lørdag den 7. april 2012

Påskelørdag

 Påskelørdag var der stilhed ved Jesus grav. Der blev våget og læst stykker fra biblen.
Jeg vil bruge dagen til at ryste de mange tanker og følelser af mig som altid overvælder mig i påsken.
Jeg tror ikke det har noget med Kristendom eller religion at gøre.
Jeg tror snarere det stammer fra min barndom, alle de voksne jeg kendte var så stille og eftertænksomme.
Min mor levede sine sidste dage i påsken.
I min barndom, i mit fædrende hjem, blev der ikke talt meget om følelser.
Mine forældre var arbejdsfolk, og der skulle tjenes til dagen og vejen.
Alt andet måtte så klare sig så godt det kunne.
Jeg tror I kan se af mine skriblerier de sidste par dage, at alvoren har sneget sig ind.

Men nu sætter jeg sætter et billede ind af en glad buttet høne.
Jeg tænder lys i den gamle æbleskive pande.
Dagen er kold men solen skinner.
Jeg ved at alle mine børn har det fint.
Jeg er elsket af min mand.
Alle disse ting skulle vist være nok til dette spørgsmål:
Kan livet byde på mere?
Jeg synes det ikke.

Det er jo i dag vi her i vores danske kultur spiser skidne æg.
Jeg har for et par dage siden, søndag den første april, beskrevet hvorfor vi har denne skik.
Det er forøvrigt en dejlig spise.

Jeg håber I allesammen må få en god påskelørdag.

Vi ses ;O)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar