Når man har ondt i armene (tennisalbue og gigt), ondt i sjælen fordi livet lige nu er befolket af små alt- ædende bæster der spiser energi, så er det vidunderligt at møde livsbekræftende mennesker der bare giver dig glæde og mod på livet og fylder dig med ny energi.
Når jeg ser mig omkring findes de lige HER og DER.
Ligemeget hvor ked jeg er, eller ude af balance, er der arme der holder om mig, og fortæller gode ord der trøster mig.
Jeg synes ikke jeg er et tudefjæs, men jeg har da godt nok "vandet høns" de sidste par dage.
Kan man sparke huller i luften eller stikke elendigheden et par på siden af hovedet?
Kan man tude øjnene ud af hovedet?
Nej jeg er godt nok "nede i kælderen".
Men jeg har så mange der sidder lige der oppe på det øverste trin og rækker mig en hånd så jeg kan komme op og sidde ved siden af dem.
Måske er jeg slet ikke ked, bare fyldt af det livet gør ved én, nemlig stærke følelser der ikke altid er som den candy floss du fik som lille pige når du var med mor og far i cirkus og havde din fine nye kjole og sko på.(som klemte).
Så vi har vel på en eller anden måde altid haft noget at kæmpe imod som vi lærte at overvinde.(for små sko)
Som forældre ofte siger" små børn små problemer, store børn store problemer"
Hvad så når vi er gamle? er det så gamle problemer?
Nå måske jeg skulle smutte i køjen, ellers ender jeg vel med at få en Cavling for mine skriblerier HIHIHI
Vi ses ;O)
Og tak til alle jer søde læsere der orker mig ;O)))
Ingen kommentarer:
Send en kommentar