 |
 |
 |
 |
| Når jeg sidder og kigger på de mange fine billeder af alt hvad der er sket i det forløbne år blive jeg helt vemodig. Vi ser allesammen yngre ud.....ja meget yngre synes jeg. Jeg er glad for minderne, men kan på godt og ondt blive lidt vemodig. Jeg bliver ældre at se på, men det gør mine børn og børnebørn også. Det er det der foruroliger mig, for netop der kan man se livets forgængelighed. Alderen føles ikke i hovedet, men på kroppen. Alderen føles i hovedet men ikke på kroppen. Hvordan vil du selv helst føle det??? Måske skal jeg bare holde op med at tænke sådanne dumme tanker!!!!! Men livet i perspektiv, er det ikke altid sådan vi har tænkt og gjort????? Da jeg var 14 år gammel var jeg barnepige for en ung familie på 34 år gamle, de havde en dreng på 5 år. I min ungdoms vovemod kunne jeg SLET ikke se de to voksne have et liv eller fremtid. Jeg var jo igrunden stadigvæk et barn med et barns snævre verdensbillede. Det kan godt være jeg havde en lille rebel i hjertet, men i den kvistlejlighed hvor jeg voksede op var der ikke megen plads til en 14 årig rebel. Far og mor måtte oven i købet ARBEJDE for det daglige udkomme. Mit livs mareridt var at blive 40 år GAMMEL. Hvordan var sådan en status????? Heldigvis er den kedelige talemåde: "fyrre fed og færdig" afgået ved døden. Jeg har spejle der afslører mit ydre forfald, men hvor findes spejle der viser sjælens forfald? JOOO........ man siger øjet er sjælens spejl, Men har man lært kunsten at "tænde" smilet og glæden i øjnene kan man snyde alderen og spejlet. JOOOO men nu vil jeg altså ikke SNYDE mig til noget som helst. Jeg har det i grunden fint med at være den jeg er, men synes det er helt i orden at være bevidst om hvor i tids forløbet man befinder sig. Mon det så ikke er lettere at få det bedste ud af den tid der stadig er tilbage, så vi kan nyde livet????? Og den tilfredshed der gerne skulle være kronen på værket. OMG Lyder som en......Tør ikke sætte ord på....... Men helt gyselig og rigtig småtskåren i kysen... Tror jeg burde sætte mig i et tog, rejse ud i den VIDE verden og få luft under (engle) vingerne. Håber saftsusemig ikke jeg skal have spleen ret mange dage, man bliver da SÅ uendelig KEDELIG og helt umulig at høre på. Gå væk gammelkone tanker og dum filosofi om livets forgængelighed. Kom frit frem livsglæde og fuld skrue på glæden. Vi har alle fortjent de lyse timer. Tak endnu engang fordi i orkede mig til bunden. Vi ses ;O) |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar