tirsdag den 9. april 2013

Lystes engel går med glans...

Dagen i dag var en lykkens dag. Jeg funktionerer ;-)

Jeg skulle i byen, faldt så lang jeg var, nærmeste som et væltet træ, men jeg blev bare udstyret med en STOR bule i panden, en STOR bule på mit kunstige knæ og vind og skæve briller som PROFIL OPTIK fik rettet op.
Byens fortover er HULLEDE, fyldt med mærkelige dæksler og RÆDSELSFULDE reperationer efter frostskader.
Jeg har tillige en eventyrlig evne til at skøvle over ALT.

Men jeg sidder og gruer for den dag jeg VIRKELIG står på røv og albuer, aldrig kan gå ved egen hjælp og bliver sengeliggende plejepatient der skal vendes og drejes samt sondemades.

Jeg skal jo trods alt have syvti lys i kagen næste gang.
Ikke fordi det er nogen alder hvis man tænker på hvor frisk jeg er i knolden,
MEEEEEEEN kroppen har dog et par år på bagen, og skulle nogen spørge,

JEG HAFT GLÆDE AF DEN, MEN IKKE SKÅNET DEN.

Nej for hevlede, ikke nogen tudesidse eller gammelkone klynk.
Men jeg blev altså lidt chokeret, for jeg lå bare der og VILLE jo op på egne ben igen, men den MAND der gik 10 meter bag mig, gik over på det andet fortov, og den DAME der sad i sin bil og skulle videre i livet havde ikke 2 sekunder til at spørge om jeg havde det ok.
Syng lige med Kim Larsen fra dengang for længe siden: det er en skøn tid, som vi lever i, alle går rundt og fryser, men vi har det da nogenlunde her, her på Østregasværk. Citeret frit efter hukommelsen.

Desværre er det vist ikke bare mig der har sådan en historie at fortælle.

Måske er jeg ved at blive gammel, men respekt og omsorg, jo og så lige tak, det har jo alle dage været gratis glæder.

Hjemme på vort eget domæne er der ikke tvivl i vore hjerter hvad de tre ovennævnte ord betyder, men går vi ud i det offentlige rum så virker det nærmest som om det er alle`s kamp mod alle :-(

Knæk og bræk
Pas på jer selv og alt det der følger med.

Vi ses ;-)

8 kommentarer:

  1. Godt at du ikke brækkede noget i faldet, det kan jo hurtigt gå galt. Lidt uhyggeligt at folk bare vender ryggen til og at der ikke er nogen der kommer ilende til hjælp. Sov godt..

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for ordene og din omtanke.
      Håber der snart lander noget i din postkasse, det er sendt i dag.
      Sov godt til jer også.

      Slet
    2. Velbekommen og nu håber jeg ikke at det er fordi du skulle poste noget til mig at du faldt. Men jeg kigger spændt i postkassen.. :-D

      Slet
    3. Nu skal du ikke blive ked, for der var også en anden der skulle have en pakke, men det var hovedformålet med at gå i byen. Nej ved du hvad, man kan jo altid komme galt afsted, også uden anledning. ;D

      Slet
  2. Åh.. ja galt kan det gå. Dejligt at du er på benene. Jeg kan også frygte, den tid hvor jeg måske ikke længere, kan klarer mig selv. Men det er ikke noget jeg som sådan, tænker så meget over. Det at hjælpe andre, er ikke nødvendig vis noget folk sådan bare gør. Jeg har selv oplevet, flere gange, at stå på gågaden i Odense, med en eller anden meget beruset person, som havde slået sig. Ingen som kommer og giver en hånd, med at få manden op på en bænk. Ingen som lige stopper for at se, om der skal ringes efter hjælp. Så bliver jeg sgu så rasende. Selv skelner jeg ikke imellem fuld, halvgammel, barn eller farvet. Skal der hjælp til, så skal der det. Folk er så forbandet bange for hinanden eller det som evt. kan komme ud af det man nu gør. God bedring Karen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak fordi du mærker hvad det handler om, nemlig omsorg for den ukendte eller fremmede.
      Jeg går heller ikke og tænker på at jeg bliver GAMMEL og hjælpeløs, livet skal leves her og nu, men det blev jo sat i relief i dag.
      Tak og sov godt ;-)

      Slet
  3. Åh, stakkels dig. Godt, at du ikke brækkede noget. Men trist, at folk ikke ilede dig til undsætning. Da min mor faldt http://fruenimidten.blogspot.dk/2013/03/darlige-albuer-nu-i-flertal.html var der heldigvis en mand, der standsede sin bil og kom og spurgte, om hun var ok.

    God bedring!

    SvarSlet
  4. Tak skal du have, og ved du hvad? jeg er så mør i kroppen at det er lige før jeg ville ønske jeg havde brækket bare en lille bitte knogle

    KH;-)

    SvarSlet