Så har vi sagt det sidste og endegyldige farvel til vores "genbomor" Vanda.
Jeg tror Vanda sidder i sin himmel og syr rober til englene.
De har bestemt fortjent smukke rober, og hvem andre end Vanda kunne være fortjent til det erhverv.
Kan i se det for jer??? Store og små engle i skrud der bærer Vandas navn...Hun har fortjent det.
Vanda kunne sy.......kreerede og lavede de smukkeste små detajler så fine og akkurate.
Små fine sting syet i hånden, der skulle mere end et hjerte til for at gøre det.
Ser Askepot og alle hjælpe fugle og mus gøre den smukkeste robe, når jeg tænker på den blå sølvbryllubskjole Vanda syede og som ville gøre askepot mere end smuk.
(Hører i musikken for jeres indre øre når de små mus stikker hånden gennem nåleøjet?????)
En robe fra Vanda var dit livs smukkeste, og måske den eneste gang i dit liv du fik lov at udleve din prinsessedrøm.
Mange mennesker har i tidens løb fået den drøm opfyldt, og mange har heldigvis også vist Vanda deres taknemmelighed.
Vanda var en personlighed, humor og satire var kendetegnende for dit samvær med hende.
Men jeg oplevede en taknemmelighed og ydmyghed der rakte langt ind i dit hjerte. Men hvis jeg skal sætte et ord på jeg selv godt kan lide, er det varsomhed.
Det tog tid at få lov til at lære Vanda at kende, for hun var varsom.
En sorrig dag, men en god dag hvor sorgen gik hånd i hånd med glæden over at et elsket menneske har fået lov at leve og dø i værdighed.
R.I.P.
Vi bor så vi kan se over til de tomme ruder hvor der før boede en smuk gammel kvinde.
Bestemt, utilnærmelig, herskende og sig selv nok.
Det kan lyde negativt
Men når et menneske der har magtet sit eget liv får brug for hjælp, og hjælpen og samværet er båret af værdighed, så bliver det til gensidighed. Jeg har fået megen hjælp af Vanda til at give hjælp der var båret af venskab og ikke af medlidenhed. Vanda kunne nok stave til ordet medlidenhed, men det var et intellektuelt begreb, hun kendte i hver til fælde ikke ordet hvis det var kædet sammen med selv-----medlidenhed.
Vanda var værdig til det sidste, og jeg er taknemmelig for at hun tog afsked mit sit liv sammen med de kæreste i hendes liv......børn og børnebørn.
Jeg vil savne og mindes hende resten af mit liv.
Nu må jeg ikke lige smutte over gaden og ind i havestuen for at sige hej.
Nu er der ingen lille anretning når vi får "fin" mad som skal over til Vanda på en lille bakke.
Ingen is kl 8 om aftenen fordi Vanda nok havde lyst.
Nej nr. 13 er andres hus nu, og det kan jeg slet ikke lide, det er jo der vores Vanda boede.
Vi ses Vanda.
Tak kære du. Det er meget rørende at læse hvad du skriver om min elskede mormor som vi sendte afsted igår.
SvarSletMormor talte tit om hvor glad og taknemmelig hun var for alle dem der med stort og småt bidrog til hende, og hver gang sagde jeg til hende: Ja hvor er det dejligt det de giver dig, men forstå at det er dig der giver os allesammen LYST til at give dig. For glæden ved at give og hjælpe min mormor var stor. Og det lærte jeg igår, for mange ved bisættelsen nævnte hvor glade de havde været for at bidrage til mormors liv.
Tak fordi du var der, og tak for alt du var da mormor var der, du har været en uvurdelig gave i hendes og dermed i mit liv.
Alt godt til dig og dine!
Kærligst Mette
Jamen tak søde Mette, hvor er jeg glad for du læser med på min blog.
SvarSletDu skal være så velkommen altid.
Det glæder mit lille hjerte at du ser det som en gestus også for Vandas familie. Vi ville gerne have i alle var trygge selv om i ikke lige kunne smutte indenom og få den kop kaffe.
Vi kunne jo altid kontakte jer hvis det var nødigt.
Dine varme ord da vi sagde farvel ved bisættelsen hjalp mig godt på vej til at lade Vanda sammen med din engel komme videre derhen hvor hun nu er.
Husk nu at du også passer på dig selv.
Kærligst karen Margrethe.