torsdag den 30. august 2012


En streg i luften eller Anne Marie Helgers STORE  rober og fantastiske talegaver???

Begrænsningens kunst, hvad er det?
Lukke sine meninger og tanker inde i en lille boks?

Lige i dette øjeblik elsker jeg  store ord og mange farver og høj musik.

Frihed  er muligheder til at svine med farver, ord og lyd, blot du ikke genere de andre.

Måske bliver de andre træt af dit svineri, men bliver du ikke træt af deres mådehold???

Jeg er opdrager til at:
 "sid ordentlig på stolen"
 "gå ordentlig på dine ben."
"lad være med at smaske"
"ti stille"
"osv, osv, osv, osv, osv"

Jeg vil gerne sætte alle fri, så de kan svine med alt det der gør liver smukt og værd at leve,
blot de husker at give sidemanden samme frihed

Om lidt bliver jeg 69.

Vi ses ;O)

lørdag den 25. august 2012

Frugter fra Vandas have. Vanda Blev begravet den 19 juni , 90 år gammel

De smukke æbler skal blive til grød i den smukke skål. Vanda har passet så godt på den skål, og jeg har fået lov til at arve den.
 
Så smukt kunne det gøres.
De lange vinteraftener har skabt skønhed, og håndens arbejde er måske ikke så værdsat.
Mit hjerte græder.
 
 
Smukt;O)
 
 

Smukt
 
 

Æbler i svøb, omlidt får de flødeskum på toppen, for så er de blevet til æblekage:O))
 

Lutter skønhed
 

 
 Alle de smukke farver, dufte og smage, ja dem må I tænke jer til.
Men skønheden er lige foran jeres øjne.

Tak fordi I er med mig i mine tanker, vi har vel alle nogle mennesker der er borte, men lever i vore tanker?
Og som har dannet vore tanker?
Find dem i dit indre, de er der og de lever gennem dig.
Og med dig.

Vi ses ;O)
 

torsdag den 23. august 2012

Bare et bilede, fordi jeg kan lide det.


Mågen Åge og så lige en redningskrans.
Livet er for kort til fortrydelser.
 
LEV OG LAD LEVE.
 

Smilets land og søde blikke.

Nu har  jeg set på det billede mange gang og glæden rammer mig hver gang i hjertekulen.
 
Kan I osse se inderligheden??

onsdag den 22. august 2012




 
 

 
 

Nogen kalder det smøl, jeg kalder det;
tid til eftertanke.
Derfor er der gået et par dage efter de vidunderlige timer med HJERTEVENNER før jeg fik smidt billederne ind på min blog.

I den forgangne weekend var vi på besøg hos WENNER.
Altid og for altid vil jeg gemme de to mennesker i mit hjerte.

Disse to billeder er billeder på OPLEVELSER og ro.


Vi ses ;O)))

 

fredag den 17. august 2012

Sidder her i nattens mulm og mørke og glædes over livet.
Tænker lidt på alle dem der ikke har noget at glædes over, eller at stå op til med fryd når dagen dages.
Klokken er 0200 og ALT  omkring mig er stille og tyst.
.
I dag var to sønner og en svigerdatter til lidt hurtigt grillmad......ikke de store forkromede forberedelser,
Lidt kød og et par pølser, færdigkøbt kartoffelsalat og nogle Hattings flute, jow så var sulten stillet, og det smagte jo i grunden ganske godt.

Just gammel føler jeg mig ikke...meeeeen.... alderen har vist gjort at nogle ting er blevet mindre vigtige, for mig i alle tilfælde.
Det er da ret så dejligt at nøjes med at putte lidt karry i en færdig købt kartoffelsalat, og så er den med et slag blevet HJEMMELAVET.
Koteletterne har LIDL marineret, og vupti kan MOAR  sidde og spise med ved bordet og IKKE være blæst i hjernen, fordi alle kræfter var brugt på forberedelser af føden.

Tro mig....det er godt at blive ældre med alderen ;O))

Men jeg glæder mig stadig over at gøre forberedelser til måltidet, og skal der være fest så lad der være fest, med stort skrud og butterfly.
Nå men det var mad og fest, hvor det jo i følge sagens natur er mad og fest...lighed.

Men hvad med det daglige grovbrød? altså livets trivialiteter?
Er jeg nu ude i noget højtravende?
Eller kan vi ikke bare blive enige om at det er jo det daglige grovbrød der må ædes?

Tænker i grunden ret ofte på min studentikose ungdom hvor livet var et åbent sår......jo det var det altså, for alt gjorde ondt.
Kroppen var et ondt hylster, hjernen var fuld af Dantes, Helvede, Skærsilden og Paradiset.
Morten Nielsens digte fyldte hjertet med tårer og 2´verdenskrig havde sat sine spor med den evindelige mangel på ALTING og voksne der var hadefulde.

Så på set og vis er det ganske fint at tiden har lagt afstand til pineriet.

Men nu må jeg altså ikke glemme de små glæder....BØRNEBØRNENE, naboens datter og vennernes "tøsetøs" der bare gerne vil være her og få lidt gammelkonefarmor omsorg.
Jeg har jo i bund og grund meget at være glad og stolt over, men det er altså ikke spor nemt at vide at timeglasset rinder ud.
Jeg føler mig ikke gammel i sjæl og sind, men langsomheden sætter ubønhørligt ind, og det kan jeg slet slet slet ikke håndtere.

Sikke dog mørke natte tanker der pludselig står her på det fine hvide papir, hvor kom de lige fra???

Jeg har en anelse, nemlig at børnene er så gamle nu at jeg jo i mit lille hoved ved at de er langt ude på egen boldgade, men mit hjerte kan ikke lade være med at slå i tre fjerde dels takt hvis de ikke har det godt.
De er voksne, ansvarlige for eget liv.....og og og og. Men bliver en mors hjerte ikke bare veed med at banke foruroligende for den lille ælling der nu er er smuk svane?.

Jeg har smukke smukke børn, både i krop og sjæl.
Jeg er sikker på de magter deres eget liv.
De ved hvad der er ret og vrang.
De kende begreberne: dit og mit.

Jeg kan som mor læne mig tilbage og glædes over at de kære børn magter deres eget liv.
Ja det kan jeg.....og hvorfor i hele hule helvede gør jeg det så ikke bare?
NEJ fordi........hvem holder op med at bekymre sig om sine unger????
IKKE MIG

Nå, men klokken er mange, iskiassen nager og morgendagen venter i det fjerne med gode gøremål, jeg stepper i køjen.
Vi ses ;O)

tirsdag den 14. august 2012


Mit portræt af Nikolaj
Posted by Picasa
Min søns portræt af mig....

Mennesker mødes :O))


Værtinden 

Den 11 august var vi til hyggekomsammen med gode og varme mennesker, det var nærmest en forsinket fødselsdagsfest.
 Værtinden havde samlet en lille skare af "fototosser", jo det var hendes eget udsagn.
En enkelt "kattetosse" var der osse!!!Værtindens eget "tosserri"
3 Main Coon katte, er da tosserrier???

Kan du få øje på tosser?
Ik mig!!

Værten med en gæst der vurderer om det kan betale sig at købe en robåd ;O)))

Ove og Lene der glæder sig over udsigten til flødebollelagkage ;O)))

Værtinden spekulerer på om der er boller nok!!!!


Smukke unge mennesker der kigger på hverandre ;O)

Op med håret;O))

Er jeg fin nu???

Skal vi fiske? her er sandorm i lange baner!!!!!!!!!

Sund eller værk???
Vand er godt, men alt med måde !!!
 
 
 
 
 
 


En vidunderlig dag med vidunderlige mennesker.
Roskilde fjord lagde kulisser til.
Og værstparret sørgede for god forplejning

søndag den 5. august 2012

Nu er jeg ved at vende tilbage til mig selv.
Kan man sige det?
Nå, men det gør jeg altså, for det er nøjagtig sådan jeg har det,
 på vej tilbage til mig selv.

Da Mie blev indlagt den 7 maj, og ingen vidste om vi fik hende hjem igen, var min verden nærmest ved at gå i stå, nøjagtig ligesom Mies liv var.
Nu er hun vel tilbage på sit bosted, og kan få sin kaffe og cigaretter, og nyde at hun igen er herre i eget hus.

Jeg er godt nok stadigvæk lidt skrøbelig, og nogle dage kan jeg også mærke en form for irritation og kort- luntethed.
Men er det ikke sådan for os alle når vi skal vende tilbage til den normale hverdag, hverdagen hvor menneskenes almindelige travlhed og egoisme er fremherskende?
Ikke fordi jeg synes der er noget forkert i det, man skal jo ikke nurses hele tiden.
Men alligevel-
Mens krisen er på sit højeste er der nærmest en hær af forstående og velmenende mennesker, men når faren er overstået er det ligesom med den sne der faldt i fjord, det er smeltet og har gjort sin gavn......og så er det glemt.......
Men nu må jeg være ærlig og tilstå, jeg kan slet ikke forestille mig at skulle være omgivet af så megen omsorg og kærlighed for min person, som jeg var da Mies krise var på sit højeste.

Jeg har i forløbet under Mies indlæggelse på intensiv skrevet om den omsorg og støtte vi fik.
Personalet var ærlig om den meget kritiske tilstand,
vi fik aldrig et falsk håb.
Det gav os en tryghed som gjorde at vi aldrig behøvede at digte eller håbe og tro, for så næste dag blive revet ud af håbet. 

Jeg kan slet ikke lade være med at være taknemmelig for de venner der nu støtter mig i jeg skal være mor for Mie. Det vil sige besøge og forkæle, som mor jo gør.
Men som de allerbedste og kærligste venner siger:
 "det er nu de professionelle der skal tage sig af og passe på hende".
Det tager et kæmpe åg fra mine skuldre.
TAK

Men for at vende tilbage til det med at vende tilbage........
Det er rigtig dejligt at blive klar af den kyst man nemt kan strande på når livet møder modstand, nemlig selvmedlidenhed, og så krampagtigt holden fast i sorgen og angsten.

Se lige de billeder her.
Det er vel nærmest et legebarns billeder, men når jeg kan finde det lille indre legebarn frem så ved jeg at jeg er på rette vej.



Jeg har fået et nyt mantra......
Det vil sige jeg har fået øje på at det ord skal være mit mantra.
Jeg kan så godt lide ordet "ordentlig"
"Man skal være et ordentligt menneske."
Så i stedet for at tale om næste- kærlighed, tror jeg at det kan redde alverden hvis vi allesammen opfører os ordentligt.
Jeg synes ordet levner god plads til forskellighederne, der bor i os hver især.
Både de kulturelle og de personlige forskelle.

Ordet giver også mulighed for reflektion, for hvad er ordentlig?
EKSEMPLER:
Kør ordentlig!
Svar ordentlig!
Mød i ordentlig tid!
Se ordentlig ud!
Sæt dig ordentlig ind i tingene!
I har sikkert selv et par eks.
I modsætning til næstekærlighed, som kan være svært at give krop, kan vi knytte handlinger til "ordentlig".
Det bliver jeg glad i sjælen af at tænke på ;O)
Først lige nu kommer jeg i tanke om at det var de ord min mor sagde når jeg gik ud af døren:
"Og opfør dig nu ordentlig min pige"
Håber I alle derude må få en god søndag, og tak fordi I læste mine hjertetanker.
Vi ses ;O)