onsdag den 12. september 2012

Blomsterne i haven er nu færdige med at blomstre, derfor vil jeg lige vise hvad der osse kan pynte i haven.


 
Elsker havenisser, denne har oven i købet en snert af humor.
Ville så meget ønske den var min
SO HELP MY  GOOD TO FIND A NEW ONE
Jeg kan så fortælle at de gamle gamle have nisser som stammer fra tyskland var skåret i træ.
Jeg så en for MANGE år siden i DDR, den var skåret i træ.
Det var én der stod med en trillebør, hvor alle haveredskaberne lå nede i.
Alt var skåret i træ, og det var utrolig smukt håndværk
Nissen var oven i købet på størrelse med et barn i 3- 4 års alderen
Jeg var vild med den, ja mere end vild, min husbond som stammer fra DDR ville slet ikke høre tale om det "scheisskram"
Jeg tilgiver ham aldrig ;O((
I dag ville vi have ejet guld, for nu om dage laves de nemlig kun i gips og plastik.
Og da slet ikke i den størrelse eller så detaillerede.
Nåja jaja.... sådan er livet, men jeg tænker nu tit på det smukke træskærer arbejde, som bestemt er uddøende nu.
Jeg kan godt lide haver. Men vores have er bestemt ikke den pæne have med fine bede og skarpe kanter.
Vi har heller ikke stauder og sarte mammelukærmer og løjtnantshjerter. Vi er nok for dovne til at have sådan en have.
Men tro mig, jeg glæder mig når jeg kommer på besøg hos de flittige have dyrkere.
Jeg kan godt glæde mig sammen med dem over de flotte resultater, og jeg beundre dem for de MANGE timer der er blevet tilbragt med at få det smukke resultat, som kun sejt og vedholdende arbejde kan frembringe.

Jeg tror der er en have til os alle sammen. Nogen haver ejer vi med hud og hår og nogle mennesker tror de bliver dårlige have- ejere hvis haven ikke er FRI  for ukrudt og alt står i lige rækker eller fine bede.

Haven hvor ukrudtet får lov til at få en   lille   plads på lige fod med det vi sår og planter, er nok den have jeg trives bedst i.
Altså haven der får lov at være bare en lille bitte smule "naturlig"
Når vi går i gang med at luge i vores have, er det som regel med en hæksaks, eller endnu værre, en motorsav.
Vi skære og klipper så alt kan få lov at vokse som det vil.
Vi skærer kun det af der gør at tingene kan få lov til at vokse, så det altsammen kan være der for, og sammen med hinanden.

Nogen kunne mistænke mig for at skrive sådan for at dulme min dårlige samvittighed.....ok.... jeg må nok give dem  lidt ret.......

Men når husbonden og jeg sidder i den gode morgenstund og drikke kaffe med ostemad og skuer ud over vores egen have, så er det Poul Dissing´s sang:
"lykken er ikke det værste man har"
der stille bliver husket på.

Jeg har lært at se på det der er gjort, som er fint og færdigt, og ikke hele tiden se det der BURDE gøres. Det har husbonden virkelig lært mig, og det er jeg så uendelig glad for.

Men jeg har kun en enkelt havenisse, og jeg vil bare så gerne have et par stykker mere, hvis de altså er grimme eller humoristiske nok til at elske.
 
Skulle nogen falde over sådan et vidunder må de gerne skrive til mig, så kan vi nok finde ud af noget.
Skriv på........karenmargrethe.lohse@ gmail.com

Tror jeg i løbet af et par dage vil skyde nogle billeder, af det vi kalder vores have, så kan i se hvad jeg mener.

 Men jeg har et stort ønske, ikke til min have men til mit fotoapperat.
Jeg vil gerne have et macro objektiv så jeg kan tage de små skud og bitte små væsener der lever i en have.
Og det er hvad enten haven er super velplejet, eller lever sit eget liv, sådan som vores have vist nærmest gør.

Jeg må lige komme med en tilståelse, vores have har ikke ret mange blomster.
Men er der en venlig sjæl der kan forklare mig hvorfor jeg er vild med vaser,
 har faktisk ret mange af dem i mit skab, og jeg må virkelig styre mig når jeg ser et rigtig flot eksemplar i genbrugsen ;O)

Et langt skriveri om vist nok ingenting, men det er vigtige tanker lige nu.

Tak for jeres tålmodighed, hvis i nåede til vejs ende ;O)

Vi ses ;O)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar