lørdag lørdag lørdag lørdag lørdag

Havevandring.

Mine elskede violer.

Hvert år når violerne blomstre bliver jeg sorrig og vemodig.
På trods af det er 48 år siden min mor døde tænker jeg på meget hende når hendes yndlingsblomst  står i et grønt flor.
De små ydmyge og velduftende blomster giver slet ikke "hals",
men står stille på de små stilke og nejer så yndigt.

Min onkel Jens var ude i vores kolonihave den dag min mor skulle begraves for at finde de allersidste violer inden blomstringstiden var slut.

Onkel Jens og Tante Mary havde fundet en natursten i vores kolonihave, de havde selv indgraveret 

MOR

Jeg lagde stenen og den lille buket violer på hendes grav.
Sorgen er mildnet, men savnet er der stadig

 

 

 

 

 

 

 

 

I har været med på en lille kigger i vores have.
Et sted
vi ikke dyrker .

Men elsker at at leve og ånde i sammen med

Familien.

Vi ses ;O)