Tilbageblik.

Har været på arbejde i Genbrugsen hele dagen igår og 3 timer idag.
Hvor er det vidunderligt at møde positive, glade og aktive ældre mænd og kvinder som lægger en stor del af deres måske sparsomme kræfter i at gøre en indsats for de svage i vores by og nærområde.
Jeg kan ikke lade være med at beundre den livskraft, glæde og energi de udståler.
Kan nogle gange misunde dem.


Jeg har en kollega, en mand på 90 år, der holdt fødselsdag for en månedes tid siden.
Det startede med gudstjeneste og spisning for 150 menneske i kirken.
Der var rigtig mange af de borgere som har været ude på livets skarpe kant og afgrund der var mødt op for at fejre ham.
Nogle havde endda gjort en aktiv indsats for at gøre dagen festlig for ham.
 Smykket kirken, bagt småkager og kransekage.

Det er ikke dem alle der har det store overskud. Men med al den kærlighed de har mødt, fra èn der har afsat tid til at være der for dem når de er længst ude,
og har brug for et andet menneske der tror på dem,
 det giver dem oveskud og kræfter til at vise deres taknemmelighed.

Kirkens Korshær har aldrig prædiket religion, blot været der for de nødstedte.

Fødselaren fik en flot fest, men han har også rigtig rigtig mange år været

MEGET

 omsorgsfuld og favnende.

I Genbrugsen havde vi samlet 5000 kr sammen fordi han ønskede sig penge, han skal til Rusland med sin bror der er 91 år.
Kom så ikke her og sig at gamle mennesker ikke har!

Drømme.

Jeg var dybt benovet over den ydmyghed han viste over al den festivitas og ikke mindst de flotte taler. Men ingen kunne være i tvivl om han var både glad, rørt og beæret.

Jeg fulgtes med en kone på min egen alder da vi skulle hjem.
Vi snakkede om at det er så underligt, at vi stadigvæk synes vi har livet foran os.
Dengang vi var ganske  unge, sådan ca 18- 20 år,
 kunne vi slet ikke, slet ikke, slet ikke,
forestille os at der var et liv efter de 30.

Jeg tror de fleste mennesker bliver blue når det bliver efterår og vinter.

Men med alderen synes jeg foråret går dybere ind i hjertet.
Alt ude i naturen spirer, gror, grønnes og formere sig.
Træer og buske sætter frugt.
Fuglene får unger og vi spiser påskelam.
 Jeg kan ikke lade være med at tænke på at jeg har sat mine frugter og frø.
Nu håber jeg så bare at jeg har passet godt på mine stiklinger ;O)

Nå, men nu kom jeg vist igen ud på en sidevej, derude hvor der sommetider er nogle overraskelser i ærmet.

Vi ses ;O)