BedstemorKaren

Sidder her i den begyndende nat og får tanker.
Tanker der er difuse,
tanker der er er påtrængende,
tanker der kun skal blive tanker,
tanker der burde ramme den "skyldige",
tanker der ikke burde tænkes,
tanker der skal tænkes,
tanker der er syndige,
tanker der er KÆRLIGE,
tanker der  gør ondt
Al den  rod der hersker i mit hoved er lutter kærlighed.
Kærlighed der er moderkærlighed.

Jeg ville ønske jeg kunne SLETTE al det skidt jeg har gjort, al den smerte jeg har forvoldt mine kærlighedsbørn, og det er de altså allesammen.
Jeg er vist ikke den eneste mor i verden der ville ønske jeg kunne gøre ALT og ALTING om igen, men intet er gjort i ond mening.

Nok den  dårligste undskyldning, men sikkert den mest ærlige.

Bondeanger???? nej.

Men for hevlede hvor er det svært at være mor til voksne børn.
Man skal ikke trøste, sætte plaster på, puste og kramme, lægge dynen på der er sparket af i nattens løb, rede op på sofaen når feberen raser og
det syge barn får den lille youghurt man kun får ved sygdom,
synge og læse til de små søde øjne falder i.

Når jeg ser på min mave i dag tænker jeg tit på hvor stolt jeg var når den voksede og det lille menneske der voksede derinde kom ud som et barn jeg havde båret under mit hjerte.