tirsdag den 11. september 2012

"Kommer lige om lidt" (sommeren)

Ja se det var så den sommer..
Men se dog lige på dette billede!!!
Skibe i havnen, børn der fanger krabber i strandkanten, vovsen der tager sig en promenade,
og alt under den blå himmel

STJERNESTUND

Jeg vil så gerne nøjes med at tælle de lyse stunder, det er jo i grunden dem der er flest af.
Jeg tror det var Jens August Schade der skrev et digt:
"Jeg tæller kun de lyse timer"

Gid jeg kunne det, men jeg øver mig...hver dag....
At være nærved er vel det tætteste man kan komme...tæt på....

Jeg sad i dag og så en flok unge mennesker gå forbi mit vindue.
Det var smukke unge mennesker, meget unge og fulde af liv og latter.

Tænkte og håbede for dem at de ville være glade for deres ungdom og deres smukke kroppe.
Huskede min egen ungdom, fuld af "jeg er ikke så pæn som de andre"
Når jeg i dag ser ungdoms billeder af mig selv, var jeg vist ikke så værst endda, men gid jeg dog havde set det lidt tydeligere dengang jeg VAR ung og sprød.

Jeg vil så inderligt håbe at de smukke unge mennesker glæder sig over deres smukke kroppe og lysende fremtid.

Selv om man siger at hver alder har sin charme tænker jeg nu alligevel med en anelse vemod på dengang jeg gik og drømte om den eneste ene.
Tænker på de mange gange jeg syntes at nu var jeg vist rigtig fin, og fin nok til at gå til bal, og når aftenen var omme var det alligevel hende den lille lyshårede der var rendt af med sejren.

Nå ja....det jeg i grunden ville sige.....
kære unge mennesker...
Nyd jeres ungdom og skønhed.

Vi ses ;O)

 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar