 |
Taget ude på floden Donau fra en flodsejlads. Vi havde glædet os til at se Wien fra flodsiden, men det eneste vi så var grønne brinker og lidt spir af og til, ellers handlede det mest om, om tjeneren kunne nå at servicere alle gæster med mad og drikke på de små tre timer turen varede. |
Nu er det efterhånden længe siden vi var i Wien.
Vi havde en god uge, men der var malurt i bægeret fra starten.
To gange inden for de to første dage blev vi verbalt overfaldet, og vejret var ci com ca.
Vores ene kamera var i udu, og
to om et kamera kan gå, hvis den ene er ligeglad med at skyde, men hvis der nærmest er "krig" om at få lov til at skyde, så bliver billederne blev derefter........:-( og humøret........:-(
Men hånden på hjertet, det er hverken de andre, vejret, motivet eller kameraet der er afgørende for billederne, det er fotografens øje, og måske lidt den finger der skal trykke på knappen der er afgørende for om der er noget at presentere på billedsiden.
Jeg har gået rundt som katten om den varme grød i forhold til at vise billeder fra turen, men nu har jeg sat deadline i morgen......
Må bare slutte den tur der skulle have været
TUREN
Derfor billeder på min blog i morgen, uden den store entusiasme.
Wien er fuld af verdenshistorie.
Smukke bygninger.
Fantastiske mennesker.
Vi havde bestemt dejlige stunder, mødte skønne mennesker og spiste dejlig mad og drak herlige øl og vine.
Men at blive overfuset så voldsomt som vi blev, det lægger en skygge over turen.
Vi er trods alt to gråhårede ældre der har lært at stave til : Pli, derfor er det måske lidt svært at kapere at blive RÅBT og SKREGET lige ind i hovedet uden at forstå grunden.
Nå men nok om det, jeg fik luft, vi kommer bestemt til Wien igen, men vi skal lige se tiden an.
Håber I gider kigge med når jeg får snøvlet mig sammen til at lægge nogle billeder ind på bloggen.
Tålmodighed er en dyd
Vi ses ;-)
Vi havde en god uge, men der var malurt i bægeret fra starten.
To gange inden for de to første dage blev vi verbalt overfaldet, og vejret var ci com ca.
Vores ene kamera var i udu, og
to om et kamera kan gå, hvis den ene er ligeglad med at skyde, men hvis der nærmest er "krig" om at få lov til at skyde, så bliver billederne blev derefter........:-( og humøret........:-(
Men hånden på hjertet, det er hverken de andre, vejret, motivet eller kameraet der er afgørende for billederne, det er fotografens øje, og måske lidt den finger der skal trykke på knappen der er afgørende for om der er noget at presentere på billedsiden.
Jeg har gået rundt som katten om den varme grød i forhold til at vise billeder fra turen, men nu har jeg sat deadline i morgen......
Må bare slutte den tur der skulle have været
TUREN
Derfor billeder på min blog i morgen, uden den store entusiasme.
Wien er fuld af verdenshistorie.
Smukke bygninger.
Fantastiske mennesker.
Vi havde bestemt dejlige stunder, mødte skønne mennesker og spiste dejlig mad og drak herlige øl og vine.
Men at blive overfuset så voldsomt som vi blev, det lægger en skygge over turen.
Vi er trods alt to gråhårede ældre der har lært at stave til : Pli, derfor er det måske lidt svært at kapere at blive RÅBT og SKREGET lige ind i hovedet uden at forstå grunden.
Nå men nok om det, jeg fik luft, vi kommer bestemt til Wien igen, men vi skal lige se tiden an.
Håber I gider kigge med når jeg får snøvlet mig sammen til at lægge nogle billeder ind på bloggen.
Tålmodighed er en dyd
Vi ses ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar