Mit hjerte svulmer af glæde og stolthed over min smukke datter.
Hun klarer det så fænomalt flot.
Idag mener sygehuset hun meget snart kan sove uden sin respirator...hun kan selv trække vejret.
Morhjertet banker og ængstes, for Mie har livsviljen i spil.
Og Mor siger: " du kan Mie, du er smuk og sej.
Jeg tror ikke der kan sendes bønner og håb nok afsted for at hjælpe min datter....Mie.
Når så al min glæde og alle mine kærlige tanker er sendt afsted til Mie, må jeg komme med et stort hjertesuk og mange tårer.
Vores gode og kærlige nabo, som næsten var som en mor for os, er i dag død, 91 år gammel.
R.I.P.
Jeg har skrevet lidt om det at besøge Mie der var på vej ind i livet og Vanda som var på vej ud af livet.
Det er så dybt underligt at stå i det vadested hvor der kæmpes om livet,
og på den anden side, hvor døden kan være en befrielse.
Det er to meget vedkommende og elskelige mennesker på hver sin side af mållinien.
Tro mig jeg er både glad og meget sorrigfuld.
At være vidne til kampen om livet og på den anden side give slip på det, er hjerteskærende.
Jeg ved jo godt at mange mennesker har dybe og inderlige sorger, men det er svært at føle andet end den sorg og angst jeg har i mit hjertest dybeste grund.
Når jeg ser begyndelsen på min blog og op til i dag, kan jeg ikke lade være med at undres over livets foranderlighed. Og hvor stærkt det kan gå.
Men jeg vil gerne give Vanda et skudsmål på vej op til himlen...
Du levede op til :" At ældes med ynde" ;O)
Tak fordi du var her
Og Mie du bliver her mange år endnu, fordi du er elskværdig ;O))
Elsker jer alle.
Vi ses ;O)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar