Man siger øjet er sjælens spejl. Jeg ser Så megen personlighed i hænder.

Ånden i glasset

Med følsomhed bliver det så fint

Pause fra kreativiteten.
Nu skal der lige spilles lidt på pc.
Hvad ved farmor om sligt
Meeen får altid en god vejledning.
Pludselig RÅBER køkkenet på hjælp,
"Freja der skal skrælles kartofler"
Farmor smutter ud og gør køkkenarbejde og fortæller Freja:

"Bliver altså nødt til at stege frikadeller"

Vil jo ikke indrømme jeg er it.idiot.
Spil er da med papkort!!!!

Farhænder, alder er smukt, og se lige den moderne beskæftigelse!!!!!

 

 

 

Farmor elsker de hænder, Freja elsker at gøre sit billede.

 Alle voksne....husk de er SMÅ i alder men STORE i sind.

Gud hvor er jeg lykkelig.
Det sker hos mig i mit liv ;O))
Se billederne (Igen)

Pas på de andre, så passer de på dig.

Vi ses ;O)

Genbrugsguld eller skrammel??

Tror I jeg er gået i barndom? Nope....jeg er aldrig blevet voksen!

Her er mine sidste scoop, og nogle vil måske kalde dem barnlige.
Men jeg elsker alt det der for nogle er dårlig smag.
For mig er det
 Schønheit.

Det skal ikke være
Kongelige, BG, Sødahl, Knapstrup eller Kahler ting før jeg bliver

GLAD 

 

Kan I høre musette musikken?

"Her vogter jeg"

Med 68 år er det så underligt at jeg kan blive lidt barnlig ?? 
 Måske har jeg altid været det, men det er ikke god smag!!!!  og ikke sjovt hvis andre griner fordi du har en dårlig smag.
 Men prøv det hvis du tør.

Dejlige øjne og en lille fugl der sidder og synger, kun for dig ;O)

Hvem husker ikke tegnefilmen med Bambi og Stampe på isen, Bambi skøvler rundt på sine skæve ben og falder på halen.
Så kommer Stampe med sine LANGE ører og KÆMPE poter.
Han skubber Bambi i rumpen så Bambi- benene står ud i de fire verdenshjørner mens han skræk slagen snurrer rundt på isen.
Med sin hæse stemme siger Stampe:
"Kom så Bambi, du kan godt"
Bambi kan godt, og så skøjter han elegant rundt på de lange ben til den dejligste Disney musik og Stampe er overglad.

Prøv at sige højt med din hæse stemme og oplev

BARNEGLÆDEN

"Kom så Bambi du kan godt"

Jeg tror jeg vil være genbrugsagtig i weekenden ude i haven. Finde krukker fra sidste år og få dem vasket af så de er klar til at putte nye dejlige blomster i.

Nyde freden og roen med min dejlige husbond(e)
Lave de dejlige sild med æbler og creme fraise.

Drikke kaffe med vores genbo på 91 år som nu er ved at være klar til at sige farvel, men kun fordi kroppen er brugt, hovedet er super frisk og humoren er lige så skarp som da vi lærte hende at kende for 25 år siden.

Min blog må så holde weekend, men man kan jo aldrig vide hvad mine tanker finder på af særheder,
Tanker er jo af og til uforudsigelige (langt ord)
De lever deres eget liv og så er de natteravne ;O))

God weekend til jer alle derude, håber i må hygge og more jer inderligt barnligt, det er aldrig for sent ;O)))

Vi ses;O)

Frejas kunstværk er endelig færdigt.

Her er det så.....værket.

Men det har også ligget og ventet hos farmor på sin færdig gørelse siden vi begyndte for tre uger siden.

Billedet er taget med blitz og det har desværre forringet de fine detaljer.

 Men se lige de seje ord af en lille 9 årig selvbevidst dame!!!

Hun har oven i købet hjerter med og de to vigtigste ord...ja og nej...som en lady jo skal kunne

 for at begå sig i en stor og til tider ond og grim verden.

Så jeg er ikke helt til rotterne når jeg tænker på hvordan det skal gå hende i livet.  

Men jeg må altså komme med en lille tilståelse.....

Freja spurgte hvordan man staver til peace.....så undskyld Freja det der s

Du får lige en knuser.

En glad kunstner med sit værk.
Men lidt træt kan man godt blive af al den kreativitet.
Så er det godt med en god lænestol og et tæppe om benene.
Og om lidt er der...
FREDAGSSLIK

En kunstner in spe?
Det her er optakten til det endelige billede.
Jeg elsker den glæde Freja og også lillesøter Klara lægger for dagen når der bliver lagt op til en hyggelig krea- dag.

Jeg har gemt det meste af det de har lavet i en kasse
og vi kiggede i den i dag.
Det var en helt fantastisk oplevelse at se deres gensynsglæde, noget af det er måske et par år gammelt.
De genkendte hver i sær deres egne ting, og de kunne kende noget deres far havde lavet en dag der også gik farvelade i ham.
 Det er for mig et tegn på at det er betydningsfulde ting de laver
 og ikke bare en slags tidsfordriv for dem.

Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at de forbliver uspolerede så længe som muligt
og bare bruger deres fantasi, glæde og intuitive sans for at være kreative.
Men det er også sjovt at se den bevidsthed de har overfor deres værker.
De ved hvad de vil og ikke vil og hvornår kunstværket er færdiggjort.

ELSKER MINE KREA UNGE- UNGER

Hav nu en smuk og på en eller anden måde kreativ weekend
 alle der ude i det ganske danske land.

Vi ses ;O)

bamsefest

 Ja nu er det altså gået helt bamsananas for mig....

SAMLER PÅ BAMSER.
Det er slet ikke til børnebørnene.
Det er helt til mig selv.

Men de skal altså ligne dem du ser her på billedet,
ikke noget med nogle moderne smarte neonfarvede, lyserøde, langhårede eller andet pjattet og fjollet.

BARE EN BAMSE
Tro mig, jeg har et super trauma...
for jeg fik aldrig min  rigtige bamse da jeg var barn ;o((
Jeg fik derimod den flotteste tøj- skottehund med et grønt ulddækken.
Jeg var barn i de tidligste efterkrigsår og dengang var det var en stor ting at få en købe gave.
Ellers var det selvgjorte men velgjorte gaver der lå under træet.
Jeg fik altid det bedste min mor kunne købe for penge, hun var bestemt ikke nærig,

MEN DET VAR IKKE EN BAMSE.

"Skotte" blev godt slidt med årene og savsmuldet han var stoppet ud med begyndte så småt at falde ud af de tyndslidte poter.
Men min mor stoppede de værste huller, dækkenet blev pænt repareret og
han fik et nyt øje da han mistede det ene.

Jeg elskede "Skotte" med alle hans små slidhuller, stopninger og de to forskellige øjne.
De oprindelige var brune glasøjne, men det nye øje var en fin lille brun knap.
Det nye øje var ikke af glas og derfor skinnede det ikke i lyset.
Men han var min elskede "Skotte",  jeg havde jo ikke andre at snakke med når jeg lå der alene under dynen, jeg er enebarn så ingen søskende fnisen eller fortrolig snak under dynen.

Husker I jeres samtaler med jer selv under dynen?
Jeg er en forbyttet prinsesse.
Min rigtige mor havde aldrig sagt nej, når jeg nu ønskede mig den flæse- kjole.
Jeg måtte osse få laksko i stedet for de grimme gummisko.

 

 

 

 

Vores lille familie, min far, mor og mig boede i en taglejlighed med skråvægge og kakkelovn. 
Jeg husker så rigtig meget nærheden og trygheden, fordi vi altid var..... tæt- tæt- tæt- på hinanden.
Der var lyden af Mors skramlen søndag morgen når hun tændte op i kakkelovnen og...
 JUHU... man ikke skulle op og i skole.
Duften af frisklavet kaffe og det ristede brød med SMØR UHMM.
Det var nemlig kun søndag morgen vi fik Lurmærket smør på brødet,
ellers var det OMA margarine vi fik på "mellemmadderne"
Og duften af fars barbersæbe når han stod ved det slidte spejl,
sæbede ansigtet ind og ragede sig med ragekniven.

Til disse hyggelige, velkendte og trygge lyde og dufte lå jeg og "snakkede" lidt med "Skotte"
Mine forældre og jeg sov i samme soveværelse.
Jeg havde godt nok MIN EGEN barne- seng,
den kunne "vokse med alderen" (min)
og i den sov jeg til jeg flyttede hjemmefra som 16 årig.
Der stod et natbord mellem mine forældres dobbeltseng og min barneseng.
På det lille bord stod "Skotte" og det tikkende vækkeur der skulle trækkes op hver aften.
I dag ville jeg ikke kunne sove for den lyd:
TIK- TAK- TIK - TAK- TIK- TAK

Men jeg havde trods alt mit eget lille "rum".
En lille teaktræs hylde over min seng.
På skråvæggen over hylden havde jeg billeder af "Puk"
der var tegnet af Christel,
Og Puk bøgerne stod på teaktræs hylden.
Dem købte min far billigt hos marskendiseren til mig når jeg var syg.
 Jeg havde også en meget fin smykkeæske hvor der indeni var en lille balletdanserinde med strutskørt. Hun drejede rundt når man åbnede låget på æsken.
Tror i allesammen kender den og kan se den for jer.
Da jeg blev ældre og SVÆRMEDE for den flotte Gregory Peck, (skuespiller)
var det billeder af ham fra "Tidens Kvinder" der blev sat fast på væggen med tegnestifter.

Men jeg havde en samlermani.....mus.
og gerne i alle afskygninger.
Porcelain, træ og plastik.
Jeg har ikke gemt, men aldrig glemt de mange små mus der stod på hylden sammen med de få bøger jeg ejede.

Jeg fandt den lille teaktræsmus i ser neden under i genbrugsen.
Den vakte rigtig mange minder,
så jeg måtte jo ubetinget eje den.
Den jeg havde var bare lidt større.
Den var også i teak, og så havde den de smukkeste grønne glasøjne.
Jeg blev totalt ulykkelig da det ene øje faldt ud.
Men afsindig ked af det da det blev helt væk.
Jeg ælskede den mus.

Lidt samler mani har vi vel alle,
 men sjovt bliver det først når barndoms- minder pludselig kommer som små bitte mus
og sætter gang i en ordentlig gang
Walking down off memory lane

 

Find jeres egne barndomserindringer
de er lige under huden

VI ses ;O)

Blue

Sad og og kiggede  gamle billeder igennem.
tryk for større billde.

Fandt dette og tænkte......naturen er da smuk.
Jeg elsker med elsker på, at skyde fra hoften.
Har en 1000000000000 billeder på PCèn

Tænk på dengang vi skulle vente DAGEVIS for at få negativerne fremkaldt, og bagefter skulle de laves til billeder.
Tror jeg har billeder af arme og ben til mindst en børnehave.
Mindst lige så mange lamper og rigtig
mange gulvtæpper, fra dengang det var papirbilleder ;O)
Det var jo ikke altid man lige fik indstillet skarpt på motivet, eller pludselig var der noget andet der fangede ens opmærksomhed og så røg kameraet ud af position, og nu havde man lige havde lagt an til at trykke på "aftrækkeren".

Min bekymring!!!!!
 Vi laver 100000 af billeder, og hvor bliver de af?

Pc eren har dem i maven.
Får vore børnebørn et album de kan vise kæresten???


Vi ses ;O)

Have nyt..Dalby eller Ryge?

Igår smed jeg et par billeder ind, og kaldte det have rundtur.

Synes lige jeg vil vise ALT det der trænger og bare venter på en kærlig hånd.

Jeg kan UDEN  at lyve sige...

JEG GLÆDER MIG

til at komme i gang.

Vi har åbnet døren, siddet i solen, og bare NYDT 

det er VORES have.

Vi har ikke travlt med at få det SMUKT

naturen er jo smuk i sig selv.

Jeg har gået og glædet mig over at se alt det der spirer og gror, ved godt at når skvalderkålen blomstre og mælkebøtterne VRIMLER overalt

så kommer der måske et lille

squ

over mine læber.

Lige nu glæder jeg mig over hele hovedet til de skønne måltider på terrassen sammen med unge- ungerne og hvem der lige falder indenfor.

Ønsker jer alle en god søndag aften.

Vi ses ;O)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

lørdag lørdag lørdag lørdag lørdag

Havevandring.

Mine elskede violer.

Hvert år når violerne blomstre bliver jeg sorrig og vemodig.
På trods af det er 48 år siden min mor døde tænker jeg på meget hende når hendes yndlingsblomst  står i et grønt flor.
De små ydmyge og velduftende blomster giver slet ikke "hals",
men står stille på de små stilke og nejer så yndigt.

Min onkel Jens var ude i vores kolonihave den dag min mor skulle begraves for at finde de allersidste violer inden blomstringstiden var slut.

Onkel Jens og Tante Mary havde fundet en natursten i vores kolonihave, de havde selv indgraveret 

MOR

Jeg lagde stenen og den lille buket violer på hendes grav.
Sorgen er mildnet, men savnet er der stadig

 

 

 

 

 

 

 

 

I har været med på en lille kigger i vores have.
Et sted
vi ikke dyrker .

Men elsker at at leve og ånde i sammen med

Familien.

Vi ses ;O)

Tilbageblik.

Har været på arbejde i Genbrugsen hele dagen igår og 3 timer idag.
Hvor er det vidunderligt at møde positive, glade og aktive ældre mænd og kvinder som lægger en stor del af deres måske sparsomme kræfter i at gøre en indsats for de svage i vores by og nærområde.
Jeg kan ikke lade være med at beundre den livskraft, glæde og energi de udståler.
Kan nogle gange misunde dem.


Jeg har en kollega, en mand på 90 år, der holdt fødselsdag for en månedes tid siden.
Det startede med gudstjeneste og spisning for 150 menneske i kirken.
Der var rigtig mange af de borgere som har været ude på livets skarpe kant og afgrund der var mødt op for at fejre ham.
Nogle havde endda gjort en aktiv indsats for at gøre dagen festlig for ham.
 Smykket kirken, bagt småkager og kransekage.

Det er ikke dem alle der har det store overskud. Men med al den kærlighed de har mødt, fra èn der har afsat tid til at være der for dem når de er længst ude,
og har brug for et andet menneske der tror på dem,
 det giver dem oveskud og kræfter til at vise deres taknemmelighed.

Kirkens Korshær har aldrig prædiket religion, blot været der for de nødstedte.

Fødselaren fik en flot fest, men han har også rigtig rigtig mange år været

MEGET

 omsorgsfuld og favnende.

I Genbrugsen havde vi samlet 5000 kr sammen fordi han ønskede sig penge, han skal til Rusland med sin bror der er 91 år.
Kom så ikke her og sig at gamle mennesker ikke har!

Drømme.

Jeg var dybt benovet over den ydmyghed han viste over al den festivitas og ikke mindst de flotte taler. Men ingen kunne være i tvivl om han var både glad, rørt og beæret.

Jeg fulgtes med en kone på min egen alder da vi skulle hjem.
Vi snakkede om at det er så underligt, at vi stadigvæk synes vi har livet foran os.
Dengang vi var ganske  unge, sådan ca 18- 20 år,
 kunne vi slet ikke, slet ikke, slet ikke,
forestille os at der var et liv efter de 30.

Jeg tror de fleste mennesker bliver blue når det bliver efterår og vinter.

Men med alderen synes jeg foråret går dybere ind i hjertet.
Alt ude i naturen spirer, gror, grønnes og formere sig.
Træer og buske sætter frugt.
Fuglene får unger og vi spiser påskelam.
 Jeg kan ikke lade være med at tænke på at jeg har sat mine frugter og frø.
Nu håber jeg så bare at jeg har passet godt på mine stiklinger ;O)

Nå, men nu kom jeg vist igen ud på en sidevej, derude hvor der sommetider er nogle overraskelser i ærmet.

Vi ses ;O)