Fredagsregn og hygge.

Jeg har i umindelige tider skrevet mest om vore kvaler med Mie og den sorg og angst vi havde for hendes liv.
Hun ser nu ud til at ville sit liv.

Vi har jo også tre dejlige sønner som er lige så stor en del af vores liv.
De er ikke glemte, de har bare ikke brug for den form for omtanke og omsorg lige nu,
så derfor kunne det se ud som om de slet ikke er med i vores liv.

Jeg er faktisk ret stolt af de tre gutter.
De har, som alle søskende selvfølgelig har,
hver deres egne stærke personligheder.
De to billeder jeg har lagt ind her, er for at illustrere dette.
Det er to meget smukke planter der stiller vidt forskellige krav til  livsbetingelserne, så som jord- forhold, lys,varme, kulde og næring, men smukke planter som fryder og glæder, både sind og øje.
Lige så er det med mine sønner.
Tak til jer alle tre fordi i er dem i er.

Jeg har siddet og hygget med tæppe om benene og kigget ud på torden og lynild,
og hastigt iiiiilende mennesker uden for min rude.
Nu er der ophold og jeg vil kaste hammen og bevæge mig lidt ud i en dejlig nyvasket verden.
Måske skaffe lidt mad til i aften.

Som en klog person engang har sagt:
Der er en tid til at le og en tid til at græde.
Vise ord, hvis i spørger mig.

Vi ses:O)