Når man ser ovenstående billeder kan man måske undres.....
Men jeg har valgt de billeder fordi de udtrykker noget specielt fra netop den dag
Men jeg lader dem være som de er, uden redigering af nogen art.
De minder mig nemlig om dengang man tog papirbilleder og VENTEDE med længsel på at få dem fremkaldt. (har nævnt det før i min blog)
Det kostede en formue at få fremkaldt en film. Jeg ved ikke hvor mange arme der stritter ud fra venstre side af billedet, lamper uden anden mening end de hænger i loftet, halve hoveder som man ikke kan sætte navn på og ben uden torso.
Men der var måske et enkelt man kunne glæde sig over og så var det jo nærmest lige til en Magnum
Vores kamera lå denne aften her og der, og Freja har også brugt det.
Så hvilke billeder der er taget af hvem vides ikke, så prisen for det bedste billede må stilles i bero.
Nogle gange er det en lise for sjælen at noget ikke er perfekt, men bare fuld af sjæl og det øjet ser.
Jeg er med alderen måske blevet en anelse mere bevidst om skønheden i det skæve, det der ikke er formfuldendt, gennemført, smukt eller perfekt.
Men det har jo så den slagside, at jeg må erkende mine egne skævheder.
DET ER IKKE LET
Kan bare ikke undgå det. I mine lønlige stunder betyder det nemlig at jeg må erkende, at på trods af alle gode intentioner er jeg ikke det gode og perfekte menneske, eller mor jeg gerne vil være.
Men ligesom jeg bærer over med mine medmenneskers svagheder, så håber jeg også at jeg bliver tilgivet for mine.
I bund og grund er det skævhederne hos mine medmennesker der er medvirkende til at jeg kan se ind i mig selv og erkende mine svagheder.
Jeg får rigtig meget accept fra de mennesker der ikke bare følger den slagne landevej.
Balancen mellem normaliteten og sindsygen er ofte hårfin.
Vi bevæger os måske allesammen på grænsen, men nogle af os har fået en længere livline end andre.
Jeg kalder det "livselastik"
Vi kan bedre holde orden på vore følelser, tanker og det vi bliver udsat for i gennem livet.
Nå nok filosoferen.
GODT NYTÅR
Alle i blogland
og ikke mindst mine
KÆRE
Vi ses ;o)
Men jeg har valgt de billeder fordi de udtrykker noget specielt fra netop den dag
Men jeg lader dem være som de er, uden redigering af nogen art.
De minder mig nemlig om dengang man tog papirbilleder og VENTEDE med længsel på at få dem fremkaldt. (har nævnt det før i min blog)
Det kostede en formue at få fremkaldt en film. Jeg ved ikke hvor mange arme der stritter ud fra venstre side af billedet, lamper uden anden mening end de hænger i loftet, halve hoveder som man ikke kan sætte navn på og ben uden torso.
Men der var måske et enkelt man kunne glæde sig over og så var det jo nærmest lige til en Magnum
Vores kamera lå denne aften her og der, og Freja har også brugt det.
Så hvilke billeder der er taget af hvem vides ikke, så prisen for det bedste billede må stilles i bero.
Nogle gange er det en lise for sjælen at noget ikke er perfekt, men bare fuld af sjæl og det øjet ser.
Jeg er med alderen måske blevet en anelse mere bevidst om skønheden i det skæve, det der ikke er formfuldendt, gennemført, smukt eller perfekt.
Men det har jo så den slagside, at jeg må erkende mine egne skævheder.
DET ER IKKE LET
Kan bare ikke undgå det. I mine lønlige stunder betyder det nemlig at jeg må erkende, at på trods af alle gode intentioner er jeg ikke det gode og perfekte menneske, eller mor jeg gerne vil være.
Men ligesom jeg bærer over med mine medmenneskers svagheder, så håber jeg også at jeg bliver tilgivet for mine.
I bund og grund er det skævhederne hos mine medmennesker der er medvirkende til at jeg kan se ind i mig selv og erkende mine svagheder.
Jeg får rigtig meget accept fra de mennesker der ikke bare følger den slagne landevej.
Balancen mellem normaliteten og sindsygen er ofte hårfin.
Vi bevæger os måske allesammen på grænsen, men nogle af os har fået en længere livline end andre.
Jeg kalder det "livselastik"
Vi kan bedre holde orden på vore følelser, tanker og det vi bliver udsat for i gennem livet.
Nå nok filosoferen.
GODT NYTÅR
Alle i blogland
og ikke mindst mine
KÆRE
Vi ses ;o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar