Onsdag

Hæng mig ikke til tørre på mine egne ord........
Jeg ville lave billeder i denne uge uden kommentarer,
det sagde jeg i hvert fald i mandags.
Men nu er det altså onsdag ;O))
Nåja, men selv om jeg altså ikke hedder Jens Otto Krag:
"Man har et standpunkt til man tager et nyt" (citat)
så kan jeg vel også tillade mig at tage en ny beslutning????
Nemlig at skrive en lille historie ;O))

Grunden:
Tankemylder.
I genbrugsen sælger jeg fine skrøbelige,  gamle slidte og kuriose ting, store og små finurligheder.
Og til ingen verdens penge....
I den fattige verden er det enten GULD eller TOTALT  ligegyldige ting.
På hjemvejen i dag tænkte jeg tilbage på min rejse til Bangladesh som ung pige for ca 30 år siden.
Jeg var sammen med en meget nær ven, han var udsendt igennem "Svalerne" der er en organsation der bygger på frivillighed.
Vi boede og levede sammen med indbyggerne hvor
"Svalerne" havde deres kvartèr.

Nogle af mine erindringer om....
de basale behov for at redde liv, der ikke kunne opfyldes.

Havde befolkninge plastik badesandaler til få kroner parret ville de kunne undgå at få indvoldsorme der kryber op gennem fodsålerne, videre op gennem kroppen og æder de indre organer.
Det tager flere år før man dør af sygdommen, men det er SÅ udmattende og invaliderende at de mennesker der har fået ormene kun kan vegetere og sidde sløvt og sovende indtil de dør.
Men dengang i midt 70 erne var opfattelsen 
befolkningen er doven
Det var et meget stort og alvorligt problem som U- lands hjælp 
for små midler kunne afhjælpe.
Men der blev ikke gjort nok...Hvorfor??
Manglende viden?
Et andet problem var drikkevandet.
Vi var med Læger uden Grænser på besøg i en landsby.
Den dag skulle han vise befolkningen hvordan man selv kunne  minimere smittespredningen gennem brøndene.

Normalt tog man tog sin egen spand, sænkede den ned, hev vandet op og drak en slurk inden man igen sænkede spanden for at fylde den før man skulle bære spanden hjem.
 (Tit mange mange kilometer)
Den sænkede spand de havde drukket af var inficeret med mundbakterier. 

Bankede man derimod en pæl i jorden, satte en omvendt spand oven på og brugte den som øse kunne de fylde deres egne spande med den, og det ville minimere bakterierne i brøndene, og dermed sygdomsspredning.
En simpel løsning der ikke er dyr, men det kræver fagligt uddannede mennesker for at bibringe de indfødte denne simple mulighed for at kunne afhjælpe alvorlige sygdomme.

Lægen spurgte om jeg kunne gætte de indfødte børns alder.
Jeg tænkte på mine egne derhjemme, sammenlignede deres højde og drøje med de bengalske børn.
Bengalerne er mindre af vækst end vi er.
Så et slag på tasken 7- 9 år.

MEN HELT FORKERT.
Bengalske børn der ser ud som 10- 12 årige,
 er ca 18- 20 år.
De har ikke dåbsattester så det kan være svært at få deres alder at vide, men en læge har jo et godt blik og kan bedømme ud fra faglig viden.
Børnene var brunhårede og fint hvide i huden,
DET VAR PÅ GRUND AF  A- VITAMINMANGEL.
Hvis man kun lever af ris får man Berri Berri mave (fejlernæring), det havde de fleste, (oppustede maver) fordi ris er det billigste ernærings middel.
Gravide måtte ikke spise æg eller drikke mælk.
(Et æg kostede en ugeløn)
Ulandshjælp i form af tøj fra Vesten blev solgt til ågerpriser på markeder af de lokale.
Chili blev spist i så store mængder at mange døde af åbne mavesår.
Der blev doneret nøgle- hospitaler fra I- landene, men man havde glemt at der skulle el og vand til for at de kunne fungere.
De stod simpelthen og forfaldt, "indmaden" blev stjålet og solgt, igen til ågerpriser, ligesom det tøj der blev sendt derud.

Der blev tygget Kolablade i rigelige mængder.
(rusmiddel der sløver)
Ligesom med indvoldsorme der gør befolkningen uarbejdsdygtig, bliver de også uarbejdsdygtige af rusen fra kolabladene,
men det er vel forståeligt at man bedøver sine smerter, både de fysiske fra sult og sygdom,
men også den menneskelige elendighed og den nød de er vidne til, og ude af stand til at ændre på?
Jeg var dengang vidne til mange livstruende proplemer med menneskelige omkostninger.
Det var svært at være ung og føle sig HELT afmægtig.
Sådan følte jeg mig bare hele vejen igennem.
Men er glad for at jeg har oplevet troen på
"Mellem menneskelig Samvirke"

Ulandshjælp som dengang!!!!
Work for food.
Jeg så dæmnings og vej byggeri hvor den lokale arbejdskraft blev aflønnet med fødevarer.
Idag har vi brug for militær for at yde hjælp til!
Diktaturstater
De fattige lande
Katastrofeområder
Udviklingslande
Krigszoner.

Tror det er en anakronisme at tale om U -landshjælp hvor vi direkte kommer dem til hjælp der lider nød, både menneskeligt og materielt.

Tak fordi i gad læse med på min efterhånden lange historie.
Det var altså ikke meningen det skulle blive en roman,
men jeg blev grebet af gamle rejse minder sammen med en kær rejsekammerat der var med til at åbne min øjne for en spændende verden.
Måske laver jeg en dag en retrospektiv rejsebog.

Vi ses ;O)