fredag den 30. november 2012


Kunne ikke vente længere med at få de første julesager frem i dagens lys.
Nå ja, lys var der vist ikke nok af, så jeg kunne lave et par gode billeder, men at farmor er gået i selvsving med bambierne er vist ikke til at tage fejl af.

Findes der bedre tegnefilm end Bambi på isen?, og så stampe der stamper med sin store pote og siger" Du kan godt Bambi", og så skubber Stampe bag på Bambi så han tilsidst kan danse på isen. Ikke det smukkeste syn, men Bambi gør det
 

 
 

Her har man forsøgt at lære ungerne at de ikke må række tunge, men ikke så snart man vender ryggen til sine planter rækker de tunge af èn.

I dag er der to dage til første søndag i advent.
Jeg husker fra min barndom når mor dagen før første søndag i advent gik i gang med at pynte adventskransen.
Det var et smukt rødmalet træstativ med en stang i midten, øverst var der en kugle med et kryds i.
Her blev GRANKRANDSEN hængt op og stillet på bordet.
Der var røde sløjfer og hvide lys.
Alle andre farver var utænkelige, vi var jo i efterkrigsårerne og de rød/ hvide farver var symbolske og næsten hellige, ingen tænkte på at andet var muligt.
Det ville næsten være landsforræderi hvis man formastede sig til andet.
Jeg husker andagten når vi tændte det første lys.
Lyden og duften af tændstikken som jeg fik lov at puste ud 
Selv om mit barndomshjem var præget af knaphed var der altid lidt godt i vente når der var en anledning.
Anledningen, den første søndag i advent, det var stort og fuld af forventninger.
Måske vil børn i dag tænke" var det virkelig noget særligt".
Men ja, det var det.
Det der var meget værd at glæde sig til, det var:

EN HALV APPELSIN MED SMÅ CHOKOLADE STYKKER I.
 
Min mor og jeg sad der og NØD de saftige Jaffa appelsiner, men kun en halv til hver, mens lyset i advents stagen sendte sin duft af stearin ud i den lille stue.
Når vi havde spist hver vores halve appelsin, så blev stearinlyset slukket, og nøjjjj hvor blev det pludselig mørkt i stuen.

Men jeg husker min mor altid sagde:
"Jeg kan altså ikke spise det sidste, værsgo tag du det bare"
Det er ikke blot noget jeg husker fordi man jo altid mindes fortiden i nostaltiske og romantiske toner.
I skal huske at da jeg var barn (født1943)
var alting nærmest det samme sådan cirka sekler uden forandringer.
Derfor var ritualerne omkring højtiderne noget der gentog sig i årevis, og julehjerter og kræmmerhuse kom frem år efter år, blot supleret af mine barnlige klipperier eller krøllede flettede hjerter.

Måske kommer der lidt flere erindringer fra dengang jeg var barn.
Men nu vil jeg ønske jer alle en god 1´ første advents weekend.

Vi ses ;O)

 

søndag den 25. november 2012

Nu må se.....Gisselfeldt igen. Tror ikke jeg behøver tekst unde billederne, de burde tale for sig selv.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Vi ses ;o)

Billedspam fra Gisselfeldt Julemarked. De bedste af de bedste fotovenner var med, og vi drak en kop kaffe sammen.

Der er også billeder af søde gæster med børn på ryggen der spiser brød.
 
 
 
Tre smukke kvinder.
 
Eftertænksomhed
 
 
Skulle der være nogen der har lyst til at besøge Gisselfeldt......
Det er både smukt og......
nåja lidt kroner skal man vel nok regne med det koster.

Vi ses ;o)
 

tirsdag den 20. november 2012

Besøg af en ekstra unge. Hendes far er kammerat med vores ældste søn, og det har de været fra folkeskolen. Nu har jeg fået lov til at være "pap farmor". Se lige nogle dejlige timer vi har haft ;o)


Julegaver på vej, men det er hemmeligheder endnu, så sig det ikke til nogen.
;o) 
 

 Fordybelse
 
En sjov nøddeknækker ;O) 
 

 
 
Når sulten sætter ind er spagetti ikke det værste man har.
 

Det er altså lasagne ser jeg nu, og så får vi
VAND .
 

Kreativitet for fuld udblæsning, og så en gang mad, så er det vist på tid at finde en sofa.

Jeg er bare så glad fordi de kære unger gider bruge et par af deres sparsomme timer sammen med mig.
Børn i dag har jo mange gøremål, så et par timer i kreaverdenen er sundt for deres små sjæle, og jeg fryder mig

Tak søde unger fordi i gør mit liv sjovt.

Håber alle må have sådanne åndehuller.

Vi ses ;o)

 
 
 

mandag den 19. november 2012

Igår havde vi bage/ hygge/ pjattedag. Men med en slikkepind i munden og en ungdommelig energi bliver der også resultater.

 
 

 
 

 
Jeg viser disse knap så skarpe, tekniske dårlige billeder, kun fordi de smukke øjeblikke ellers vil blive glemt.

 Mine unger er hjerte- vigtige, og mine ungeunger en jo en forlængelse af dem, nemlig....

Guld.

Håber alle har hjerte- venner som den mindste fællesnævner.

Vi ses;o)
 

søndag den 18. november 2012

Sjov og ballade med blåbærnisserne, før vi skal igang med juleriet for alvor.


Her behøver man ikke store ord.
Men nyd vore dejlige ungeunger når de folder sig ud og gør det hele værd.
Elsker de unger og ingen kan vist være i tvivl om at vi har det hjerteskønt. 
 

 
 

 
 

 
 

 
 

 Hold blikket godt fast på de yndige unger og tænk på det fine resultat når den fine dej er bagt.
(siger ikke hvorfor)

Håber i alle har haft en Weekend med jeres, tuller, snuskebasser, hjertedrys, nullerhoved eller nullergøjer.
Eller et af de andre hjerte- ord vi alle elsker at strø ud over det bedste i hele verden

Ungeungerne

Selvfølgelig lige i halen af vore egne unger
De var der jo trods alt først.

Håber i alle vil gå en god uge i møde med masser af kærlighed.

Vi ses ;O)
 

lørdag den 17. november 2012

2 x 45= 90...års fødselsdagen ;O) Ikke verden bedste og skarpeste billeder, men de er der ;O)

Står her med vores ældste og til alle tider überdejlige søn og hans vidunderlige kæreste, og lillebror, ham der kan smelte alle hjerter, ikke mindst mors. 
De to "gamle" havde lavet en Oskar fest da de syntes at den halvrunde, hver især`s fødselsdag, skulle fejres så det kunne mærkes.
(og det kunne det)
Mor og svigermor var med og hun er måske!!!!
lidt som....nedenstående

"Den gamle dame besøger byen"
 (Friedrich Dürrenmatt)
Læs bogen hvis i får lyst til at læse god gammeldags litteratur der kan røre et moderne hjerte.
 
 
Her står de så de to smukke fødselarer.
Hende som Rita Hayworth.
 Ham som Indiana Jones.

Hvad ville der være sket hvis de to film- figurer havde mødt hinanden i virkeligheden?

Ild møder benzin?
Ild møder vand?
 

Hvis nogen skulle være i tvivl har Indiana Jones to smukke børn, de er godt nok ved at blive voksne, men derfor har de også fået lov til at være længe oppe denne aften.
Datteren  (Sandy fra Grease havde taget kæresten med, mens lillebror stod pænt i midten og var "selskabsdame")
 
"Kald det kærlighed, kalde det lieee hvad du vil"
Find den sang af  TV2  på You Tube, og nyd den.
Indiana Jones`s far havde taget en smuk afrikansk kvinde med, han ville ære hende og havde taget
"Kunta Kinte" tøjet på.
 

Kender da sine filmklasikkere
 
 
 
 
Fotografen er vist bedukket, men festen er osse ved at være slut.

Ved sådan en fest er det svært at fokusere, folk skubber og puffer, men der er da dokumenteret.

Håber I osse kommer ud engang i mellem og fejre og bliver fejret.

Vi se ;O)

torsdag den 15. november 2012

Sidder og ser tv- avisen.
Og for hevlede, nu snakker de igen om at penecilin kan være farligt hvis vi uhæmmet bruger det,

VI KAN BLIVE RESISTENTE.....

De får det til at lyde som om det er ny viden.........

Det har sundheds systemet jo ganske godt vidst i de sidste 50 år.
Det står snart varm luft ud af munden på alle de f....... reportere der forkynder gode gamle nyheder.
Ære være alle medicinal firmaerne der tjener på at sælge livsforlængende medicin, indtil de finder en hidtil ny side i bibelen der prædiker mådehold med noget der er sundt, indtil det pludselig viser sig at være USUNDT.

Jeg gider ikke rigtig vide hvor meget lægerne får i bestikkelse for at sælge USUNDT LIVSFORLÆNGENDE medicin.
Og jeg synes det er SYND for patienterne at de bliver nødt til at blive mere syge fordi følgerne af penecilin ofte er at kroppens modstandskraft bliver nedsat på grund af penecilin, for så har man pludseligt afløst urinvejs infektion med nyre- bækken betændelse som kan gå i blodet og patienten kan i sidste ende dø.

Det var hvad tv lægen fortalte i dag, og lur mig, det er ikke ny viden.

Nå,  men vi kan jo alle sammen bare æde løs af penecilin, så holder vi liv i medicinal firmaerne og støtte lægerne, for de vil i sidste ende nok i fællesskab sørge for at vi får et minimum af hjemmehjælp så vi kan blive boende i eget hjem lægst muligt.

På trods af at vi sidder og rådner op i de stuer der var rammen om de smukkeste familie sammenkomster.
Nu sidder vi med billederne på væggen og kan dårligt huske hvem dem der er hvem på billederne, og hvad de hedder.

Men penecilin kan vi stadigvæk få, det slår jo sygdommen ned!!!!!!
Senge pladser på plejehjem er jo dyre (hvis de findes) når jeg bliver gammel.

Så endnu engang synger kommunen skønsang: Længst muligt i eget hjem.

Takket være penecilin er der gode muligheder for at vi kan sidde med en STOR pilleæske der kan holde os VÆK fra de dyre plejesenge

Kender i romanen: Man skyder da ikke en sangfugl"

Jeg er ingen sangfulg når jeg bliver gammel.

Blot et lille hjertesuk.
Min dag var smuk og fuld af varme. (Uden penecilin)

Håber i alle lægger an til en weekend fuld af varme og skønhed.

Vi ses ;o)

tirsdag den 13. november 2012

Stilhed og sjælero, denne kirkevæg får min sjæl i andagt


Halskov kirke`s alter.

Fredag den 9- 11- 2012 var vi inviteret til 100 års jubilæum i Kirkens Korshær .
Vi startede med en smuk og meget personlig prædiken i Halskov kirke.
Præsten startede med at fortælle om nødvendigheden af genbrug.
Kunne ønske at et hvert menneske ville få en ide om hvor meget det kan komme de sociale svage tilgode at Kirkens Korshær laver varmestuer, herberge og al det andet sociale arbejde de yder.
Og det er bl.a. ved hjælp af salg af DINE brugte ting som du aflevere, og vi takker med et SMIL.

Jeg blev berørt af den kærlige tone i præstens tale og prædiken, og jeg har efterfølgende fået at vide at hun kommer i vores varmestue 1 gang om ugen.
Brugerne er altid glade for at tale med hende og det smukke ligger i, at selv om de nærmest er ved at gå til i misbrug og anden elendighed, har de ingen ræsonnement over for at samtale med en præst.

Jeg kan skrive i timevis om genbrugstanken når det bliver i et regi hvor nogle donere deres oveskud, genbrugsen sælger det til billige penge til kunderne og de mange bække små gør en stor Å...til gavn og glæde for alle vore medborgere der trænger.
Men præsten fortalte osse om Jesus og Peter der forrådte Jesus.
Om alle menneskers vilje til at tro og gøre det bedste, men vi forråder troen, og derved os selv.
Tror jeg havde en tåre i øjet ved de ord.

Vi sluttede med en festmiddag i Halsskov Kulturhus.
Fantastisk smuk Hall der var dækket op i.

Men først var der et berigende foredrag om Jeppe Aakjær, foredraget af Jørn Wiedemann.
og vi sang rigtig dejlige sange af Aakjær.

Husk  jeres lokale Kirkens Korshær.

Tak fordi i læste med, og måske støtter os

Vi Ses ;o)



 

søndag den 11. november 2012

Hvorfor lækker din hud?
Svar: Jeg sveder
Hørt i filmen Snatch, elsker de filmiske udtryk man altid har glemt når det ville være absolut sjovest at fyre dem af.

 
 
 


Vi var til 2x 45 års fødselsdag i går. Ældste sønnen og hans skønne smukke kæreste delte lige en Hollywood fest med alle de dejligste mennesker. Jeg står flankeret af fødselarerne på den ene side, og "lillebror" Nikolaj på den anden side.
Det var helt vidunderligt at komme ud af "forklædemor" rollen, og møde op i stort skrud og præsentere sig som MOR.

Den fest må gerne gentages, for store skrud er jo ikke det man går rundt i til hverdag.
Billedet ser lidt forvrænget ud efter beskæring, det kunne heller ikke klare at blive uploadet, det så IKKE sådan ud på min skærm ;-(


 
Jeg var til en flot 100års jubilæumsfest i fredag med Kirkens Korshær.
Jeg viser lidt derfra senere, men min putter opfører sig mærkeligt, håber mit fine billede kommer med nu,men i får nogle bedre senere når min pc vil samarbejde.
 
God søndag aften.
 
Vi ses;o)
 

fredag den 9. november 2012

Nu sidder jeg her på kanten af dagen og synes i grunden den har været sådan ok, men den kunne godt have været lidt mere gavmild med solskinsvejret, men ok ok, vi er i november og så kan vi  jo synge sammen med Gnags.... "Lav sol over Danmark".

Jeg har været i genbrugsen hele dagen, og begyndte at stille julesagerne frem i lyset. Jeg er nu ret vild med at pakke kasser ud, du ved dem der rummer alle de skønne sager man næsten havde glemt og som er godt pakket ind, så nisserne ikke flytter rundt på alle de gode sager.

Middagen stod på bordet da jeg kom hjem. Vi havde lavet brunkål med røget bacon i går, så Werner skulle bare lige varme det idag. Jeg kastede mig over det som en anden kz fange der har fået en humpel brød.
 Det er godt nok en af mine livretter, og virkelig livretter. Jeg husker at jeg som barn næsten var ked af det når vi havde spist al den kål der kunne proppes i den STORE sorte gryde.
Kender i følelsen af at yndligsparfumen er ved at gå til ende. Jeg tror næsten det er den følelse der bedst beskriver min barnlige ked af det hed når jeg så den sidste skefuld blive spist og gryden var slikket for selv den mindst rest.

Nå, blablablablabla........
Nu kan i alle sammen godt begynde at tænke på mig som en gammel kone, jeg tror nemlig det er når man er ved at blive tudsegammel man går og får besynderlige og triste tanker om liv og død.

Men hvis nu jeg prøver med en forklaring på hvorfor, mon der så er nogen der vil se med lidt mildere øjne på mig?

Jeg sapper en del rundt i blogland, og jeg er blevet ganske forskrækket over hvor mange bloggere der har ondt i livet, fejler noget meget alvorligt, er ude i skilsmisse, fordrukken partner, syge børn, men jeg tror ikke jeg har lyst til at remse flere elendigheder op.

Al den læsning har gjort mig lidt hudløs, men har også sat en masse tanker i gang om de eksistentielle kriser et menneske kommer ud for. Det er jo ikke alle der har fået så megen styrke at de kan få hovedet oven vande når de først har fået det under vand. Kan ikke redde hele verden, men tænk hvis jeg kunne holde dem lidt oven vande, bare til de nåede den nærmeste kyst???

Men jeg må godt nok sige det har fået mig til at tænke over hvor heldig jeg selv er.
Jeg synes jo  roligt jeg kan sige at jeg PÅ TRODS af de knubs livet har givet mig, så er jeg heldig at have et ok helbred, og nerverne så nogen lunde i skak, og ikke er sat skakmat.
Men jeg kan alligevel godt få de dage hvor tårekanalerne er kommet på overarbejde, og det føles som samtlige knogler i kroppen har tænkt sig at vi skal blive SÅ langt under daglig vande som muligt.
Jeg får samtidig nogle mærkelige tanker og følelser der også suger al energi ud af mig. Nogle gange er det nærmst som en stor dårlig samvittighed og utilstrækkelighed erobrer alle tanker og energier.

 Alle de dejlige ting der ligger og venter på at blive lavet, for dælen da, det bliver bare ved tanken.......og det er altså træls for det giver mig den
 "nu er jeg ved at blive gammel" følelse.......
Jeg kan Godt blive træt af at lægge planer om alle de spændende ting jeg gerne vil lave, og så opleve at planerne forsvinder op i luften, lige som den hvide røg når vatikanet har valgt den nye pave.

Men jeg må så tilstå at de fantastiske glæder og oplevelser jeg får i genbrugsen opvejer alle de dumme tanker om alt det der ikke bliver gjort på den kreative front herhjemme.
Jeg startede min blog samtidig med at vi flyttede ind i vore nye lokaler. Det var med en vis bekymring fra nogle af medarbejderne at vi skulle flytte ned i den anden ende af gaden. Vi var bl.a. nervøse for at vi ikke ville få så mange strøgkunder som vi var vandt til.
Men nu har vi været i vore nye lokaler godt et halvt år ( min blog er et halv år), vore bange anelser er gjort til skamme, for vi har ikke tabt kunderne, vi har nok snarere udvidet kredsen fordi lokalerne er så indbydende. Vi har ligeledes fået samlet møbler, tøj ting og sager under samme tag i modsætning til tidligere, hvor vi havde lokaler to forskellige steder i byen.
Vi har endda fået mulighed for at oprette et lille syværksted hvor vi hjælper kunderne med små reperationer og omforandringer mod en rimelig betaling.

 Kirkens Korshær har 100 års jubilæum i år, og i morgen er der gudstjeneste og efterfølgende middag for alle frivillige. Jeg glæder mig til at deltage, det er skønne mennesker at være sammen med også uden for arbejdstiden.
Nå, jeg kom vist lidt ud på sligrekurs, ikke noget nyt????

Jeg har været rigtig dårlig i lang tid til at få taget billeder, slæber altid rundt på kameraet, men glemmer at trykke på udløseren.
Håber jeg får det gjort i morgen.

Håber alle må vågne glade og fuld af gå på mod og møde verden med et åbent sind.

Vi se ;o)

mandag den 5. november 2012

 


Fandt en lille bog med alle mulige ordsprog og talemåder.
Synes jeg vil dele denne med jer, for jeg synes nemlig det svære ligger i at se en diskussion som en form for "venne" udveksling, især hvis meningerne er differente.

Jeg har 5 dejlige "børn", den yngste er 33 år, så selv om det er mine "unger", er de jo ikke børn i gængs forstand.

Den ene af min smukke drenge er bare så god til at holde en samtale og meningsudvekslinger lige på sporet.
Han formår at holde de der flyvske tanker og følelser i ave, og det er nu meget godt hvis en snak skal ende med at vi har forstået hinanden, ikke fordi vi nødvendigvis skal være enige.

For jeg elsker at SNAKKE!!!!!!

Talemåder/ ordsprog er der mange af, og de er alle øjenåbnere, problemet er bare at huske dem, og ikke mindst få dem inkorporeret i din tankeverden:

Håber ikke jeg har kedet jer til døde, så

VI SES ;O)





 

søndag den 4. november 2012

Stat op min sjæl din cykel er pumpet.


Billedet er taget ved Bisserup havn i dag af Werner.

Ja, overskriften har jeg hørt mange gange da jeg var barn, men har aldrig helt forstået meningen med den udtalelse. 
Udtrykket,  stat op min sjæl er vel bedre kendt, men hvoraf omskrivningen?

Jeg ved heller ikke hvorfor den render ind på harddisken lige nu, måske fordi min sjæl burde stå op i sadlen og bare komme op på  bakkekammen, se ud over det ganske danske landskab, det der ligger så smukt og bare venter på at vi små sjæle glædes derved.

Jeg var i dag nede for at besøge Mie, og jo hun har det da fint, men hendes sjæl er heller ikke oppe på den store klinge, humøret og glæden bliver jo så derefter.
Når man er psykisk syg har man ikke muligheden for selv at tage skeeen i egen hånd,
og som mor er det meget fortvivlende ikke at kunne yde den mindste smule, bare komme med lidt guf og så sidde der og NÆSTEN ikke være tilstede i Mies verden.
 Måske derfor jeg kom i tanke om overskriften.
 
Imens jeg sad og drak en kop kaffe med Mie, var Werner ude ved Bisserup havn.
Han vil gerne være sammen med Mie og mig, men i dag kunne Mie ikke klare der var to andre tilstede, så blev hendes verden for larmende.

Werner tog et par billeder som jeg har fået lov til at låne, jeg har arbejdet lidt med dem i et redigerings program, og jeg synes det ovenstående med kæder og garn, er et godt sindbillede på Mie.
En krop der har fanget en sjæl og lagt den i kæder.

Jeg har sløret billedet, det er mere end svært at se virkeligheden i øjnene når det er ens smukke datter der sidder som en anden fange i Blåtårn.
 

Jamen dette billede passer da slet ind i konteksten vil èn og anden nok sige.
Jo siger jeg så, for der er altså engle til, det tror jeg fuldt og fast på.
Der landede nemlig en lige nede i min have, og hun vil bare pyntes og bo på min hylde, lige her over min PC.
Hun havde endda været klog nok til at tage en smuk skål med, for man skal aldrig gå ned på udstyr.
En skrækkelig moderne talemåde, men af og til er den da i og for sig OK.
 

Her har jeg set min engel som afrodite der er på vej op af badet, har hun inviteret dionysos?

Nå, allerbedste verden, tror jeg vil lade søndagen gå til ende med håbet om mere sjælefred for de forpinte.

Ovenstående billeder og tekster er måske udslag af alderdom  ;-)


Håber i må få en smuk uge,
og dem der skal føde, at i må få smukke børn.

Tak fordi i læste mine hjertesuk.

Vi ses ;O)