tirsdag den 17. april 2012

bamsefest

 Ja nu er det altså gået helt bamsananas for mig....

SAMLER PÅ BAMSER.
Det er slet ikke til børnebørnene.
Det er helt til mig selv.

Men de skal altså ligne dem du ser her på billedet,
ikke noget med nogle moderne smarte neonfarvede, lyserøde, langhårede eller andet pjattet og fjollet.

BARE EN BAMSE
Tro mig, jeg har et super trauma...
for jeg fik aldrig min  rigtige bamse da jeg var barn ;o((
Jeg fik derimod den flotteste tøj- skottehund med et grønt ulddækken.
Jeg var barn i de tidligste efterkrigsår og dengang var det var en stor ting at få en købe gave.
Ellers var det selvgjorte men velgjorte gaver der lå under træet.
Jeg fik altid det bedste min mor kunne købe for penge, hun var bestemt ikke nærig,

MEN DET VAR IKKE EN BAMSE.

"Skotte" blev godt slidt med årene og savsmuldet han var stoppet ud med begyndte så småt at falde ud af de tyndslidte poter.
Men min mor stoppede de værste huller, dækkenet blev pænt repareret og
han fik et nyt øje da han mistede det ene.

Jeg elskede "Skotte" med alle hans små slidhuller, stopninger og de to forskellige øjne.
De oprindelige var brune glasøjne, men det nye øje var en fin lille brun knap.
Det nye øje var ikke af glas og derfor skinnede det ikke i lyset.
Men han var min elskede "Skotte",  jeg havde jo ikke andre at snakke med når jeg lå der alene under dynen, jeg er enebarn så ingen søskende fnisen eller fortrolig snak under dynen.

Husker I jeres samtaler med jer selv under dynen?
Jeg er en forbyttet prinsesse.
Min rigtige mor havde aldrig sagt nej, når jeg nu ønskede mig den flæse- kjole.
Jeg måtte osse få laksko i stedet for de grimme gummisko.
 
 
 
 

Vores lille familie, min far, mor og mig boede i en taglejlighed med skråvægge og kakkelovn. 
Jeg husker så rigtig meget nærheden og trygheden, fordi vi altid var..... tæt- tæt- tæt- på hinanden.
Der var lyden af Mors skramlen søndag morgen når hun tændte op i kakkelovnen og...
 JUHU... man ikke skulle op og i skole.
Duften af frisklavet kaffe og det ristede brød med SMØR UHMM.
Det var nemlig kun søndag morgen vi fik Lurmærket smør på brødet,
ellers var det OMA margarine vi fik på "mellemmadderne"
Og duften af fars barbersæbe når han stod ved det slidte spejl,
sæbede ansigtet ind og ragede sig med ragekniven.

Til disse hyggelige, velkendte og trygge lyde og dufte lå jeg og "snakkede" lidt med "Skotte"
Mine forældre og jeg sov i samme soveværelse.
Jeg havde godt nok MIN EGEN barne- seng,
den kunne "vokse med alderen" (min)
og i den sov jeg til jeg flyttede hjemmefra som 16 årig.
Der stod et natbord mellem mine forældres dobbeltseng og min barneseng.
det lille bord stod "Skotte" og det tikkende vækkeur der skulle trækkes op hver aften.
I dag ville jeg ikke kunne sove for den lyd:
TIK- TAK- TIK - TAK- TIK- TAK

Men jeg havde trods alt mit eget lille "rum".
En lille teaktræs hylde over min seng.
På skråvæggen over hylden havde jeg billeder af "Puk"
der var tegnet af Christel,
Og Puk bøgerne stod på teaktræs hylden.
Dem købte min far billigt hos marskendiseren til mig når jeg var syg.
 Jeg havde også en meget fin smykkeæske hvor der indeni var en lille balletdanserinde med strutskørt. Hun drejede rundt når man åbnede låget på æsken.
Tror i allesammen kender den og kan se den for jer.
Da jeg blev ældre og SVÆRMEDE for den flotte Gregory Peck, (skuespiller)
var det billeder af ham fra "Tidens Kvinder" der blev sat fast på væggen med tegnestifter.

Men jeg havde en samlermani.....mus.
og gerne i alle afskygninger.
Porcelain, træ og plastik.
Jeg har ikke gemt, men aldrig glemt de mange små mus der stod på hylden sammen med de få bøger jeg ejede.

Jeg fandt den lille teaktræsmus i ser neden under i genbrugsen.
Den vakte rigtig mange minder,
så jeg måtte jo ubetinget eje den.
Den jeg havde var bare lidt større.
Den var også i teak, og så havde den de smukkeste grønne glasøjne.
Jeg blev totalt ulykkelig da det ene øje faldt ud.
Men afsindig ked af det da det blev helt væk.
Jeg ælskede den mus.

Lidt samler mani har vi vel alle,
 men sjovt bliver det først når barndoms- minder pludselig kommer som små bitte mus
og sætter gang i en ordentlig gang
Walking down off memory lane
 

Find jeres egne barndomserindringer
de er lige under huden

VI ses ;O)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar