Tak Mie fordi du kæmper for dit liv, vi elsker dig jo så inderligt og kan slet ikke undvære dig.
Dine små sjove bemærkninger og din glæde over musikken.
Før sygdommen overtog noget af din frie vilje havde du fantastiske evner til at klæde og sminke dig så smukt og delikat at der næsten blev trafikprop der hvor du kom frem, for alle måtte se på den smukke pige der gik der så stolt og rank.
Når du har gode og lyse dage er du stadigvæk fin og lækkert klædt på fordi du jo får besøg af mor og Werner, og man gør sig da så pæn som muligt når man venter besøg, og en kop kaffe venter der også, som vi så kan få en kokosstjerne til, dem du altid gerne vil have vi tager med, jo og så lige den der dåse annanas.
Jeg elsker de grå- blå øjen der SER helt ind i sjælen og afslører det menneske der står foran dig, både på godt og ondt.
Men du gør det på en fin måde, man skal kende dig for at se dine følelser, du afslører ikke dig selv eller den du står overfor.
Måske har livet gjort for ondt.
Måske har de menneskelige relationer været for meget for din sarte sjæl.
Vi har været oppe for at sige godnat til dig i aften. Du havde siddet i en stol tre timer, hvilket er kjæmpe anstrengende for dig, men godt for dine tanker, du ser jo verden og de mennesker der er rundt om dig på en anden måde end når du ligger nede i din seng.
Jeg er fuld af håb, det er jeg, fordi du er så sej og stædig.
Du skal vide jeg har mange gode mennesker omkring mig der hjælper mig i denne svære tid.
Men Mie, de sender også dig mange tanker, beder for dig og sender dig al den karma du har brug for, for at helbrede dine organer, dem der skal hjælpe din krop til at forblive i live.
Vi kan synge sammen med Sebastian "Du er ikke alene der èn der følger dig".
Vi er mange der følger dig, og tro mig Mie, dit smukke sind skal nok hjælpe dig igennem sygdommen og dine mange svære dage hvor du skal erobre dit liv, det liv jeg ved du elsker.
Vi elsker og følger dig.
Vi ses på lørdag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar