Da jeg igår var til "tøsekomsammen" fortalte en af pigerne at da hun havde fået diagnosen KRÆFT....
tænkte hun bare på :"hvordan kan i TILLADE jer at gå der ude på gaden og bare køre forbi som om intet er hændt.
Jeg tror vi er mange der har været i den glasklokke... som vi kalder det i daglig tale.
Jeg sidder herinde og i går bare rundt derude og fatter ikke en SKID.
Men når noget har en lang horisont er det en livs nødvendighed at komme ud af den klokke og få lidt frisk luft.
Vi besøger vores datter hver dag på hospitalet, hun har det MEGET bedre og viser livsvilje.
Vi besøger vores genbo på hospitalet, hun er 91 år og er ved at lukke ned for livsviljen.
Så det at gå på sygebesøg på hospitalet er en skismatisk oplevelse.
Den ene er på på vej ind i livet, og den anden på vej ud af livet.
Og vi skal være den gode besøgende begge steder, gæsten der hverken giver eller tager håbet fra patienten
Så kunne nogen måske indvende, behøver i besøge jeres genbo så meget som jeres datter.
Men det er ikke blot vores genbo, det igennem årene blevet et familie medlem.
Jeg hart før i et indlæg skrevet at det er meget betydningsfuldt for mig at bruge de evner og muligheder jeg har fået, om det er gud eller allah der har givet mig dem , er lige gyldigt, jeg skal bare være det jeg kan og orker for mine nærmeste.
Jeg er i al denne sygdom og angst, blevet bedre til at glæde mig over nuet, glædes over det Werner og jeg får lavet sammen.
Glædes over de små øjeblikke hvor det at spise en ristet pølser nærmest bliver på højde med millinniums fyrværkerie.
Jeg vil gerne se livet i skønne farver, høre fantastisk musik, sidde i vores have og drikke kaffe mens de smukkeste børnebørn hopper i sjippetov, spise pølser der er blevet brændt på grillen og drikke kaffe der er lunken.
Jeg vil mødes med quinder og karle der kan sætte et grin og en latter i gang og glædes over INGENTING.....eller kattens leg med en mus.
Jeg har mange drømme om alt det jeg vil lave, men nogle gange er det nok bedst bare at drømme,
FOR LIVET ER GJORT AF DRØMME.
Og jeg vil livet og drømmene.
Vi ses ;O)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar