fredag den 9. november 2012

Nu sidder jeg her på kanten af dagen og synes i grunden den har været sådan ok, men den kunne godt have været lidt mere gavmild med solskinsvejret, men ok ok, vi er i november og så kan vi  jo synge sammen med Gnags.... "Lav sol over Danmark".

Jeg har været i genbrugsen hele dagen, og begyndte at stille julesagerne frem i lyset. Jeg er nu ret vild med at pakke kasser ud, du ved dem der rummer alle de skønne sager man næsten havde glemt og som er godt pakket ind, så nisserne ikke flytter rundt på alle de gode sager.

Middagen stod på bordet da jeg kom hjem. Vi havde lavet brunkål med røget bacon i går, så Werner skulle bare lige varme det idag. Jeg kastede mig over det som en anden kz fange der har fået en humpel brød.
 Det er godt nok en af mine livretter, og virkelig livretter. Jeg husker at jeg som barn næsten var ked af det når vi havde spist al den kål der kunne proppes i den STORE sorte gryde.
Kender i følelsen af at yndligsparfumen er ved at gå til ende. Jeg tror næsten det er den følelse der bedst beskriver min barnlige ked af det hed når jeg så den sidste skefuld blive spist og gryden var slikket for selv den mindst rest.

Nå, blablablablabla........
Nu kan i alle sammen godt begynde at tænke på mig som en gammel kone, jeg tror nemlig det er når man er ved at blive tudsegammel man går og får besynderlige og triste tanker om liv og død.

Men hvis nu jeg prøver med en forklaring på hvorfor, mon der så er nogen der vil se med lidt mildere øjne på mig?

Jeg sapper en del rundt i blogland, og jeg er blevet ganske forskrækket over hvor mange bloggere der har ondt i livet, fejler noget meget alvorligt, er ude i skilsmisse, fordrukken partner, syge børn, men jeg tror ikke jeg har lyst til at remse flere elendigheder op.

Al den læsning har gjort mig lidt hudløs, men har også sat en masse tanker i gang om de eksistentielle kriser et menneske kommer ud for. Det er jo ikke alle der har fået så megen styrke at de kan få hovedet oven vande når de først har fået det under vand. Kan ikke redde hele verden, men tænk hvis jeg kunne holde dem lidt oven vande, bare til de nåede den nærmeste kyst???

Men jeg må godt nok sige det har fået mig til at tænke over hvor heldig jeg selv er.
Jeg synes jo  roligt jeg kan sige at jeg PÅ TRODS af de knubs livet har givet mig, så er jeg heldig at have et ok helbred, og nerverne så nogen lunde i skak, og ikke er sat skakmat.
Men jeg kan alligevel godt få de dage hvor tårekanalerne er kommet på overarbejde, og det føles som samtlige knogler i kroppen har tænkt sig at vi skal blive SÅ langt under daglig vande som muligt.
Jeg får samtidig nogle mærkelige tanker og følelser der også suger al energi ud af mig. Nogle gange er det nærmst som en stor dårlig samvittighed og utilstrækkelighed erobrer alle tanker og energier.

 Alle de dejlige ting der ligger og venter på at blive lavet, for dælen da, det bliver bare ved tanken.......og det er altså træls for det giver mig den
 "nu er jeg ved at blive gammel" følelse.......
Jeg kan Godt blive træt af at lægge planer om alle de spændende ting jeg gerne vil lave, og så opleve at planerne forsvinder op i luften, lige som den hvide røg når vatikanet har valgt den nye pave.

Men jeg må så tilstå at de fantastiske glæder og oplevelser jeg får i genbrugsen opvejer alle de dumme tanker om alt det der ikke bliver gjort på den kreative front herhjemme.
Jeg startede min blog samtidig med at vi flyttede ind i vore nye lokaler. Det var med en vis bekymring fra nogle af medarbejderne at vi skulle flytte ned i den anden ende af gaden. Vi var bl.a. nervøse for at vi ikke ville få så mange strøgkunder som vi var vandt til.
Men nu har vi været i vore nye lokaler godt et halvt år ( min blog er et halv år), vore bange anelser er gjort til skamme, for vi har ikke tabt kunderne, vi har nok snarere udvidet kredsen fordi lokalerne er så indbydende. Vi har ligeledes fået samlet møbler, tøj ting og sager under samme tag i modsætning til tidligere, hvor vi havde lokaler to forskellige steder i byen.
Vi har endda fået mulighed for at oprette et lille syværksted hvor vi hjælper kunderne med små reperationer og omforandringer mod en rimelig betaling.

 Kirkens Korshær har 100 års jubilæum i år, og i morgen er der gudstjeneste og efterfølgende middag for alle frivillige. Jeg glæder mig til at deltage, det er skønne mennesker at være sammen med også uden for arbejdstiden.
Nå, jeg kom vist lidt ud på sligrekurs, ikke noget nyt????

Jeg har været rigtig dårlig i lang tid til at få taget billeder, slæber altid rundt på kameraet, men glemmer at trykke på udløseren.
Håber jeg får det gjort i morgen.

Håber alle må vågne glade og fuld af gå på mod og møde verden med et åbent sind.

Vi se ;o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar