søndag den 2. december 2012

Sjovt som man med alderen bliver blødsøden, eller følsom, ygmyg og lidt dødsangst.

Da jeg var 50 år mente jeg at folkepensionister nærmeste var mumifiserede.
Livet for dem var slut og de kunne kun sidde der og begræde deres tabte ungdom.
Det er jo der hvor jeg for ind i helvede selv befinder mig NU.
Ser jeg billeder af mig selv som UNG.....da var jeg da SMUK.......

Det syntes jeg bare ikke dengang, og fuck hvor er det irriterende at jeg brugte AARHUNDREDE på at nedstirre den microskopiske bums på næsen, som kun jeg kunne se......

Men nu hvor jeg næste gang skriver syvti på kagen forekommer det mig at livet lige er begyndt.
 
Deller, dobbelthager, hængebryster, mormorarme og you name it af elendigheder..........

I  am in live.

Hvorfor er det nu lige sådan???
Ingen forklaring.........................
Blot må jeg citere:
"Husk at leve mens du gør det,
Husk at elske mens du tør det"
(Piet Hein)

Gid jeg kunne viske alle mine fejl over for mine børn ud.
Men at fejle er vel også en del af det at være menneske.

Blot håber jeg at de grundlæggende værdier er blevet en del af  deres bagage.

Men alle disse tanker har jeg overskud til fordi jeg har min husbonde ved min side.

Han elsker mig, han BÆRER mig på sine arme hvis jeg falder, jeg må gøre alting forkert og alligevel er jeg den bedste i verden.

Jeg er blevet gammel, og uden at vide det.......lykkelig for at leve.

Mine ord her er brugt op.

Vi ses;o)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar