En og en er to

Læste et indlæg hos Linda med bloggen "Blogsbjerg".
Det handlede bl.a. om at blive skilt fra sine venner, sådan en slags venne skilsmisse.
Hun sammenligner bl.a. med at i parforhold går man også hver til sit.
Siden jeg læste det har jeg faktisk gået og funderet over hvad der får to mennesker til at holde sammen.

Et parforhold indebærer man kommer under huden på hinanden og ønsker at dele alt og være hinandens bedste venner.
Det er ofte den praktiske del af samlivet der får skyld for at de kærlige følelser dør, fordi der ikke levnes plads til kærestetid.
Og så går man hver til sit.

Mit bedste bud på om forholdet får chancen for et langt liv, det finder jeg i mit eget forhold......nemlig at jeg kan være mig selv på godt og ondt, med de forpligtelser det indebærer, så min partner også kan være sig selv.
De fleste begår vist en kapital brøler når de vil score den lækre mand der får hjertet til at banke, de tilpasser sig og tækkes! og det gør de for enhver pris.
Men har man først "slået kludene sammen" er det svært både at være kærester og venner.

Derfor lidt om venneforhold.

Venner er som oftest uafhængige af dig, vica verca.
Men denne uafhængighed kan føre til at man glemmer at venskaber også bygger på gensidige rettigheder og forpligtelser.
Det er nemmere at selektere i følelser og begivenheder man deler med vennerne end med kæresten, og nogen vil  måske mene at venskabet bliver overfladisk.

Men ligesom man ikke kan få dækket ALT hos sin partner, ligeledes skal et venskab heller ikke kunne bære at man deler ALT.
Hvis du kender den andens hemmeligheder, vil der være fare for at vennen føler sig klædt af, og du bliver ganske enkelt droppet.

Jeg har engang kendt en person der var i krise, og som fortalte mig rigtig meget om sit privatliv og den krise hun var ude i.
Jeg gjorde hende opmærksom på at hun måske ville fortryde at hun havde været så åben, når krisen engang var overstået.
Hun bedyrede at vi altid ville være venner, for det jeg gjorde var så stort, at hun aldrig ville glemme det.
Men det korte af det lange, venskabet holdt ikke.

Jeg har vist fået fat på et emne der ligner en specialopgave.
Men jeg kunne ikke lade være med at reflektere over emnet.
Grundtvig har skrevet en sang der hedder
:"Menneskelivet er underligt, langt mere end vi kan beskrive....."
Og det må da i sandhed siges........
Jeg håber alle passer godt på hinanden og deres venskaber ;-)

Måske indlægget er lidt kringelkroget, men tak fordi i læste med hele vejen.

Vi ses ;-)