mandag den 30. april 2012

Blå mandag, dagen efter den store dag.

Tillykke til alle jer der blev konfirmeret i går.
En lille blomst så I ikke glemmer
den store dag.
Blomsten hedder "forglemmigej"
Blå blå som himlens blå.
Håber vejret var fint,
så de flotte dress og rober kunne luftes uden
"Gåsehud"

Arbejdet kalder i morgen igen.
Altså hverdagen.

 
Måske venter der en spændende rejse når skolen er slut?
Livet er i sig selv en stor og lang rejse,
men mødet med verden og dem der bor i den er bare så dejlig.
Men ikke altid som Candy Floss.
Pas på jer selv, det er ikke altid nemt at komme i de voksnes rækker.
Vi ses ;O)

søndag den 29. april 2012

Tror jeg er ved at gå i selvsving

Nu har jeg fået nok af mig selv.

Når jeg bare lige for sjov smutter ind og blogger mig selv, så tænker jeg.......jeg kan da godt se den der Bedstemorkaren blogger for mig.
Gråt hår,lidt foldet i ansigtet, og rigtig rigtig sød mod dyr og børn.

Lige idag fik jeg nok af den stil......

En gammel kone siger IKKE nederen, fuck eller "hva så der du"
Syns bestemt heller ikke det lyder godt hvis det siver ud af min mund.
Men lige nu er jeg ved at drukne i pænhed.
Synes jeg altså uden at være blevet spurgt.
Hvem i alverden skulle også spørge???

Søde Bambi vil du godt gå ud i skoven og lege med stampe, og blive derude?
Og alle de smukke ting holder virkelig af dem vil i godt blive i skabet?

Jeg tror de næste par dage kommer til at gå med min "genfundne" "Goe gamle fru olsen" Hun er helt vild med rock

Har virkelig lyst til at svine med sproget.

Hvorfor er det lige jeg altid føler mig nærmest på vej ind på "røde papirer" og der hvor man har xtra lange ærmer i skjorten?
Jeg har i et laaaaaaangt arbejdsliv været Service organ Spørge pænt, Svare pænt og altid tage hensyn.
Jeg opfører mig stadigvæk som om jeg skulle tjene til dagen og vejen ved at være empatisk, medfølende og forstående.

Det sjove.....Jeg lever fint op til mine egne forventninger.
Mon jeg skulle rive armene af mig selv og se om de andre kan bruge deres? (måske også til fordel for mig)

Jeg har postuleret i 1000 år at jeg var beboernes arme og ben i den udstrækning de ikke selv havde eller kunne bruge deres egne ekstremiteter...men jeg var ikke deres hjerne, de kunne da for hulen selv tænke.....Troede jeg ret ofte
Dæleme om jeg ikke har glemt det selv.

Sku jeg flytte ud på en øde ø og hyppe mine egne kartofler?
Sku jeg bygge et anneks derude så hele familien kan holde ferie derude.......selvfølgelig laver jeg mad og vasker op mens de er der ;O)))
Nej jeg har det ikke helt så slemt som det lyder.
men nu hvor jeg har spist og fået pulsen banket ned på normal, ved jeg helt inde i kraniet og nede i hjertekulen hvad der er galt.

Jeg ville gøre en gammel dame glad med den der kop kaffe og et dejligt stykke chokolade.
Jeg gør tit noget for at afhjælpe at damen er 91 og ved at lukke ned for reaktorene.

Men i dag overskred hendes afmagt og træthed al anstændighed. I min forstand.
Jeg vil ikke behandles som tyende og da på ingen måde tiltales som sådan.
Og det gjorde hun så tydeligt.
Jeg forsøgte at sige fra, men sad med et smil klistret over hele 5- øren.

Derfor alllller kæreste medlæsere, bær over med mine sure opstød.
SE NU ER DEN DER igen :"Jeg vil da helst ligne et stykke af væggen måde"

Håber alle må få en glad søndag aften og mange tak fordi i gad læse sure opstød ;O((((((

Vi ses :O)

lørdag den 28. april 2012

Lørdag !!! denne lørdag blev SLET ikke som jeg troede og ville have den til at være


Historien om en stol.
Fortalt af Freja og Farmor.

Freja var 2 år dengang, nåja og som I jo nok kan forstå, så kunne hun jo slet ikke nå op til noget som helst.
Farmor havde fået den fineste stol forærende, og tænk den passede lige til Freja.
Nu kunne Freja sidde på en stol der passede til det lille bord.

Stor var glæden.
Freja sad på sin egen stol og spiste ved sit lille bord.
Alle var glade.

Tiden går, og efter en tid kommer Freja igen på besøg hos farmor .
STOLEN  står lige der sammen med det lille bord.
Freja bryder ud i glæde da hun ser stolen, og ordene lyder:
 "Det er min DOL"

Mange år er nu gået, Freja, husker måske ikke bedsteforældrenes fryd over det yndige barns udbrud.
Stolen er skrumpet ind.
Freja er blevet større.

Men vi gamle bedsteforældre siger stadigvæk:
"Det er min dol"
 hvis man sætter sig på en stol hvor en anden vil sætte sig.

Nu er "Dolen" gået i udu, men den skal selvfølgelig limes, males og udstilles på:
Farmors gemmer over smukke ting og minder.
Reddes hvad reddes kan
Frejas far skulle måske havde heddet
"Eeeeemilll!
Dette er ikke det første snitteværk han har begået.
Kniven blev lavet i Sverrige sidste år hvor vi alle tilbragte skønne dage sammen.
Freja skulle have denne smukke kniv, men farmor fik den overleveret.
 Den flotteste gestus af Freja.
Hvis I kunne se mig nu, (TÅRER) ville i forstå hvor flot en gave det er, 
mere end en, 
HJERTEGAVE.
Fra en lille pige,
mit barnebarn.
Her er Min yngstes
 Hjertegave.
I skolen kulle de smede en klinge.
Denne er klinge er foldet og udbanket ca. 10 gange, men en sabel eller samurai sværd er det hundrevis af foldninger og udbankninger vi taler om.
Skeden og skæftet er også selvgjorte.
Jeg har fået lov til at opbevare disse klenodier.

Vist mange år siden man brugte tændstikker.
Men husbonden ryger cigarer, og det er godt med ild fra en tændstik når der skal blus på osepinden.
Så hold da bøtte hvor er det en fin måde at smide de brugte ud på.

Nu er kastanien sprunget,
Frejas træ.

 
Bare et billede.
Det var lige lidt lørdags sjov.
Håber i gider være med når jeg kommer igen.
Må i få en fornøjelig weekend.

Vi Ses ;O)

fredag den 27. april 2012

Gensyn med sidste forår, gode erindringer får man aldrig for mange af

Ældste og yngste barnet, MINE ;O))
 
Mellemste barnet MIT ;O) med sin yngste.
Mellemste barnet MIT ;O) med sin ældste
Far lærer fra sig;O))
Seje Freja.

Fredag

Frem med værktøjet.
 Udsugningen duer ikke.
Husbonden må tage sig af det.
Skidtet må skilles ad,
 her bliver der indspiseret udefra.
 
 

Indefra ser det fint ud.
Men fra fabrikken  havde man vendt højre/ venster forkert.
Godt jeg har en virkelig
HANDYMAND
ellers havde det kostet kassen.

Handymanden vendte det jo så som det skulle være.
 
 
Nu er der så lige rengøringen tilbage,
Jow Jow
det klarer min husbonde også
Hullet er lukket
Udsugningen virker

torsdag den 26. april 2012

onsdag den 25. april 2012

Onsdag


Hæng mig ikke til tørre på mine egne ord........
Jeg ville lave billeder i denne uge uden kommentarer,
det sagde jeg i hvert fald i mandags.
Men nu er det altså onsdag ;O))
Nåja, men selv om jeg altså ikke hedder Jens Otto Krag:
"Man har et standpunkt til man tager et nyt" (citat)
så kan jeg vel også tillade mig at tage en ny beslutning????
Nemlig at skrive en lille historie ;O))

Grunden:
Tankemylder.
I genbrugsen sælger jeg fine skrøbelige,  gamle slidte og kuriose ting, store og små finurligheder.
Og til ingen verdens penge....
I den fattige verden er det enten GULD eller TOTALT  ligegyldige ting.
På hjemvejen i dag tænkte jeg tilbage på min rejse til Bangladesh som ung pige for ca 30 år siden.
Jeg var sammen med en meget nær ven, han var udsendt igennem "Svalerne" der er en organsation der bygger på frivillighed.
Vi boede og levede sammen med indbyggerne hvor
"Svalerne" havde deres kvartèr.

Nogle af mine erindringer om....
de basale behov for at redde liv, der ikke kunne opfyldes.

Havde befolkninge plastik badesandaler til få kroner parret ville de kunne undgå at få indvoldsorme der kryber op gennem fodsålerne, videre op gennem kroppen og æder de indre organer.
Det tager flere år før man dør af sygdommen, men det er SÅ udmattende og invaliderende at de mennesker der har fået ormene kun kan vegetere og sidde sløvt og sovende indtil de dør.
Men dengang i midt 70 erne var opfattelsen 
befolkningen er doven
Det var et meget stort og alvorligt problem som U- lands hjælp 
for små midler kunne afhjælpe.
Men der blev ikke gjort nok...Hvorfor??
Manglende viden?
Et andet problem var drikkevandet.
Vi var med Læger uden Grænser på besøg i en landsby.
Den dag skulle han vise befolkningen hvordan man selv kunne  minimere smittespredningen gennem brøndene.

Normalt tog man tog sin egen spand, sænkede den ned, hev vandet op og drak en slurk inden man igen sænkede spanden for at fylde den før man skulle bære spanden hjem.
 (Tit mange mange kilometer)
Den sænkede spand de havde drukket af var inficeret med mundbakterier. 

Bankede man derimod en pæl i jorden, satte en omvendt spand oven på og brugte den som øse kunne de fylde deres egne spande med den, og det ville minimere bakterierne i brøndene, og dermed sygdomsspredning.
En simpel løsning der ikke er dyr, men det kræver fagligt uddannede mennesker for at bibringe de indfødte denne simple mulighed for at kunne afhjælpe alvorlige sygdomme.

Lægen spurgte om jeg kunne gætte de indfødte børns alder.
Jeg tænkte på mine egne derhjemme, sammenlignede deres højde og drøje med de bengalske børn.
Bengalerne er mindre af vækst end vi er.
Så et slag på tasken 7- 9 år.

MEN HELT FORKERT.
Bengalske børn der ser ud som 10- 12 årige,
 er ca 18- 20 år.
De har ikke dåbsattester så det kan være svært at få deres alder at vide, men en læge har jo et godt blik og kan bedømme ud fra faglig viden.
Børnene var brunhårede og fint hvide i huden,
DET VAR PÅ GRUND AF  A- VITAMINMANGEL.
Hvis man kun lever af ris får man Berri Berri mave (fejlernæring), det havde de fleste, (oppustede maver) fordi ris er det billigste ernærings middel.
Gravide måtte ikke spise æg eller drikke mælk.
(Et æg kostede en ugeløn)
Ulandshjælp i form af tøj fra Vesten blev solgt til ågerpriser på markeder af de lokale.
Chili blev spist i så store mængder at mange døde af åbne mavesår.
Der blev doneret nøgle- hospitaler fra I- landene, men man havde glemt at der skulle el og vand til for at de kunne fungere.
De stod simpelthen og forfaldt, "indmaden" blev stjålet og solgt, igen til ågerpriser, ligesom det tøj der blev sendt derud.

Der blev tygget Kolablade i rigelige mængder.
(rusmiddel der sløver)
Ligesom med indvoldsorme der gør befolkningen uarbejdsdygtig, bliver de også uarbejdsdygtige af rusen fra kolabladene,
men det er vel forståeligt at man bedøver sine smerter, både de fysiske fra sult og sygdom,
men også den menneskelige elendighed og den nød de er vidne til, og ude af stand til at ændre på?
Jeg var dengang vidne til mange livstruende proplemer med menneskelige omkostninger.
Det var svært at være ung og føle sig HELT afmægtig.
Sådan følte jeg mig bare hele vejen igennem.
Men er glad for at jeg har oplevet troen på
"Mellem menneskelig Samvirke"

Ulandshjælp som dengang!!!!
Work for food.
Jeg så dæmnings og vej byggeri hvor den lokale arbejdskraft blev aflønnet med fødevarer.
Idag har vi brug for militær for at yde hjælp til!
Diktaturstater
De fattige lande
Katastrofeområder
Udviklingslande
Krigszoner.

Tror det er en anakronisme at tale om U -landshjælp hvor vi direkte kommer dem til hjælp der lider nød, både menneskeligt og materielt.

Tak fordi i gad læse med på min efterhånden lange historie.
Det var altså ikke meningen det skulle blive en roman,
men jeg blev grebet af gamle rejse minder sammen med en kær rejsekammerat der var med til at åbne min øjne for en spændende verden.
Måske laver jeg en dag en retrospektiv rejsebog.

Vi ses ;O)

tirsdag den 24. april 2012

Tirsdag. Som I kan se har jeg været lidt rundt i hus og have.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Synes det er et sjovt billede af Molboerne der finder en pølse under kisten og tror det er et dyr.
Jeg skrev i "Bamsefest" for et par dage siden at jeg havde Puk billeder af Christel på min væg da jeg var barn.
Dette billede er ikke Puk, men blot en Christel tegning. Billedet er fra 1945, så det er bestemt ikke de oprindelige farver.
Men jeg fandt billedet for en del år siden i en genbrugs,
og hvor skulle det billede hænge?
selvfølgelig hos mig !!!
 
 
 
Vi ses ;O)

mandag den 23. april 2012

Søde minder fra en dejlig dag.
Omlidt er de søde bær i haven igen.

Mandag.


Prøver at lave billeder i denne uge uden at skrive hvorfor, hvad de betyder eller forestiller.

Tryk for større billeder.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Tak fordi I gider følge mine små billede reportager
 som bare er lidt knipserier af det der lige falder mig ind,
for jeg synes det er sjovt at fange øjeblikket.
Men jeg kan også godt lide at lave nogle små opstillinger.
Vi ses;O)