Gode råd er dyre

Nu er jeg nok hverken den sureste, sødeste, sejeste, blideste eller mest kærlige person der kan gå på to ben.
Jeg er nok en værre gang kluddermutter. Kan i forresten huske den leg, da vi var børn?

Lige nu står jeg midt i et vadested.

Jeg er uendelig taknemmelig over at vi har det mest fantastiske sygehus- væsen.
ALLE ansatte vi har mødt er kompetente, menneskelige og meget empatiske.
Alle tekniske muligheder der er til rådighed findes på sygehuset.
Der bliver målt og vejet alt det der kan måles og vejes på den enkelte patient.
Der bliver injekseret, inhaleret, stomeret, optimeret, minimeret, udredt, genindlagt, overflyttet, doseret, vurderet og udskrevet.
Og sikkert mange andre ting jeg ikke har ord for, jeg er jo ikke uddannet inden for sygehus- væsenet.
Jeg har en psykisk syg datter der startede med at have vejrtrækningsproblemer, blev stomeret (stomi betyder hul) i halsen så hun kunne komme i respirator og få luft til lungerne så hun kunne overleve.

Det er nu lykkes.
Mie er fysisk videre og status på lungerne er bedre end før den 7. maj hvor hun blev indlagt i al fredsommelighed og fuldstændig udramatisk. Ingen kunne forudse at hun ville blive så sløj.
Mie har tabt sig, men har jo også tabt noget af musklerne, så hun skal nu genoptrænes til at få sin gang funktion tilbage, så alt burde vel være fryd og gammen?

Og nu skifter jeg hest i før omtalte vadested.

Sygehuse magter ikke Mies psykiske sygdom. Mies sygdom er massiv og der skal meget medicin til for at Mie kan klare at være i denne verden, sammen med alle hendes dæmoner.

Når du så ligger på en travl og overfyldt afdeling hvor folk er MEGET syge, personalet har travlt, pladserne er for få og ofte trange,
så må du jo vælge at gå ind i din egen verden og lægger afstand til den virkelige svære, kaotiske og ofte surrealistiske verden et sygehus jo i grunden også er.

Når du lige får målt et sukkertal, får taget blodprøve og stukket et glas piller ud, der bliver sat noget mad på dit bord, du bliver sat på et bækken efter du har ringet ET PAR gange. Du ligger på det til du har DYBE runde ringe i halen.
Så er din psykotiske snævre verden sat på en hård prøve, en prøve der skal mere end et almindeligt godt helbred og psyke til for at klare.

Der skal nemlig et godt helbred til for at ligge på sygehuset..................................

Rod i hjernen kan ingen nok så dygtige læger gøre noget ved.
Men mennesker med rod i hjernen kræver at vi skaber nogle rammer for dem, så de kan holde ud at være i denne verden på deres egne præmisser.
De præmisser kan vi ikke forlange skal være til stede på et sygehus, her behandler man patienter og så er de FORHÅBENTLIG raske og kan udskrives til et normalt liv. Jeg tror også de fleste patienter kan samarbejde om deres helbredelse.
Jeg vil  min datters bedste, men jeg kan ikke vælge om hun vil sit liv, men det gør ondt at se at hun har valgt at sige nej til ernæring og bare helst vil sove.

Men jeg har ********* håb,
for når hun bliver provokeret og opfordret har hun de sjoveste replikker og hendes øjne er stærke og fulde af liv.

Min smukke datter vil livet håber jeg.
Mie du er smuk og vi elsker dig.

Til alle jer der læser med her....tak.