BedstemorKaren

Når man sidder og tænker tanker, så er det svært at lade være med at tro at det er de klogeste tanker......ever..... nogen har tænkt.
But never mind.

Det værste er nok at møde modstand, altså på de gode, og bestemt helt rigtige tanker, dem der er tænkt og overvejet så ikke engang den samlede danske hær kan skyde dem i sænk.

Hvis så modstanden, kritikken var seriøs, velbegrundet, saglig, eller blot en anelse saglig, så kunne der måske opstå en dialog..............
Jeg er bestemt ikke svær at samtale med, ej heller er jeg fatsvag, men når modspillet er hovedrysten, så er vejen banet for KRIG, men da jeg er et fredsommeligt menneske ender det med jeg tyr til "vi er da gode venner" snakken.

GÅ i seng hvor er det bare en tynd kop the.
Det er ikke bare en tynd kop te, det er ringeagtende, nedladende og sårende.

Mon ikke vi alle kender til denne form for kommunikation, i hvert fald har vi set en eller anden praktisere denne form for tilkendegivelse af egne meninger.

Ved ikke lige hvorfor det blinker så meget på min lystavle, måske fordi jeg så det praktiseret mellem to mennesker jeg ikke engang kender, men jeg så hvordan han tavst blev nedgjort af en hovedrysten og en grimasse der sagde "fjols".

Fri mig for at blive usynlig nedgjort, så sig da for fanden du synes jeg er sook, pjok, fare out eller snot dum.

Jeg har den korte ende af snoren i mine hænder, måske derfor bliver det så uendelig vigtigt for mig at "anstædigt går verden under".

Jeg elsker at sige FUCK når jeg er opstemt, fucking sur eller fucking glad.
Elsker sproget i alle dets afskygninger. Intet ord er helligt for mig.

Men at ryste på hovedet, trække på skuldrene eller løfte øjenbrynene er FUCIKING nedladende.
Sig dog hvad du mener, så jeg kan høre det og svare igen.

Vi ses ;-)