Hvide Tirsdag
 |
I dag er det Hvide Tirsdag. I følge traditionen spiser man kun hvid mad denne dag. Det kan være æggemælk, æggesuppe eller måske bollemælk. Det sidste husker jeg tydeligt fra min barndom. Mor bagte som oftest hvidt brød søndagen får påskedagene, så var der til gæstebuddene.
Hvide Tirsdag fik vi boller der var bagt specielt til den dag, de var kun så store som en 5 kr. De blev tørrede natten over på køkkenbordet, næste dag kom der skoldhed mælk på, og selv om man kun måtte få hvid mad, snyd mor en smule, vi fik nemlig sukker og kanel på.
Jeg husker påskedagene som nogle meget andægtige dage. Ugen starter med blå mandag og så har hver dag sit navn og alle blev højtidelig holdte.
I mit barndomshjem var troen og kirken ikke særlig synlige, men højtiderne var højtidelige.
Ugen vi er i kaldes for "Den stille uge" og det er hvad jeg husker den som.
Måske havde krigstiden sat sine spor. Livets skrøbelighed og ufrihed havde jo præget sindene i 5 år. Nu var ufriheden ovre, men alvoren sad stadig dybt i hjertet.
Påsken var den højtid der mindede os om menneskenes ondskab og døden kom igen tæt på.
Som barn mærkede jeg det som en alvor bag den glæde det var at få gæster, spise lammesteg med mors gode gele. Den kom nemlig kun frem ved helt særlige lejligheder. (sukker var meget dyrt)
Jeg havde mit eget lille påskebord der var pyntet med alt hvad der hører påsken til...Lam...kyllinger...høns...papæg...sukkeræg og små hjemmebagte påskebrød. Brødene endte med at blive sten hårde, jeg nænnede nemlig ikke at spise dem. Det var bitte små fransbrød. der endte deres liv i dukkehuset.
Jeg tror det er godt for sjælen at få et pusterum fra hverdagens travlhed, det fik vi bla. i påskedagene.
Håber I allesammen må få en god Hvide Tirsdag.
Vi ses ;O)
Hvide Tirsdag fik vi boller der var bagt specielt til den dag, de var kun så store som en 5 kr. De blev tørrede natten over på køkkenbordet, næste dag kom der skoldhed mælk på, og selv om man kun måtte få hvid mad, snyd mor en smule, vi fik nemlig sukker og kanel på.
Jeg husker påskedagene som nogle meget andægtige dage. Ugen starter med blå mandag og så har hver dag sit navn og alle blev højtidelig holdte.
I mit barndomshjem var troen og kirken ikke særlig synlige, men højtiderne var højtidelige.
Ugen vi er i kaldes for "Den stille uge" og det er hvad jeg husker den som.
Måske havde krigstiden sat sine spor. Livets skrøbelighed og ufrihed havde jo præget sindene i 5 år. Nu var ufriheden ovre, men alvoren sad stadig dybt i hjertet.
Påsken var den højtid der mindede os om menneskenes ondskab og døden kom igen tæt på.
Som barn mærkede jeg det som en alvor bag den glæde det var at få gæster, spise lammesteg med mors gode gele. Den kom nemlig kun frem ved helt særlige lejligheder. (sukker var meget dyrt)
Jeg havde mit eget lille påskebord der var pyntet med alt hvad der hører påsken til...Lam...kyllinger...høns...papæg...sukkeræg og små hjemmebagte påskebrød. Brødene endte med at blive sten hårde, jeg nænnede nemlig ikke at spise dem. Det var bitte små fransbrød. der endte deres liv i dukkehuset.
Jeg tror det er godt for sjælen at få et pusterum fra hverdagens travlhed, det fik vi bla. i påskedagene.
Håber I allesammen må få en god Hvide Tirsdag.
Vi ses ;O)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar