Dagen i dag har været lidt anderledes end mange af de foregående dage den sidste 1½ mdn.
Langsomt vender lysten til mad tilbage.
I den lange tid Mie har været syg har vi skam lavt mad, god og lækker mad, ingen svinkeærinder der.
Måske har jeg følt det som et redningsbælte, verden var da ikke helt af lave selv om min smukke og meget kloge datter lå med slanger alle mulige og umulige steder på og i sin krop.
Mad kunne jeg da stadigvæk finde ud af at lave, den gode skaffer var ikke slået helt ud af kurs.
Sådan så det i hvert fald ud når vi gik til bords. Werner og mig.
Måltidet har jo siden den sidste nadver været vores samlingspunkt.
Kan nogen forestille sig et familetræf, fødsel, dåb, konfirmation, giftemål og begravelse uden en eller anden form for ædelse og drikke?????
Omsorgen sidder omkring munden, det er her vi starter med at få tryghed når vi lægges til mors svulmende varme bryst.
Når vi har gæstebud viser vi omsorg for vore gæster.
Når vi skal hygge os mener vi " cola, chips og alt hvad hjertet kan begære af lækkerrier"
Derfor var det en befrielse at lave....spaghetti med kødsauce...dolmio classico.......
Nu kan vi slappe af og behøver ikke lave overspringshandlinger i form af forcromede måltider.
Derfor synes jeg i skal se hvor simpelt det er når hjertet begynder at slår normalt og ikke i tre fjerde dels takt, så kan man nemlig bare lige spise lidt mad og sidde i fred og ro og tænke: det går nok alt sammen, se sin kæreste mand NYDE det han elsker mest næst efter mig......Spaghetti med kødsauce
 |
 |
 |
 |
 |
 |
VI SES ;O)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar