søndag den 30. december 2012

GODT NYTÅR

Nu begynder jeg på et nytårs indlæg.....
Måske tager det et par dage inden jeg får det færdigt.
Måske lige om lidt.

Jeg vil gerne bekende mine synder, men hvad hvis de er for små til at beskrive?
Eller ligner dem alle andre også går og tumler med.
Så er det jo dybt uinteressant at læse om. 

Men det evindelige dilemma når vi skifter årstal, de moralske tømmermænd over alt det shit vi fik lavet i det forgangne år, og så den opløftende stemning....... vi kan da helt sikkert gøre det bedre i det kommende år.

Det er det vi fejre vores nytårsaften på.
I store rober, dyr mad og Champagne........vi må jo begrave skeletterne med bravour.

Må jeg lige ymte lidt om de forfærdelige oplevelser 2012 bød på.

Maries sygdom.
Vandas død.
Alle dem vi har mødt i den virtuelle verden og nogle af dem der nåede at blive vores bekendte og døde.
Freja og Klaras mormors død.
Hans`s kæreste Marie mistede sin far.
Min KÆRESTE svoger Villy døde.
Ingen nævnt ingen glemt.

Jeg har en god FB bekendte som sidder i den dybeste sorg, broderen er ved at dø af kræft.
Men jeg må så glæde mig over at man idag er åben og ærlig om denne forfærdelige sygdom.

Jeg var 20 år da min mor var SYG af kræft, men man mente ikke en ung pige skulle have ren besked.

Jeg besøgte min mor to dage før hun døde, jeg anede ikke det var sidste gang, og jeg havde jo ikke en far eller søskende der kunne være med i det forløb der nu stod foran mig.

Begravelse.
Rydning af lejlighed.
Videre i mit liv........alene.

Jeg nærmer mig nu 70 år.
Hvorfor kan jeg stadig blive dybt berørt over min mors død?

Måske fordi hun i sit sygdomsforløb aldrig bad om medlidenhed, aldrig fortalte om hvor slemt hun havde det, og da jeg var hjemme for at hjælpe hende ned fra kvistlejligheden til ambulancen, var hendes ord": Jeg skal nok være tapper min pige".

I en alder af 56 måtte hun se sit seje, hårde og brugte liv få  en ende.
Hun fortalte mig om de andre patienter hun lå på stue med, at de var vanskelige og ikke vidste hvor syge de var.

Hun bad mig købe en is i kiosken, og selv om hun ikke kunne lide jeg røg, så skulle jeg da lige købe 10 prince til mig selv.

Tror i jeg kan græde over min seje mor endnu???

Men jeg synes livet skal gå videre, jeg har smukke børn og børnebørn.

Mit håb er så bare at det lille frø jeg har plantet og som er fædrene....at de har sat de smukkeste frø, der kan blomster og sætte nye frø i verden.


Mit inderligste håb for mine børn og børnebørn er at de må få fred i deres sjæle, alt andet er ligegyldigt.

Og nu tror de nok jeg er GAMMEL.

Men gid de vil huske det når de er ved at være 70 år.

Det er slemt at blive mindet om al elendigheden.
2012 var et år med megen elendighed,
Men tro mig, jeg har dejlige minder der kan opveje det.

"Jeg elsker dig farmor"
"Jeg savner dig farmor"
"Hvornår må vi sove hos dig farmor"
"Tak for mad mor"


Godt nytår...............

og tak for det gamle

1 kommentar:

  1. Mit liv blev ødelagt, da min mand sendte mig pakning, efter 13 år har vi været sammen. Jeg var vild og hjælpeløs efter at have prøvet så mange måder at få min mand tilbage til mig. En dag på arbejde blev jeg distraheret uden at vide, at min chef ringede til mig, så han sad og spurgte mig, hvad det drejede sig om, jeg fortalte ham, og han smilede og sagde, at det ikke var noget problem. Jeg forstod aldrig, hvad han mente med, det var ikke noget problem at få min mand tilbage, han sagde, at han brugte en besværgelse for at få sin kone tilbage, da hun forlod ham til en anden mand, og nu er de sammen indtil dato, og oprindeligt var jeg chokeret over at høre noget fra min chef. Han gav mig en e-mail-adresse på DR ODION, som hjalp ham med at få sin kone tilbage, jeg troede aldrig, at dette ville fungere, men jeg havde ikke noget valg at komme i kontakt med de ordsprog, at jeg bliver færdig, og han bad om mine oplysninger og at min mand var i stand til at foreslå at fortryde ham, og jeg sendte ham detaljerne, men efter to dage ringede min mor til mig, at min mand bad om, at han ville have mig tilbage, jeg troede aldrig, for det var bare en drøm, og jeg måtte skynde mig til min mors sted og til min største overraskelse knælede min mand og bønfaldt mig om tilgivelse for, at han vil have mig og barnet hjem, da jeg gav DR ODION en samtale om pludselig ændring af min mand, og han gjorde det klart for mig, at min mand vil elske mig indtil verdens ende, at han aldrig vil forlade en anden kvinde. Nu er jeg og min mand sammen igen og begyndte at lave sjove ting, som han ikke har gjort før, han gør mig glad og gør hvad det skal gøre som en mand uden at narre. Hvis du har brug for hjælp af enhver art, bedes du kontakte DR ODION for at få hjælp. Hans e-mail er (drodion60@yandex.com) eller ring til +2349060503921 ELLER også på WhatsApp.

    SvarSlet