fredag den 30. november 2012


Kunne ikke vente længere med at få de første julesager frem i dagens lys.
Nå ja, lys var der vist ikke nok af, så jeg kunne lave et par gode billeder, men at farmor er gået i selvsving med bambierne er vist ikke til at tage fejl af.

Findes der bedre tegnefilm end Bambi på isen?, og så stampe der stamper med sin store pote og siger" Du kan godt Bambi", og så skubber Stampe bag på Bambi så han tilsidst kan danse på isen. Ikke det smukkeste syn, men Bambi gør det
 

 
 

Her har man forsøgt at lære ungerne at de ikke må række tunge, men ikke så snart man vender ryggen til sine planter rækker de tunge af èn.

I dag er der to dage til første søndag i advent.
Jeg husker fra min barndom når mor dagen før første søndag i advent gik i gang med at pynte adventskransen.
Det var et smukt rødmalet træstativ med en stang i midten, øverst var der en kugle med et kryds i.
Her blev GRANKRANDSEN hængt op og stillet på bordet.
Der var røde sløjfer og hvide lys.
Alle andre farver var utænkelige, vi var jo i efterkrigsårerne og de rød/ hvide farver var symbolske og næsten hellige, ingen tænkte på at andet var muligt.
Det ville næsten være landsforræderi hvis man formastede sig til andet.
Jeg husker andagten når vi tændte det første lys.
Lyden og duften af tændstikken som jeg fik lov at puste ud 
Selv om mit barndomshjem var præget af knaphed var der altid lidt godt i vente når der var en anledning.
Anledningen, den første søndag i advent, det var stort og fuld af forventninger.
Måske vil børn i dag tænke" var det virkelig noget særligt".
Men ja, det var det.
Det der var meget værd at glæde sig til, det var:

EN HALV APPELSIN MED SMÅ CHOKOLADE STYKKER I.
 
Min mor og jeg sad der og NØD de saftige Jaffa appelsiner, men kun en halv til hver, mens lyset i advents stagen sendte sin duft af stearin ud i den lille stue.
Når vi havde spist hver vores halve appelsin, så blev stearinlyset slukket, og nøjjjj hvor blev det pludselig mørkt i stuen.

Men jeg husker min mor altid sagde:
"Jeg kan altså ikke spise det sidste, værsgo tag du det bare"
Det er ikke blot noget jeg husker fordi man jo altid mindes fortiden i nostaltiske og romantiske toner.
I skal huske at da jeg var barn (født1943)
var alting nærmest det samme sådan cirka sekler uden forandringer.
Derfor var ritualerne omkring højtiderne noget der gentog sig i årevis, og julehjerter og kræmmerhuse kom frem år efter år, blot supleret af mine barnlige klipperier eller krøllede flettede hjerter.

Måske kommer der lidt flere erindringer fra dengang jeg var barn.
Men nu vil jeg ønske jer alle en god 1´ første advents weekend.

Vi ses ;O)

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar