Billedet er et gammelt analog der er skannet ind, men sjælen kan man tydeligt se, og hvor gudesmuk hun er.
Mie er idag kommet hjem på sin bopæl efter 2 mdn og 3 dage på hospitalet.
Vi var lige nede og hilse på, og stor var glæden, Mie var glad og havde de der sarkastiske bemærkninger der er kendetegende for at humøret og glæden er i top.
Mie var der ude hvor det var maskiner og medicin der holdt hende i live, ingen turde håbe, men jeg ønskede så inderligt at min smukke datter måtte leve.
Hun gjorde det, og jeg ønske bare at hendes dæmoner vil lade hende lidt i fred.
Der er lang vej til selvhjulpenhed, Mie har fået begyndende spidsfod af de mange dage i sengen, musklerne i benene er svage og kroppen er stadigvæk stor, men med den styrke og vilje Mie har skal det nok gå.
Vi ses ;O)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar