Nu har jeg i lang tid ikke skrevet om min smukke datter Mie.
Dem der har fulgt mig ved at der var en svær tid hvor Mie var i respirator og fremtiden var uvis.
I dag er Mie tilbage på sit bosted, og har et liv der gør hende glad.
Jeg som mor er ikke glad, og så kan du måske spørge: hvorfor?
Jo, Mie er nu immobil, er stadig overvægtig og ryger en del cigaretter og spiser kun det absolut usunde....slik, siger at hun får kvalme af mad.
Når et menneske bliver sat i en stol og er medicineret så meget at viljen og evnen er sat ud af drift, så er livets tråd nok ikke særlig lang mere.
Ville gerne skrive en masse mere, men på en måde er det vist nok det der står lige her.
Vi ses;O)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar