lørdag den 28. juli 2012

Billedspam fra en FANTASTISK FOTOTUR


Hvem husker ikke Matador?
Sådan har det nok ikke set ud dengang, men hyggeligt er der nu.
Der er stadigvæk badeanstalt her i 2012.

Her på Christianshavn blev modstandsgruppen "Holger danske" dannet.
Se lige!!! alt intakt, nummerplade, sidespejle, vinduer og hjul.
Der gror græs rundt om, så gad vide hvor længe den har stået her,
også på Christianshavn ;O)))



Vi har ikke været på fototur i lange herrens tider.
I går var der er en dygtig tur- arrangør der havde arrangeret fototur til Christians havn kanal.
VEJRET,
DELTAGERNE,
 DEN MEXIKANSKE MAD,
HUMØRET,
 alt var
SMUKT.

Det var vidunderligt at være sammen med nogle af de bedste kamerafolk jeg kender.

Vil i grunden ikke skrive så meget mere,
se billederne og tag en tur til Christianshavn med jeres eget camera,
Jeg er bare selv en bette knipser.

God tur, vi ses ;O)

mandag den 23. juli 2012

Hvornår er man for gammel ?

Kan man blive for gammel? og for gammel til hvad?

Når livet er en dans på roser så vokser glæden...
Når livet gør ondt så ynker vi......os selv

Jeg er så endeløs glad for mine blue dage, mine sure miner og alt det andet lort jeg byder mine nærmeste.

Tro mig jeg føler en varme og glæde når jeg bliver elsket på trods, og ikke på grund af.....

Det var så dagens indlæg.....

Vi ses;O)

torsdag den 19. juli 2012

Denne sommers vejr vil nok komme til at betyde at de lange skygger vil række ind i vores sundhed, bevidsthed og følelsesliv den næste lange tid.
Måske vi sidder juleaften når mørket falder på og tænker,
i stearinlysets blafrende skær;
 JUHUU endelig noget der er til at forstå:
Den mørke tid, og vådt vejr og kulde.
Men jo så skal vi da nok brokke os over vi ikke får en hvid jul ;O(

Tænk hvor jubelglade idioter vi i bund og grund er...
Hvornår har noget i denne  (som de unge siger: fucking)   verden passet sammen?
Undskyld jeg spørger ;O(((((

Jeg kan godt lide den danske sommer......
For hvad.... "I alle de riger og lande"
er det der kommer efter regn?

sol;O)

Vores natur er smuk og frodig,
gott sei dank ;O)

Og hvorfor så lige disse sære tanker?
Jo, fordi min sjæl er lidt vissen, på trods af den megen livgivende regn.
Al den stund min datter er langt ude i sin skizofreni hvor vi har svært ved at hjælpe hende til at træffe de rigtige valg for hendes sunhed og ovelevelse.

Mit hjerte bløder ;O(

Men med stor respekt for elende og sygdom........
De dygtige professionelle hjælpere må tage vare på Mie nu.
Jeg er MOR, og det vil jeg blive ved at være...
MOR,
besøge, forkæle og tåle.
Men med respekt for resten af min familie, vi har allesammen, og sammen, et liv der skal leves, ved siden af Mies sygdom.

Gode venner giver gode råd,
Men gode venner siger også, kom nu videre.
Det kan virke koldt.
Men nødvendigt for ikke at falde i gryden der koger med selvmedlidenhed.

Tak til dem, og de ved jo godt hvem de er.

Vi ses vi ses vi ses vi ses vi ses vi ses vi ses

tirsdag den 17. juli 2012

Stille vand har dybe grund.

Jeg synes billedet er et godt sindbillede på Mie.

Hun er den smukkeste blomst, men nedenunder der hvor rødderne skal gro og vokse, er der et uigennemsigtigt grumset vand, men det er fyldt med næringsstoffer.
Man kan sammenligne Mies sind med det mørke vand.

Mie har lige været hjemme på sin bopæl en uge, nu er hun tilbage på hospitalet.
Hun vil/ kan ikke spise og det kan en sukkersyg overvægtig krop slet ikke klare.
Mie har ikke spist mad i over en mdn.
Hun har klaret sig med slik og frugt.
Men idag røg sukkertallet helt i bund og hun blev ukontaktbar og konfus.
Vi er forberedte på mange sygehus besøg, men jeg vil bare så inderligt ønske Mie skal sidde ude i sin lænestol og glæde sig til vi kommer og drikker kaffe og vi får de forventede kokusstjerner som altid er det mest  ønskede.

Men jeg er taknemmelig for de venner der holder om og holder af os i denne svære situation.

Men jeg er også blevet super meget opmærksom på hvad jeg har at glæde mig over.
Mine smukke "Drenge" (tre sønner)
 mine søde børnebørn.
og sidst men ikke mindst
 WERNER
Min mand

Jeg vil gå i seng i aften med håbet om at Mie får det bedste liv,
 eller det liv hun magter.

Vi ses ;O)

mandag den 16. juli 2012

En rose til Vanda


De står så fint mine roser, vil bare lige sige at vi tænker på dig Vanda, og jeg havde sat en i en vase til dig.
Posted by Picasa

søndag den 15. juli 2012

Tanker fra den gamle have

Nu er det næsten 1 mdn. siden vi var til Vandas bisættelse.
Jeg kigger hver dag over på den anden side af gaden hvor hendes hus nu står tomt.
Det ligner fuldstændig sig selv..... udefra....... og det er dèt der er så underligt.
Det er jo arvingernes hus, så jeg kan jo ikke bare lige gå over og snuse lidt til det der engang var hyggeligt, gode kopper kaffe og snak om løst og fast. Vanda kunne også fortælle om sine mange rejser i udlandet, den gang hendes mand levede, og hun kunne sin historie.
Det var lærerigt at sidde og lytte til.

Men i dag overvandt jeg min blufærdighed og gik en tur ned i haven, havde dog først lige forvisset mig om at der ikke var nogle fra familien derinde. De ville ikke sige noget til det, men jeg skulle bare lige gå lidt for mig selv, og sådan rigtig sige farvel til vores "Genbomor"

Mit hjerte var lige ved at briste da jeg så alle de bær der hang på buskene. Vanda har lige til sidste sommer plukket og ribbet bær som er blevet til dejlig marmelade der kom på bordet når "kortens-spils" damerne skulle have en hjemmebagt bolle med hjemmelavet marmelade.
Var der rigtig mange kom der nogle i fryseren, så var der til frisk lavet marmelade eller grød til vintertide.
Jeg var altid dybt imponeret over den gamle dames ihærdighed, hun blev altså  godt 90 år, og det var kun det sidste halve år hun måtte finde sig i at andre skulle gøre alle tingene for hende.

Jeg ved godt at alting får en ende, Vanda er der ikke mere til at holde haven, og hendes havemand kommer kun lige og slår græsset. Men at se hvor hurtig naturen tager over hvis vi ikke holder den ganske meget i skak, var altså en mærkelig oplevelse.
Alle bærrene hang der og var overmodne, stykket der plejer at være kartofler i, er ukrudt, og blomsterne er ikke blevet plukket ind til de fine vaser.
Det eneste der nu kan blive til grød er stikkelsbærrene, og jeg er for doven til at plukke dem, de skal nemlig nippes og det vil min tennisalbue nok ikke bryde sig om ;O(((

Jeg ved jo i grunden godt hvor hurtig en have trænger til en kærlig hånd, bare 14 dage på ferie og så er alt vokset, også det jeg ikke har sået eller plantet breder sig fornøjet.

Huset på den anden side af gaden vil altid være Vandas hus.
Men de nye ejere må gerne bo der, et hus skal nemlig være fyldt med liv og latter, tårer og knoppede ord, måske nogle nye små mennesker......ellers dør det.

Det var helt dejligt lige at sidde og tænke lidt på Vanda og mærke at sorgen over hendes død er blevet afløst af smukke minder.

Vi ses ;O)

lørdag den 14. juli 2012

Lykken er: hjerte hjerte hjerte

Kig lige på den orden, det sker ikke hver dag, men var nødsaget at gøre noget, for hver gang jeg er i genbrugsen ryger der et par småting med hjem ;O))

Så nu er skramlet sorteret fra, og det varer LÆNGE før der kommer noget sådan noget ind igen ;O)))

Men en hollands ko MÅ  man altså eje, og så er det en mælkeko ;O))

Sukkerskål MED låg, sjældent set ;O))
Glæder mig over den, fordi den er smuk og har historie,
sukker er der sjældent i den !!!

Blå ER min yngligsfarve;O)) 

Skønhed fornægter sig aldrig;O)) 

Come on Søren Ryge ;O)) 



Fryser? eller genert?
En figur vi købte da vi IKKE havde råd,
den så KÆMPE ud fordi ALT var småt omkring hende.
Nu må vi klippe hende fri af og til.


Lidt jeg synes er pænt,
håber i kunne se hvorfor.

Nu lukker jeg skabet og fortæller om min smukke dag.
Jeg startede indlægget med en let, glad og lykkellig oveskrift, og det var fordi mit hjerte var jublende lykkeligt.

Jeg kom hjem fra genbrugsen efter tre berigende timer sammen med livsbekræftende, livsduelige og dejlig varme mennesker, som lægger mange af deres fritimer dernede.

Da jeg kom hjem var huset i løbet af en time fyldt med vore tre DEJLIGE sønner, deres smukke og DEJLIGE kærester og et par VIDUNDERLIGE  
 børnebørn.
Det blev til en improviseret frokost med alt og intet,
Snakken og latteren gik, og "de små" havde frit spil i slikskålen ;O)

Sådanne timer er GULD
ingen forventninger
ingen store forberedelser
Intet stress
Ren nærvær.

GUd hvor jeg elsker min familie,
kunne hente månen ned til dem.

Men glæden bliver enorm når vi kan sidde og glædes over samværet, med Stryhns leverpostej på Kobergs rugbrød.

Det er hjertetid,
og det vil jeg kendes på til evig tid som
MOR
SVIGERMOR
FARMOR

Og gud ske lov og tak jeg har en
livsledsager
husbond
ægtemand
elsker
bedste ven
kær ven
kammerat
med en engels tålmodighed
og en tunge der er klar i mælet,
der bare er med i mit liv som den støtte og grundpille som et hus skal bygges på hvis det skal holde til livets storme.

Tak

Håber alle må få de bedste chancer og muligheder i livet.

VI ses ;O)


tirsdag den 10. juli 2012

Smuk som et stjerneskud.....

Her er Mie som en smuk 14 årig pige med mod på livet og klar til at give drengene baghjul.
Jeg kan slet ikke blive træt af at kigge på hendes søde øjne, men billedet yder slet ikke Mie den retfærdighed hun fortjener.
Billedet er et gammelt analog der er skannet ind, men sjælen kan man tydeligt se, og hvor gudesmuk hun er.
Mie er idag kommet hjem på sin bopæl efter 2 mdn og 3 dage på hospitalet.
Vi var lige nede og hilse på, og stor var glæden, Mie var glad og havde de der sarkastiske bemærkninger der er kendetegende for at humøret og glæden er i top.
Mie var der ude hvor det var maskiner og medicin der holdt hende i live, ingen turde håbe, men jeg ønskede så inderligt at min smukke datter måtte leve.
Hun gjorde det, og jeg ønske bare at hendes dæmoner vil lade hende lidt i fred.
Der er lang vej til selvhjulpenhed, Mie har fået begyndende spidsfod af de mange dage i sengen, musklerne i benene er svage og kroppen er stadigvæk stor, men med den styrke og vilje Mie har skal det nok gå.
Vi ses ;O) 

søndag den 8. juli 2012

Søndag på terrassen, med en pcér er tiden næsten for knap.

Så er Werner godt anbragt, og jeg nusser om og laver hygge.
Jeg vil se om jeg overhovedet kan foretage mig noget fornuftigt,
varme er bestemt ikke lige mig,
kun om vinteren foran brændeovnen når vinden piber om hjørnerne.
Det bliver formentlig årets første sommerdag, nemlig over 25 grader celcius, det er de grader der skal til før man kan kalde det sommerdag.

Måske jeg kan finde noget frugt og en liggestol,
lidt skygge og så en god og let læselig bog.
Kan man forlange mere?
af livet?
og mig?

Håber alle må få en dejlig søndag, men husk at solen kan være slem ved skuldre og ryg.

Vi ses;O)

fredag den 6. juli 2012

Det store varme bord.

Jeg vil rigtig gerne vise jer det fineste bord i verden.
Alterbordet.
Det var her ved dette smukke bord alting begyndte for os. (Farum kirke)
Præsten hedder Elisabeth Lyneborg
Vi bestilte tømre- arbejdet til vores første bord af tømmeren fra Nazareth,
 Werner måtte godt nok selv lave det praktiske arbejde.
Men det blev så fint, for med hjælp fra oven kan meget lade sig gøre.

Jeg kan rigtig godt lide at gøre mig umage med at dække et pænt og pynteligt bord.
Jeg har ikke fint Kongeligt porcelain, men omhu og kærlighed til måltidet er en god hjælp.
Et måltid mad er jo ikke bare fordi vi skal have stillet vores sult.
Det er også en måde at samles på. Her kan vi  lade fred og hvile danne rammen.
Små og store kan komme til orde,
man kan lytte og se hinanden i øjnene,
og så er mad lavet med kærlighed altid god mad.

Fra den mindste flække til den største Metropol samles høj som lav om måltidet.
Den største gestus en fattig mand kan vise, er vel at dele sine simple humpler med at andet menneske.
Fra tidernes morgen er der skrevet alen lange og meget rørende historier om det.
At dele sit overskud kræver ikke et særlig stort hjerte.

I har læst lidt af historien om et bord der startede med at være et firkantet spisebord,
nu er det et rundt havebord.
Historien går i ring ;O)

Måske kommer der mere om borde, men jeg tror jeg har været rundt om borde nok for denne gang.
Nej forresten,
Første gang jeg dækker på det runde bord får i det selvfølgelig at se,
det skal nok blive fint, men i dag regner det så vi bliver vel inden døre og nyder maden,

Vi ses;O)

 

torsdag den 5. juli 2012

Historien om et bord. Jeg har fundet lidt billeder fra de begivenheder bordet har lagt ryg til gennem årene. Det er nu ikke den bedste billedekvalitet, men jeg tror godt man kan få en fornemmelse af hvor meget det har været vidende til, og hvor meget vi faktisk elsker det bord.


Her er bordet ikke færdig med at tjene til livets ophold som spisebord.
Det er nemlig  ganske ungt, ca. 5 år og det er for 25 år siden.
Der er dækket op til et lille stykke mad i forbindelse med at vi skulle holde Nikolajs konfirmation.
Vi havde ikke boet så farlig mange år i huset så der var ikke overbefolket med ting og sager.
 Man kan godt se at bordet stadigvæk er fint og lyst i træet.

Det er her vi bor endnu, men der er lavet terrasse og udgang der hvor vinduet er.
Hvis i ser på bænken til højre, er det op ad den væg mit pc bord nu står, og det er her jeg sidder og skriver, akkurat lige nu.
Ja jeg kan nu godt se at historien ikke kommer i kronologisk orden og rækkefølge.
Men er det ikke det man kalder "kunstnerisk frihed?"
Her skal vi så ca. 30 år tilbage til i tiden.
Det er det færdigt dækkede bord til Mies konfirmation.
Hun ønskede sig så inderligt et lilla bord, og hvad kunne være mere heldigt??
jeg ÆLSKER lilla.

Ved i hvad det er blomsterne står i, dem midt på bordet?
Det er det yderste af en spytbakke, porcelains indsatsen mangler.
Den er lavet af noget der hedder elektro plet.
Den er altså tudse gammel sådan en.

Men den er skrubbet og pudset efter alle kunstens regler

Adressen var dengang Farum midtpunkt.
Ja tiderne skifter, nu er vi bare lige 12 år tilbage i tiden.
Sikke dog en farve at sætte på væggen....bvadr,
men det var moderne med stærke farver på væggen en ganske kort årrække,
og vi har ALTID haft hvide vægge, så det skulle jo prøves engang.
Men jeg kan huske min rædsel da de første pensels strøg ramte væggen,
og manden var jo ikke hjemme, han var lige en uge på montage.
Så mon nogen kan forstille sig mine mavelyde eller hjerterytmen?
Det er her vi bor endnu, men farven er HVID igen.
Altså lidt brækket hvid.
Hunden under bordet hedder Sofus <3
Hvis i kigger på Bjørnwinblads billede,
kan i ovre i det højre hjørne af billedet se der er noget orange.
Jeg tog billedet under armen, gik ned til en malerbutik og pegede på den plet og sagde,
såden en farve vil jeg have på min væg!!
Og det fik jeg!!!!!.
Men selskabet ser nu ud til at more sig godt nok any way.
Ved siden af Farmor sidder vores Nikolaj, og den yngste er den yngste,
nemlig Hans.
røber jeg ikke mere.
Så vender vi lige tilbage i tiden, nemlig til vores bryllups bord.
For 33 år siden, den 16 april, det var i påsken og langfredag.
Det bord siger vist ikke meget om at der er bryllups festligheder i huset.
Det er nu heller ikke "vores" borde der er dækket op på.
men det var nogle der kunne lånes i fælles rummet i blokken (Farum midtpunkt)

De blå servietter med hvide indeni hedder Åkanden, (kæmpe arbejde for mig at lave), er fordi yngsten skal døbes. Kyllingerne og de gule lys er fordi det er påske.
Men så kommer det storslåede, der hvor man kan se at det er en bryllups fest der er linet op til.

Se lige rigtig godt på de små hvide kuvert saltkar med hjerter.
Dem har ældste datteren (13 år) lavet af det fineste hvide karton, og hun fandt en måde at folde dem på så de ikke gik op, og så kunne de også holde på saltet.

I det små skal man se det store
Tak Susanne fordi du så det ;O)

Nu må vi vist snuppe et par syvmile støvler for at komme herind i dette billede.
Vi skal nemlig 55 år baglæns i tiden.
Her er der dækket fint op hjemme hos min far og mor.
Jeg var lige blevet konfirmeret og skulle have pige spejderne til Chokolade. Dengang var det ikke kakao hvis det skulle gå standsmæssigt for sig.
Og det skulle det hjemme hos min mor, så vi skulle have Chokolade.
Jeg tror endda jeg har et lille chokolade skæg hvis man ser godt efter.

Den fine spejderdukke var på selve konfirmations dagen en sangskjuler.
Det er vist ikke sådan den unge konfirmand anno 2012 ville fejre sin "efter" konfirmation.

Her også tale om et bord med historie og det synes jeg da lige i skulle se.


Nu har i set nogle af de borde der har båret på vores families mange sjove,
og til tider alvorlige hændelser.
  
Men se så lige her!!!!!!
Bordet
Vi har været langt omkring, der er løbet meget vand i åen i den forløbne tid.
Tanker er tænkt,
måltider spist,
disputter startet og sluttet.
Ja jeg kan slet ikke holde rede på hvad det bord har set og hørt.
Men nu får det sit otium i haven.

Det er blevet stivet af, har fået strammet skruerne, og så fået en glad svenskrød farve.
Mon ikke det glæder sig til vi dækker det fint, og samles til et glædeligt måltid?

Jeg håber i synes det har været sjovt at følge min lille vandring omkring et bord.
Det har i hvert fald været sjovt at finde og genfinde noget fra en svunden tid.

Tak fordi i holdt ud
Vi ses;O)

tirsdag den 3. juli 2012

Projekt bord


Jeg har en tanke, jeg vil skrive lidt mere historie om bordet.
Jeg vil derfor bede jer om  at have lidt tålmodighed, jeg har et par gøremål der skal ordnes først.
Men det har givet mig inspiration da jeg så manden ligge der og male bordet.
Alle de billeder man kan få på nethinden, det er jo fantastisk hvad ens lille hjerne igrunden render rundt og gemmer på.
Burde man ikke være über- lykkelig over at den gider huske alle de søde og sjove små historier ens liv er fyldt med, og som vi jo i bund og grund selv går og glemmer? 
Tak hjerne;O))

I dag skal vi til pårørende samtale på hospitalet om Mies fremtid.
Mie er nu færdigbehandlet i medicinsk forstand, nu er det genoptræningen der venter.
Mie venter bare på at komme hjem til sig selv igen, men først skal hun komme til at gå igen.
Efter 2 mdn. på langs er det jo ikke lige sin sag at få gang i bentøjet.
Men vi håber jo alle hun har den fornødne vilje, der skal nemlig lægges kræfter i,
og der skal virkelig svedes igennem.

Jeg vil gå ud i dagen og se hvor langt jeg kommer med ALLE de planer jeg har,
håber jeres dag vil blive fyldt gode oplevelser

Vi ses;O)

mandag den 2. juli 2012

Arbejde og leg på en dejlig søndag

Det her gamle fine bord har hørt på mange glæder og sorger, både store og små, i hen ved 30 år
Nu skal det  bare lige have en gang frisk kulør, så kan det vel holde de næste 30 år?
Det er jo et helt specielt bord.
Manden min har nemlig selv konstrueret og tømret det sammen.
Mange tanker og ideer er blevet tænkt,
og  mange blev skrottet, før  bordet stod der, og vi kunne spise det første måltid mad.


Det startede sit spændende liv som et firkantet spisebord.
Her sad far og mor og 5 søde unger og spiste. Mange klatkager og frikadeller er blevet fortæret ved det bord.
Og store kander the
Vi legede, vi spillede og lavede sjove og skæve trylledejs figurer.
Mange små fine tasker og punge og andre finurlige sager har set dagens lys ved symaskinen.
Mine to døtre har lavet mange fejl i sytøjet, og var det slut med at være den "søde" mor,
for så skulle der nemlig sprættes op, og det kom der mange knoppede ord ud af.
Men efter en kande the og et par mellem madder, ja så fik vi da alle humøret igen.
Det blev sprættet op og mor gav gode råd ;O))
Jeg syede tøj og alt det der skulle repareres når små og store knæ gik gennem bukserne.
Specielle kreationer til punker datteren har også set dagen lys her.
Nu er hun ikke punker mere, men hun syr stadigvæk sjove rober,
Og går helt klart helst i sort.

Mon nogen kan huske lektie læsningens svære kunst????
Det foregik også ved det bord, og det var ikke altid uden gråd og tænders gnidsel!
Men de blev vel altid så nogenlunde ok.
Jeg synes jo mine unger er ret så begavede,
og som Freja altid siger "og jeg mener det"
Fine ord Freja, de passer lige her.
Dem låner jeg lige, tak.

Oprindelig var der bænke til bordet,
dem havde den gode mand skam også selv konstrueret og tømret sammen.
De endte deres dage som have- bænke.
Det var med stor vemod vi til sidst, efter lang og tro tjeneste,
måtte køre dem på forbrændingen.
De havde nemlig ikke fået samme kærlige behandling som vi nu giver bordet, for det skal i hvert fald ikke ende sine dage på forbrændingen, slet ikke nej, og da ikke så længe jeg lever.....punktum.

Mangen lille og stor buksebag har kuret frem og tilbage på de de bænke.
Både når der skulle tales et alvors ord, eller trøstes.
Når de fine jule-  eller fødselsdags gaver skulle pakkes ud og ind,
var det igen bordet der måtte tage byrden på sig.
Hvis det bord kunne tale!!!!!!!

Men nu glæder vi os rigtig meget når det gamle bord står dækket med dejlig sommermad og kaffe og kage.
Sådan et fint bord kan nemlig ikke bare erstattes,
heller ikke selv om det hedder"Trip Trap" eller noget andet dyrt,
Det har jo slet ikke vores families gode historier i årerne.
;O)

Det blir da flot, ikke??

Er det for tidligt at tænke på nisser?
Dem der bor i vores have synes det ikke.
De har i hvert fald sat deres hatte til luftning lige midt i solen.
Måske var de kommet til at lugte lidt hen- gemt efter et halvt års tid i kælderen?
Men vil de bo hos mig, så må de skam gerne det, de må også lege i haven, sålænge de ikke laver nissestreger med mine blomster og flytter rundt med tingene,
så vi ikke kan finde dem næste morgen.

Jeg passer rigtig godt på alt det der vil bo i min have.
Jeg har også dèvaere, det er havens engle.
De fleste kender dem kun som sommerfugle.
Dem skal man passe meget godt på, for hvis de ikke vil bo i din have,
ja så dør haven lige så stille og roligt.


Det her er nogle vældig rare væsner der står og passer på vores gasflaske,
de er da ret søde, synes du ikke?


Det har været hyggeligt at fortælle jer om min dag og mine tanker,
håber i også synes det har været lidt sjovt.

Kig ind en anden gang, det vil jeg blive meget glad for.
Har du lyst til at fortælle hvad du synes om det jeg skriver må du gerne lægge et par ord til mig.

Vi ses ;O)