onsdag den 24. oktober 2012

Nu sidder jeg her og glæder mig over en skøn dag hvor jeg fik trænet med en virkelig god fys i Aktivt Velvære´ s dejlige lokaler. Her kan jeg overse at træne fordi det ikke er et sted hvor man skal være "pumpet" for at være in.

Jeg har skrevet lidt på Facebook, læst i de dejlige blogge jeg følger og fundet et par blogge mere som er inspirerende.

I dag vi fik nok det mest kedeligeste man kan tænke sig til aftensmad, men i dag var det gudemad.
Brasede kartofler med Wienerpølser og hjemmesyltede rødbeder og så den gode sennep og klistrede ketchup. MUMS (men kun i dag)

Nå nu er verden jo ikke en lyserød planet hvor Babie og Kenneth regerer.

Så der hvor der kommer lidt malurt i mit bæger er når snakken smutter over i det politiske.

Ved ikke om det er begyndende "gammelkone" hjerne, men jeg bliver så *f...... ophidset når der toner gamle grå politikere frem på skærmen og mener at borgernes skattepenge skal være omdrejnings punktet for de selv samme *f...... polikeres evne til at sørge for borgernes velfærd.

Klart, skal vi alle bidrage til velfærdet, men jeg har ikke en beregnings nøgle der kan fortælle hvor mange % vi skal betale hver i sær.

Men har vi ikke allesammen snart set nok af  forklaringer på at "Vi må allesammen bidrage til den fælles velfærd"

Jeg gruer for fremtiden, og jeg gruer for den nærmeste fremtid hvor familier bliver smidt ud af dagpengesystemet.

Banker og ejendomsmæglere har i sekler tjent styrtende på menneskets behov for bolig, og lige om lidt er de menneskers bolig nærmest en kæmpe lænke om deres ben.

Åhhh jeg ville ønske jeg kunne gennemskue hele det politiske rænkespil, ønske jeg kunne forstå hvorfor dem der har, skal have endnu mere, og dem der intet ejer skal gå tiggergang.

Jeg har min gang i Kirkens Korshær.
Vi møder mange der er sat ud af spillet fordi de ikke har fået de største muligheder for at tjene "kassen". De må tage jobs der er så dårligt lønnet at det i mine øje er en hån.
Det værste synspunkt du kan smide i hovedet på mig er: "De kan da bare tage sig sammen og få sig et job (liv)"

Har du en i din familie der skal have hjælp?

Fysisk handicappet
Psykisk handicappet
Borderline
ADHD
Muskelsvind
Gigt
Allergi
Kørestolsbruger
Sukkersyge
Benamputeret
Ufrivillig barnløs
Ufrivillig arbejdsløs
Phsoreasis
Kræftsyg
Døende
Skilsmisse, børn der lider fordi de voksne skilles
Trafikulykker der giver traumer
Post traumatisk stress
Misbruger
Tror i alle kan føje meget mere til.

Nå.... jeg tror jeg finder et andet tidspunkt at kaste al min gylle ud over et velfærds samfund der har glemt hvem der har været med til at skabe det,
nemlig, den lille mand på gulvet, som det så smukt hedder.

Sjovt som man kan forfalde til nogle stereotype betragtninger, men måske fordi politikerne selv er stereotype i deres evindelige forsøg på at "fiske" stemmer.

Hjælp mig med at holde retningen.
Mit hoved går i sur, sur, sur, lille bi omkring

Vi ses ;o)

søndag den 21. oktober 2012

Det er hvad jeg fik ud af dagen.

Tre glas græskar med ingefær.
Estragon- eddike.
Hvidløg i olie
Hvidløg, chili og oregano i olie.
 
Jeg brokkede mig kraftigt over facebook og den nye tidslinie tidligere på dagen, men jeg havde forregnet mig, jeg skulle bare lige vente på at den blev opdateret.
Men hvad skidt pyt, en god gang gylle der bare lukkes ud og ingen skade gør,
det er vel ikke bare mig der er havnet i den situation???.

Jeg er glad fordi jeg stadigvæk har mine venner på Facebook, det var min største bekymring at de skulle gå tabt.

Godt nok er det et virtuel rum, men nogle af mine venner er altså blevet væsener af kød og blod.
Tænk at man starter som lille og så blir man stor!!!
Husker i sangen???
Jeg troede ALDRIG at jeg skulle blive SÅ glad for at være på FB.
Det er jo dejlige og levende mennesker der møder én på både godt og ondt.

Sjovt nok har jeg altid følt mig som et besværligt menneske der bare var enten for meget....
eller for lidt.....

På Facebook er vi alle skæve, lige, store eller små, tykke eller tynde,
men vi prøver at være gode ved hinanden.
Nogle gange med et twist af ironi eller sort humor, men vi jorder aldrig hinanden.
Det er i hver til fælde det jeg har med mine venner på Facebook.

Nå, dagen startede med en masse ØV ØV ØV,
men nu er jeg i grunden rigtig godt tilfreds med slut resultatet.

Håber i må få en god start på den nye uge,
alle fortjener

KÆRLIGHED

Vi ses ;O)
 
Jeg måtte lige gå en lille tur i haven.
Og ved i hvorfor?
Jeg er nemlig ildrasende.
Og hvad er så mere beroligende end en lille tur i den friske luft.
Hvorfor mon jeg så er så sur sur sur lille bi omkring??????
Fordi jeg har fået den nye tidslinie på Facebook.
De har bare givet mig den, og så har de klaphatte slettet alllllllle mine venner.
Der er da heldigvis blevet to tilbage, og nu har jeg skrevet til den ene om der er noget at gøre ved det.

Nogen kan være glade for de ikke står ved siden af mig, for så havde de STORE BLÅ mærker på skinnebenene, og måske det der var værre.

Jeg håber virkelig og inderligt at jeg hen ad vejen får mine venner igen, alt andet ville være ubærligt og lige til at tude snot over.

Jeg har lavet lidt billedspam, noget må jo gøres når verden er imod et ellers godt og velmenende menneske.
Er det løn som forskyldt, skulle jeg selv have lagt den forbandede nye tidslinie ind? har jeg været et smøl?

Det er filemig totalt uinteressant,
mine venner er slettet :-(

Jeg går nu igang med at sylte græskar, mit virkelig ubstridte yngligs tilbehør til ALT.
Kan osse spises helt alene lige fra glasset, og gerne i rigelige mængder. 
 
 
 
 
 
 
 
 

Håber i synes jeg på trods af vredes dirrende hænder har holdt kamaraet så nogen lunde stille så man kan nyde, eller i hvertfald se mine billeder.
Det er en helt vidunderlig årstid med alle de smukke farver der spiller op til hinden, og her på matriklen er det 15 gr. varmt.
Vi kan sidde ude med en kop kaffe og et lille tæppe om benene, og så er livet jo ikke det værste man har.

Undskyld hvis jeg lød lidt muggen før, vil ikke ødelægge en smuk søndag for jer andre, skulle bare lige trække vejret ret højlydt.

Men tak fordi i har været med mig hertil.

Håber i alle må få en rolig og fredfyldt sødag,
det fortjener i virkelig.

Vi ses;O) 

onsdag den 17. oktober 2012

I al ydmyghed.

Nu har jeg i lang tid ikke skrevet om min smukke datter Mie.
Dem der har fulgt mig ved at der var en svær tid hvor Mie var i respirator og fremtiden var uvis.

I dag er Mie tilbage på sit bosted, og har et liv der gør hende glad.

Jeg som mor er ikke glad, og så kan du måske spørge: hvorfor?
Jo, Mie er nu immobil, er stadig overvægtig og ryger en del cigaretter og spiser kun det absolut usunde....slik, siger at hun får kvalme af mad.

Når et menneske bliver sat i en stol og er medicineret så meget at viljen og evnen er sat ud af drift, så er livets tråd nok ikke særlig lang mere.

Ville gerne skrive en masse mere, men på en måde er det vist nok det der står lige her.

Vi ses;O)

fredag den 12. oktober 2012

Sidder og synes alting er pænt.

til læser på  min bolk.
Et af de øjeblikke der bare er så skønne når man har et kamera i hånden.
Solen skinner, og jeg står i døren ned til haven og ser den fine silhuet af fuglen fra glasset, som også ses i genspejlingen på glasset.
Den 12 oktober idag, dagen før jeg bliver 69, kan man forlange det bedre?.
Høj solskin, ingen vind og om lidt er kaffen klar.
Smukt, og meget vederkvægende.

Der bliver ingen festivitas i morgen, men husbonden laver nok lidt morgenkaffe, og så kommer to af drengene til kaf`og lagkage.
Hyggeligt bliver det, HELT sikkert, men jeg gemmer de lidt større forberedelser til jeg bliver
70.
 
Så lige i blogland at nogen viste deres vindueskarme, ja så vil jeg da lige vise mit køkkenvindue.
Jeg har taget alt ind fra haven der ikke tåler frost, så min "blomsterpige" har fået plads i køkkenet.
Jeg har næsten en mani med det vinduespynterri i netop det vindue, det er nemlig det eneste sted i huset der er en vindueskarm hvor jeg kan have så store ting stående.
Alle andre steder er karmene smalle, fordi vi har forsats- vinduer, og husbonden synes dengang vi renoverede, at det besvær med at sætte nye karme i var en slags tidsspilde.
I mit næste liv skal jeg have et hus med
megabrede vindueskarme
 
Se nu mit hvide skab, det er da blevet meget pænt.
Og se så billedet nedenunder
Noget af en forandring hva `,  det er nemlig det samme skab.....
 

Ovenstående og det næste billede er nogle fra arkivet, jeg har vist dem før, men nu skal i se dem igen, det er nemlig de samme motiver som det sidste billede, der er lavet af en god veninde.

Hun kan sit kram. Har de fedeste udstillinger, fotograferer til alle slags festligheder og eksperimentere af livets lyst, og så er hun et fantastisk menneske som har været der for mig da jeg havde mest brug for det.

Tak
 
 


Disse to har hun lavet til min husbondes fødselsdag, og nu hænger de og pryder i vores stue.
Desværre er det en lidt forringet billedkvalitet pga. genskin i glasset og solen der skinner ind.
Jeg skrev forleden jeg ville vise hvad jeg har på tegnebrættet. Jeg vil lige nu nok nøjes med at glæde mig over at jeg fik dette her lagt ind, men jeg vejre morgenluft fordi min "træthed" er i aftagende.

Og nu bliver i ikke sure vel?
Men det er jul lige omlidt...
Så jeg skal altså op i omdrejninger hvis jeg skal nå bare lidt af alle de dejlige sager jeg gerne vil lave.

Ved ikke om I kender det? men det at være "træt- uoplagt" men ikke i dårligt humør eller ked af det, det kan på en måde være ret opslidende, for jeg får hele tiden den der tanke...kom nu i gang, gør dog noget ved sagen, du fejler jo ikke noget..osv. osv osv osv. Der er heller ikke nogen der kan se det på mig, så jeg kan ikke få trøst eller et lille forstående klap på skulderen.

Nå men pyt, jeg får da hygget og læst lidt god litteratur.
Idag sluttede jeg Vanillepigen af Ib Michael.
Altså den mand kan noget med ord, det er intenst og blidt på en gang, og jeg sidder nogen gange og nærmest "smager" på ordene og memorerer dem for mig selv og har bare lyst til at eje alle de ord og så kunne tage dem frem og smage på dem igen igen.

Tak fordi i orkede at læse med hertil, håber det har været jeres tid værd.

Må i alle have en smuk og meget fredfyldt weekend.

Vi ses :)

tirsdag den 9. oktober 2012

Ja jeg har været lidt stille et stykke tid. Ved ikke lige helt hvorfor.
Men jeg får af og til sådan en slags "trætheds fornemmelse".
Jeg er altså bare ikke træt, ikke træt som vi almindeligvis mener når vi siger:" Hvor er jeg træt".
Men jeg får det på en måde som Maud fra Matador:" Jeg går i seng"

Jeg vil gerne alting, lige fra at tørre støv af til at lave stor kunst......
men jeg lader det altsammen ligge, bare lige et par dage endnu.
Men jeg har et par gæstebud jeg glæder mig til, og mine genbrugsdage skal jeg osse nok passe.

Jeg har nogle planer jeg tror kan lade sig gøre, osse selv om jeg er "træt", dem vil jeg gerne fortælle jer om i morgen.

Jeg ville bare lige fortælle jer at I ikke er glemt her inde på min blog.
Jeg læser mange steder i blogland, det er er nemlig sådan en dejlig måde at få livsglæden ind i hjertet og modet til at gå videre ud i alle de praktiske gøremål.
Jeg sidder osse og glæder mig over al den kreativitet der får humøret til at boble.

Håber i bærer over med min "dovenskab" jeg glæder mig i hvertfald til at vise jer lidt af det der er på tegnebrættet.

Vi ses ;O)