanget og lignede blonder der var spredt ud over græsplænen.
Helt sådan ser virkeligheden ikke ud.
Men jeg har gud ske tak og lov glæder som bedstemor, og de kan foregå i langsommelighedhed.

Nok om reflektioner.
Jeg håber I kan finde hoved og hale i dem og jeg er glad fordi i læste med hertil.


Tak og vi ses ;-)

13 kommentarer:

  1. Bloglandia er en forunderlig verden, hvor der er SÅ meget inspiration og refleksion.
    Tak for din kommentar, jeg har lavet et indlæg på min lege og huskeblog, hvor jeg har forklaret hvordan man fjerner bekræftelsesordene..
    http://bymarkenleger.blogspot.dk/2013/02/fjern-ordbekrftelse-og-lidt-om-spam.html
    Håber du kan bruge det.
    Kh Inge

    SvarSlet
  2. Så har jeg gjort som du har henvist til, håber det virker
    TAK
    KH bedstemorkaren

    SvarSlet
  3. kære Karen Margrethe , tak for et dejligt indlæg , som ung foregik alt gang i løb, nu løber vi ikke så stærkt mere, men tiden løber, vi skal huske at nyde livet hver dag, imorgen er det måske for sent,,,,
    tak for din søde hilsen på min blog ❤

    SvarSlet
  4. Tak selv søde Inge.
    Hvad betyder igrunden &amp?

    Kh <3

    bedstemorkaren

    SvarSlet
  5. Jeg kan så fint følge dig. Jeg er på vej ned i gear, og måske jeg en dag også når til langsom. Der er ingen tvivl om at øvelsen er sund. Nu vil jeg snuppe tirsdagen i fuld fart ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen så må du passe på ikke at komme galt afsted ;-)
      Tak fordi du læste med.

      KH bedstemorkaren.

      Slet
  6. Uha, med den aldersfordeling mellem børnene har du da også haft en del år med fuld fart på.
    Jeg bed mærke i din refleksion over de projekter, man som ung bare kastede sig ud i, men som man i dag dårligt tør nærme sig. Det irriterer mig, at jeg ikke er så uforfærdet mere!
    Godt skrift at få tanker af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak fordi du læste med.

      Selv om det er irriterende som du skriver, så prøver jeg at glæde mig over resultat når det endelig er lykkes for mig, og så se processen som en gave fordi jeg stadigvæk kan noget.

      Kh bedstemorkaren ;-)

      Slet
  7. Prøver lige om det virker.. :-)

    SvarSlet
  8. Mht at gøre ting, så ændres vigtigheden og prioriteringer jo over tid, måske til den kedeligere side, så man må glæde sig over de vilde ting man nåede men ikke vil gentage.... Ind imellem tænker jeg på heltindens i titanic, hun nåede da en del ... Fortsat god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din betragtning og du har jo ret idet med at glæde sig over at man har været vild da man var ung og gjorde ting der hørte den tid til.

      Også en god aften til dig

      Slet
  9. Et rigtigt godt indlæg. Jeg selv hænger vist sådan et sted midt imellem og det er jeg faktisk rigtigt godt tilfreds med. Jeg elsker mit arbejde og jeg elsker min frihed til at gøre hvad der passer mig.

    SvarSlet
  10. Tak Pia fordi du kigger insenfor.
    Det glæder mig du har det godt der hvor du er, det er vel i bund og grund det det hele drejer sig om ;-)

    SvarSlet