ÅBENT BREV

Jeg skriver et åbent brev fordi jeg synes det er interessant hvordan en samtale kan udvikle sig, og det vil jeg gerne dele med flere.
Det startede med at jeg læste et indlæg på bloggen "Folehavens univers, "At sætte bo" som fik mig igang med at skrive om hulebyggerri.
Jeg skrev lidt om barndommens glæder og besværligheder ved hulebyggeriet.

Det er jo ikke en afhandling man har på bedding når man skriver et indlæg på sin blog.
En afhandling kræver jo at man forklarer, begrunder og underbygger sine udsagn.

Jeg blev så optaget af at skrive de tanker der fór rundt som en hvid tornado i mit lille hoved.
Jeg fik så mange Flash Back at jeg nærmest gik i selvsving.
Jeg skulle så forklare mine tanker omkring det at bygge bo, lave huler og bygge rede.
Jeg bruger udtrykket " Pisse territorium af".
Anne skriver i sit svar til mig at hun "Bygger rede"

Jeg synes det lyder bedre at bygge rede end pisse territorium af, men når jeg skrev som jeg gjorde var det fordi jeg tænkte på det psykologiske i at afgrænse sit område.
I mine tanker var jeg kommet tilbage til dengang mennesket var huleboere.
Dengang var det nødvendigt at markere og beskytte sit område.
Man siger jo om dyr at de pisser deres territorium af.
Ikke at jeg vil sammenligne os med dyr, men vi har vel alle en stærk følelse af at vores matrikkel skal beskyttes?

I mit tidligere indlæg beskriver jeg vores adfærd når vi skal sidde på en bænk i offentligt rum. Det er nogenlunde på samme måde som nedenstående om at komme ind i en togkùpee.

Kan I huske dengang togene havde kùpeer?. Hvis der var èn plads tilbage og man blev nødt til at sætte sig der, kunne man risikere nærmest at blive nedstirret, og man følte øjnene i nakken når man lagde sin bagage op i nettet over sæderne.
Passagererne der sad der i forvejen havde en klar fornemmelse af at en fremmed trængte ind på deres territorium.
Tror vist jeg kender det selv!!!

Det var den slags tanker jeg havde da jeg skrev mit indlæg der var afledt af Annes.
De tanker jeg har i mit hoved kommer så ud gennem det skrevne ord, men det jo som sagt ikke er en afhandling, og så følger der jo ikke rigtig nogen forklaring på hvorfor jeg skriver som jeg gør.
Nogle gange kan det altså være belastende at der flyver så mange billeder og tanker rundt i knolden på èngang.

Man taler også om intimgræsen. Når du står og taler med et andet menneske holder du automatisk en vis grænse.
Man siger også at man intimiderer hvis man overskrider denne grænse.
Udtrykket at holde noget ud i strakt arm har oprindeligt haft den betydning at så havde personen der stod foran èn sværere ved at dolke, hvis det var en fremmed og måske fjenden der stod foran en.

Der findes mange udtryk for det at passe på sig selv, være på vagt overfor fremmede, for måske er de potentielle fjender.
Nævner her bare lige et par stykker:

Se hinanden an.
Føle hinanden på tænderne.
Gå på listesko.
Træde varsomt. ( kan også betyde passe på sig selv)
Tage bestik af hinanden.

Når man tænker på vore fordomme om andre folkeslag, mon det så er en måde at få dannet  billeder af  disse mennesker på, så vi kan være forberedte på hvad vi møder? både som venner og fjender.
Vi tager bestik af hinanden, så er vi forberedte på hvordan vi skal tacle de fremmede.

Så er det vist nu jeg skal stoppe, der begynder et nyt tankemylder om hvordan store statsmænd har skabt fjendebilleder af "de andre".
Derved bliver det lettere at holde egne rækker i skak.

Jeg synes emnet er spændende, men jeg tror den hvide tornado må  finde andre græsgange.
Men jeg takker Anne mange gange for god inspiration.

SOLEN skinner, ungeungerne kommer i aften til fredagshygge, og lige omlidt ER det weekend.

Håber alle får glæden som følgesvend, ingen har fortjent andet.

Vi ses ;-)