søndag den 9. december 2012

Giv tid giv tid den nynner glad og ryster de små vinger. En smuk sang af B.S. Ingemann


 
Jeg blev så uendelig let om hjertet da jeg læste ovenstående i vores kirkeblad.
Jeg læser ellers ALDRIG vores kirkeblad, men dette blad, hvor ovenstående stod i, måtte ind og være læsning efter morgenkaffen, mens husbonden gik ud og "tog en centimeter". Det siger han når han går ud og lige bapper på sin cigar, som kan tændes MANGE gange i løbet af en dag, derfor er det blevet til en centimeter i daglig tale.

Men hvorfor lige dette kirkeblad?
Skulle jeg lære noget?
Skulle jeg fortælle jer derude om dette fantastiske,
at hvis vi forstår nødvendigheden af at bære vores byrde, så bliver den lettere at bære?

Jeg tror ikke jeg skal begynde at forklare eller tolke på det vores præst siger, men jeg beder jer af mit hjertes dyb....

LÆS HVAD HUN SIGER.

Jeg har bestemt en båre jeg slæber rundt på, og det har vi alle.
Jeg tror min voksen-  alder skærper bevidstheden om den fortid vi alle har med i bagagen.
Vi kan jo ikke bare lade den ligge, som når en slange skifter ham, hvorefter vi så kan vi finde den indtørret på skovstien.

Håber i synes det var godt for jer at læse med i dette indlæg.

vi ses;o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar