mandag den 22. april 2013

Fasaner skal holde sig langt væk fra kokke hihihihi

Juhuue, har tre........koner

Tror de er herinde.....men man ved aldrig med fruentimmere 
 

Her i set ham den pralhans? Vi bliver bare liggende......
 

Jajaja, hvis de vil være kostbarede kjæringer, men smutter lige hen og fortæller de andre at det er altså mine......
 

 
Har  I hørt det derinde? fingrene væk fra kødgryderne........

Ovenstående lille historie blev skudt i går, vi var nemlig ude at besøge de dejligste mennesker, med disse pragteksmplarer rendende rundt til stor moro og beundring.
De har indtaget haven og lavet den om til deres revir.
Mange gange i løbet af  dagen blev samtalen afbrudt af.....Nejjj se ham, eller nu er de der alle tre(Kællingerne), på engang.
De er ikke kornfede, de er kornfede med kornfede på. Kokken kan NÆSTEN ikke flyve, og han lander med et ugraciøst bump.
Men nyd nu det smukke syn, for uden DEN opfedning ville de ligne dem i ser rende rundt på grøftekanter, og pile over vejen til fare for deres eget liv og helbred, samt billisternes sikkerhed.

Det var en dag sammen med to skønne mennesker hvor der blev spist dejlige engelske bøffer.
To skønne mennesker der har magt over livet og kan byde på gode solide historier, men også fortælle en vittighed så latteren runger.

Tak for en dejlig dag, vi kommer snart igen.

Håber I alle må få gode opleveser ude i den smukke natur, men den vi havde i går får i sikkert svært ved at slå

God uge og vi ses ;-)

 

 

tirsdag den 16. april 2013

Et liv begynder. Det yndige barn har fire smukke søskende.

 
For 34 år siden blev dette billede taget.

Har ikke lyst til at skrive noget om dagen idag, mad og drikke, hvor vi har været eller hvor stor den store dag var.

Billedet taler for sig selv.

Men jeg har en inderlig lyst til at sige tak til min kæreste husbonde for 34  smukke og meget hjælpsomme år.
Jeg har haft brug for din hjælp;-)

Tak til vore børn fordi i har holdt os ud som forældre.

Tak for dagen og det dejlige franskbrød du tidligt måtte hente for at få VORES morgenbord med duftende kaffe klar til jeg kom ned som en anden diva.

Hvis nogen skulle være i tvivl flager busserne for os

VI ses ;-)
 

mandag den 15. april 2013

Så blir man glad

 

 Nu skal i bare se.
Denne dejlige pakke landede i min postkasse i dag.
Wencke synes jeg skulle have en lille takkegave for en bette dukkebluse jeg har sendt hende.
Den lille pige på kortet er jo slet ikke til at stå for, og jeg har en væg hvor jeg samler på kvindebilleder af enhver art.
Jeg viser jer den når dette yndige pigebarn kommer med i samlingen.
Wencke havde ikke nænnet at skrive på kortet så der var lige sat en smuk hilsen fast i stedet for.

Jamen, hvor er det dejligt at gøre hinanden glade, og jeg er så glad fordi Wencke ser den lille kjole som noget fint man skal glæde sig over.
Med de vidunderlige dukker og det fine håndværk der ligger i dem, kunne jeg ikke finde bedre sted at sende den hen.

Nu glæder jeg mig til at hækle min ranke som jeg har set mange af jer har, men måske min kommer til at se rigtig hjemmelavet ud ;-)

Tak Wencke for en god start på dagen.

Vejret er tilmed vidunderligt, så jeg håber alle har chancen for at nyde det.

Vi ses ;-)

søndag den 14. april 2013

Nu skal I belemres med tanker der kan være smaltalk, men det er hvad jeg kan lige nu.

 
 
 
Se lige mine flotte blomster, DE ER TIL JER
 Er det ikke en god undskyldning for at bede jer læse med videre?
Og undskyld hvis det jeg får skrevet er rodet, det er svært for mig at få rede på alle mine tanker, og ikke mindst de ængstlige tanker der rumsterer i hjernen.


Jeg vil forsøge at hitte rede i mine tanker og følelser på baggrund af de input jeg har fået i den seneste tid.
Jeg har læst aviser, blogge, facebook og set tv, talt med kloge og forstandige mennesker.
Det der fanger og sætter gang i mine tanker, er ALT  om børn, skole, lockout, ADHD, indigobørn, og ikke mindst følgevirkningerne af mødet mellem børn og voksne.
Og så er der fraværet af undervisnigen og dermed muligheden for at blive klogere på sig selv, udvikle kompetencer og få faktaviden.
Som I kan se er det en ordentlig mundfuld at få rede på, og jeg har svært nok ved at holde rede på dagligdags og til tider nok så banale gøremål.

Børn skulle (også) for halvtreds år siden lære sociale spilleregler.
Vi (pædagogerne) skulle tale i øjenhøjde.
Den voksne skulle være rollemodel.
Aktiv lytning, som blev et mantra i 80, og 90,erne.
Børn skulle lære at skelne mellem dit og mit.
Barnet skulle have ALDERS- svarende pligter.
Dette er blot nogle få pejlemærker pædagoger arbejdede efter, dengang jeg for 50 år siden startede som børnehavelærerinde.
Men ovenstående er vel eviggyldige?
Jeg husker vi havde enkle metoder  i børnehaven for at finde ud af om barnet var "vanskeligt"
Var et barn "vanskeligt" var det ikke nødvendigvis en diagnose man ledte efter. Håbet var at man kunne få et samarbejde mellem hjem og børnehave, så kunne barnet måske komme videre ad den vej.

I dag forsøger vi at  diagnostisere  almindelig adfærd når den er i yderkanten af gængse meninger om social adfærd.
Men man behøver ikke være "vanskelig" selv om man har et højt aktivitetsniveau eller en "nørded" måde at være på.
Men hvis pædagoger/ lærere udleder at barnet er vanskeligt kan de medvirke til en  sygliggørelse

Vi har afskaffet De og erstattet det med du.
Man skal ikke holde til højre på fortovet.
Lærere og elever er næsten kammerater i den daglige omgangstone, ensbetydende med at  læren har mistet terræn som autoritet .
Børn får ikke at vide, men bliver spurgt om hvad de vil spise, og hvad så med sundhed? Eller valg af tøj. Fint nok, men de vælger ikke nødvendigvis efter velvære og beskyttelse mod vind og vejr, og hvad med læring om årstidsbestemt påklædning?.
Gammeldags tankegang? jamen hvad har vi sat i stedet?
Balancen mellem frit valg og guidning må ligge på den voksnes skuldre.


De voksne er fysisk tilstede, men som regel er der en skærm (PC, Ifone, Ipad, etc. mellem dem og barnet.
Jeg kunne sikkert finde flere tilfælde på voksenfravær .
Har vi indrettet samfundet og familielivet børnevenligt?
Giver det barnet den fornødne mulighed for at gro og udvikle sig og lære at skabe følelsesmæssige relationer?


Sammenlignet med "dengang" og nu er barnet IMØ blevet gidsel for intellektualismen.
NU ER ALLE YNGRE GARANTERET ENIGE OM AT JEG ER GAMMELDAGS
Men jeg tror jeg forsøger at slutte indlægget alligevel.
Levner vi barnet mulighed for at gennemleve alderssvarende oplevelser ?
Kan de skabe indbyrdes relationer hvis de sidder bag hver deres skærm?
Være til stede uden "barnepige" i form af en skærm der kan ALT det sjove?
Og får de smags, lugte og den taktile sans i brug?

Nu kunne man tro jeg var pc modstander for børn......men nej, det er jo der deres fremtid ligger, de kan ikke leve uden at være DYGTIGE til at taste og surfe rundt derude.
Min bekymring er blot den enkle.....vi ikke må glemme at hjælpe dem på vej i mange andre sammenhænge og følelsesmæssige udviklinger.
I 80érne begyndte vi at se : Det hollistiske menneske som grundlaget for al pædagogisk arbejde.
Vi skal også huske at nå hele vejen rundt om vore børn selv om vi måske har korte arme!
Voksne snakker om at leve og være i nuet, giver vi barnet mulighed for det?
På barnets niveau?

Lidt kort om et emne der har været oppe både på FB (Facebook) og i andre medier.
Jeg vil under ingen omstændigheder underkende at der er diagnoser der ikke kan løses med skole/ hjem samtaler.
Der er børn/ unge og voksne der kommer godt og langt i vej ved hjælp af medicin.
Herved kan der blive lykkelige familier der måske værdsætter livet og samværet på en mere intensiv måde end de familier der svømmer ovenpå som "fedteperler".
De familier der må ty til kemiske hjælpemidler er udsatte for misforståelser, nedvurderinger, ringeagt og måske sociale fravær.
Jeg er  blot af den opfattels at de ofte er i stand til at se værdier som den såkaldte velfungerende familie slet ikke øjner.

Jeg vil blot ønske at både børn og voksne må få en fremtid,
med og uden kemi, men aldrig uden kærlighed.

Lige lidt strøtanker, håber de giver mening.

Vi ses ;-)
 

lørdag den 13. april 2013

"Man kan kun bære en sorg hvis man bærer den sammen med en anden"

Elsker at være den klogeste, den bedste og den  mest vidende,
 men er ENORMT  glad når jeg får modstand og forklaringer der udvider min horisont.

tirsdag den 9. april 2013

Lystes engel går med glans...

Dagen i dag var en lykkens dag. Jeg funktionerer ;-)

Jeg skulle i byen, faldt så lang jeg var, nærmeste som et væltet træ, men jeg blev bare udstyret med en STOR bule i panden, en STOR bule på mit kunstige knæ og vind og skæve briller som PROFIL OPTIK fik rettet op.
Byens fortover er HULLEDE, fyldt med mærkelige dæksler og RÆDSELSFULDE reperationer efter frostskader.
Jeg har tillige en eventyrlig evne til at skøvle over ALT.

Men jeg sidder og gruer for den dag jeg VIRKELIG står på røv og albuer, aldrig kan gå ved egen hjælp og bliver sengeliggende plejepatient der skal vendes og drejes samt sondemades.

Jeg skal jo trods alt have syvti lys i kagen næste gang.
Ikke fordi det er nogen alder hvis man tænker på hvor frisk jeg er i knolden,
MEEEEEEEN kroppen har dog et par år på bagen, og skulle nogen spørge,

JEG HAFT GLÆDE AF DEN, MEN IKKE SKÅNET DEN.

Nej for hevlede, ikke nogen tudesidse eller gammelkone klynk.
Men jeg blev altså lidt chokeret, for jeg lå bare der og VILLE jo op på egne ben igen, men den MAND der gik 10 meter bag mig, gik over på det andet fortov, og den DAME der sad i sin bil og skulle videre i livet havde ikke 2 sekunder til at spørge om jeg havde det ok.
Syng lige med Kim Larsen fra dengang for længe siden: det er en skøn tid, som vi lever i, alle går rundt og fryser, men vi har det da nogenlunde her, her på Østregasværk. Citeret frit efter hukommelsen.

Desværre er det vist ikke bare mig der har sådan en historie at fortælle.

Måske er jeg ved at blive gammel, men respekt og omsorg, jo og så lige tak, det har jo alle dage været gratis glæder.

Hjemme på vort eget domæne er der ikke tvivl i vore hjerter hvad de tre ovennævnte ord betyder, men går vi ud i det offentlige rum så virker det nærmest som om det er alle`s kamp mod alle :-(

Knæk og bræk
Pas på jer selv og alt det der følger med.

Vi ses ;-)

tirsdag den 2. april 2013

Nu sker det lige om snart


Nu sidder han der hvor han sidder mange gange i løbet af året med den der osepind.
Det bedste kig ud af mit køkkenvindue, elsker ham og alt det han er. 
 

Kig lige til højre i billedet, det er ønskebenet fra gåsen juleaften.
Det skal hænge der til det bliver juleaften igen og så må vi se hvem der må ønske.
 
 
 Nu varer det ikke længe før den udsigt er fuld af sol og glade kaffegæster.

Vi ses ;-)