Det her gamle fine bord har hørt på mange glæder og sorger, både store og små, i hen ved 30 år
Nu skal det bare lige have en gang frisk kulør, så kan det vel holde de næste 30 år?
Det er jo et helt specielt bord.
Manden min har nemlig selv konstrueret og tømret det sammen.
Mange tanker og ideer er blevet tænkt,
og mange blev skrottet, før bordet stod der, og vi kunne spise det første måltid mad.
Det startede sit spændende liv som et firkantet spisebord.
Her sad far og mor og 5 søde unger og spiste. Mange klatkager og frikadeller er blevet fortæret ved det bord.
Og store kander the
Vi legede, vi spillede og lavede sjove og skæve trylledejs figurer.
Mange små fine tasker og punge og andre finurlige sager har set dagens lys ved symaskinen.
Mine to døtre har lavet mange fejl i sytøjet, og så var det slut med at være den "søde" mor,
for så skulle der nemlig sprættes op, og det kom der mange knoppede ord ud af.
Men efter en kande the og et par mellem madder, ja så fik vi da alle humøret igen.
Det blev sprættet op og mor gav gode råd ;O))
Jeg syede tøj og alt det der skulle repareres når små og store knæ gik gennem bukserne.
Specielle kreationer til punker datteren har også set dagen lys her.
Nu er hun ikke punker mere, men hun syr stadigvæk sjove rober,
Og går helt klart helst i sort.
Mon nogen kan huske lektie læsningens svære kunst????
Det foregik også ved det bord, og det var ikke altid uden gråd og tænders gnidsel!
Men de blev vel altid så nogenlunde ok.
Jeg synes jo mine unger er ret så begavede,
og som Freja altid siger "og jeg mener det"
Fine ord Freja, de passer lige her.
Dem låner jeg lige, tak.
Oprindelig var der bænke til bordet,
dem havde den gode mand skam også selv konstrueret og tømret sammen.
De endte deres dage som have- bænke.
Det var med stor vemod vi til sidst, efter lang og tro tjeneste,
måtte køre dem på forbrændingen.
De havde nemlig ikke fået samme kærlige behandling som vi nu giver bordet, for det skal i hvert fald ikke ende sine dage på forbrændingen, slet ikke nej, og da ikke så længe jeg lever.....punktum.
Mangen lille og stor buksebag har kuret frem og tilbage på de de bænke.
Både når der skulle tales et alvors ord, eller trøstes.
Når de fine jule- eller fødselsdags gaver skulle pakkes ud og ind,
var det igen bordet der måtte tage byrden på sig.
Hvis det bord kunne tale!!!!!!!
Men nu glæder vi os rigtig meget når det gamle bord står dækket med dejlig sommermad og kaffe og kage.
Sådan et fint bord kan nemlig ikke bare erstattes,
heller ikke selv om det hedder"Trip Trap" eller noget andet dyrt,
Det har jo slet ikke vores families gode historier i årerne.
;O) |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar