tirsdag den 3. april 2012

Askeonsdag



I dag er det Askeonsdag.
Jeg mindes ikke vi fejrede Askeonsdag i kirkelig forstand i mit barndomshjem.
Men som tidligere skrevet, så var "Den stille uge" dage hvor der var en vis andægtighed. Det var på en måde lidt skræmmende at de voksne var så højtidlige, men på en måde også rart, de var søde nok, bare anderledes end de plejer. Børn er jo meget sensible over for stemninger, og især hvis der er ændringer. 

Der duftede af kaffe til aftensmaden, for mod sædvane fik de voksne kaffe til aftensmaden. Almindeligvis fik vi the til vores"klemmer".
Men nu stod der den lifligste duft af kaffe i hele hytten. I min barndom brugtes endnu udtrykket: "bønnekaffe" når man fik ren kaffe. Det var jo ikke almindeligt i krigsårene, eller de første mange efterkrigsår at få kaffe uden "tilsætningsbønner"(Richs).
Den varme mad fik vi kl. 12 middag, så kom far hjem i sin frokostpause og fik middagsmad.

Kom vist lidt på afveje, men det kan jo ske når man forivrer sig ;O)

Det er fortrinsvis i den katolske kirke Askeonsdag bliver højtidelig holdt med større ceromonier.
Denne dag symboliserer Fugl Fønix (Påsken) der steg op af sin egen aske, og den symboliserer også livets forgængelighed.
Ved Askeonsdags Messe får kirkegængerne tegnet et kors i panden med aske, eller det bliver drysset i håret. Det er aske fra afbrændingen af de palmegrene der blev brugt ved sidste års Palmesøndags gudstjeneste.
 (I DK er det buksbomgrene)

Jeg synes det er vigtigt vi forstår, og husker hvad vi fejrer og mindes.
Det er trods alt vores kultur- vugge og samfundets grundvold vi forvalter.
Vi skal passe på vores  kristne kultur- arv, ellers kan vi nemt blive arbejdsgiverens bytte. Han synes bestemt vi skal sløjfe helligdagene til fordel for hans profit.
Hvis vi ikke bibeholder helligdagene vil vi jo heller ikke få helligdags betaling.

Nu lyder jeg måske grisk.
Men bliver vi ved med at udhule den åndelige og kristne del af vores bevidsthed bliver vi fattige i ånden, og tilsidst vil vi alle være degraderede til skafferdyr.

Nu har jeg da vist filosoferet nok, nogle vil måske sige at det gør jeg jo tit, men det ene ord kommer nemt til at tage det andet, Sorry.

Jeg skal være i genbrugsen hele dagen, men så kan jeg se frem til at sætte mig til bords i aften uden at have rørt en finger for føden.
Vi skal nemlig ud og spise hos Lars og Fie og deres tre søde børn:
Sissel, Sigurd og Silke. En glad og hjertevarm familie der lever i nuet og tager tingene som de kommer.

Håber I alle må få en glad Askeonsdag.

Vi ses ;O)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar