Lysets engel går med glans....

Jeg har ikke set et lys i tunnelen, eller et gudsbenådet syn.
Men jeg ved Marie er i gode og trygge menneske hænder.
Jeg ringede i går op på hospitalet for at få at vide hvad hun havde sagt da hun fik sat en prop i respiratoren så hun for første gang kunne tale.
Ti min. kunne hun klare og så måtte hun tilbage til maskinen, for så kunne Mies lunger ikke klare sig selv længere.
Marie mente personalet var dumme at høre på, og hun ville ikke have at vi skulle komme da personalet spurgte om de skulle ringe til Mor (det gjorde ondt at høre, men dog forståeligt, for hvem får besøg af sin mor hver dag når man er 43 år? og så står mor der og siger vrøvl fordi hun er bange for at smukke Marie skal dø-)

At være eller ikke være, det er spørgsmålet.
I dag har jeg været så meget tilstede i livet.
Det har jeg fordi der er noget at være i live for.
Jeg har været FARMOR for de sødeste unge- unger.

Vi har været på Sørby- marked.
Smovset kirsebær og ærter og drukket 30 kr.s sodavand. Her blev der virkelig nippet til dråberne.
Unge- ungerne har bungy- djumpet eller hvordan det staves når man hopper op og ned i elastikker og laver saltamortaler og får farmors mave til at gøre sære ting.
GLOET på alle de grimmeste ting, men som man på en måde må eje, fordi nu var man altså lige der hvor det skete, og måske kom de ikke igen.
hi hi hi hi hvem tror nu lige på den??? (købte ikke noget)

Vel i huse på farmors matrikel blev der skabt et fint måltid mad fordi far Nikolaj gik til panderne.
De sødeste børn spiste og så gik farmor og yngste børnene i køjen, for dagen var brugt op.
Tro mig hvis alle med en kæmpe sorg i hjertet kan få sådan en dag foræret.........så tag imod den....
den læger alle sår......

Har hos en anden blogger læst....... at hvis man har raske børn har man ingen problemer.
DET GIVER JEG HENDE SÅ MEGET RET I.

Jeg har i mange dage skrevet om Marie og al den sorg der er forbundet med at min datter er livstruende syg.
Men når jeg går i seng i dag er det med en god følelse af at jeg også har sunde og raske børn og livsbekræftende børnebørn.
Vil ikke glemme smilet, men jeg har også så vidunderlige børn og børnebørn der er med til at huske på...
"den korteste afstand mellem to mennesker er et smil"

Men tro mig, det er med vemod i sjælen jeg skriver dette, for mit hjerte er lige nu så skrøbeligt at jeg gruer for hvad der venter lige om hjørnet,

For mine børn og deres børn.

Jeg var BARE glad og lykkelig da jeg fik dem en efter en, havde aldrig tænkt den tanke at de skulle forvolde sorg eller smerte.
De var jo bare de SMUKKESTE babys i verden.
Intet kunne ramme dem eller mig.
Never ever never.

Nu er de de smukkeste voksne børn man kan tænke sig, og jeg glæder mig over hver time jeg får lov at være MOR for dem.

Håber alle derude får gode børn og børnebørn.

Vågn op til en smuk søndag.
;O)