Tro håb og kærlighed

Dagen har været fuld af gode oplevelser, gode samtaler og dejlige møder med varme og levende mennesker.
Det startede da min husbonde lavede morgen kaffe så jeg kunne gå i genbrugsen kl. 10.
I genbrugsen startede vi dagen med en lille planlægning angående vores sommemarked.
Igen må jeg fyldes af beundring over vores 90 årige medarbejder.
Hans viden, humor og engagement skal man altså lede længe efter.
Og så har han øjne man bare har lyst til at se ind i, for han SER  dig når du siger noget.

Jeg fik i løbet af dagen solgt lidt godter til nogle dejlige imødekommende kunder.
Da vi efter lukketid gik hjem fulgtes jeg med en varm og meget nærværende kollega.
Jeg har mange følelser i spil lige for øjeblikket, de fleste er nogle der er fyldt med angst for Mies fremtid.
Men min søde kollega magtede at lægge øre til alt det jeg kunne nå at fortælle på den korte strækning, inden vi gik hver til sit.

Da jeg så kom hjem sad min ældste søn lige der og så så sød og glad ud. Vi fik en kop tår kaffe og en bid brød og så var han på vej til en af de ALTID ventende arbejds opgaver der skal ordnes når man har et sommerhus, er i gang med en maskinmester uddannelse, har halvvoksne børn, en kæreste som han bor sammen med i KBH, jo, og så arbejder han lige på en produktions platform, det mange af os ville kalde en boreplatform.
Så at have ham hjemme og kunne spørge" er du sulten" er jo så mordejligt.

I dag ville vi op til Mie ved kaffetid. Jeg havde købt lidt frugt, en spegepølsehaps og smurt en klapsammen.
DET VAR LYKKEN.

Mon ikke vi alle kender den der lede hospitalsmadlede?????
Jeg vil så prøve at tage lidt lækkert mad med i stedet for kage og chokolade. Mie har jo sukkersyge, så vi må hjælpe sygehuset alt det vi kan for at få kroppen i gang igen. Og sukkersyge er jo ikke at spøge med når man har en stor krop og er nødt til at få meget psykofarmaka.
Nu har Mie ikke stået på sine egne ben siden den 10 maj, så der er jo lang vej før hun kan det igen.

Men hvor er min smukke datter dog en sej kvinde. For en uge siden var hun nærmest sovende og måtte ind i mellem stadigvæk i respirator, i dag sidder hun i en stol 4 timer og for det meste ser hun fjernsyn i stedet for at sove.
Hendes smukke ansigts- konturer ses nu igen efter 40 kgs vægttab, hun er så smuk og har en stærk udstråling og VILJE. Men den er jo også hendes livline ;O)

Jeg er lykkelig og kan nu se verden gennem andre briller.
Det skal så udmynte sig i at husbonden og jeg tager en tur til Berlin.
Det glæder jeg mig meget til, for vi skal bare daske og nyde det der nu lige falder for hen ad vejen.
Falder jeg over en genbrugs så må jeg lige have et lille kig, måske får jeg GULDET.

Vi ses ;O)