søndag den 30. september 2012

En smuk krukke er drejet op, og er ved at gå sin undergang i møde.

Kig nøje efter og se så hvad en dygtig keramiker kan ødelægge.
Han drejede den smukt og hurtigt op, og vi skulle så lægge mærke til at godset var lige tyndt
HELE vejen i gennem når han sluttede sin demonstration af godt håndværk.

Manden selv er jo også smuk.
Det var en oplevelse at se den stolthed og glæde der lyste ud af ham
når han fortalte om sit håndværk.
Jeg blev så glad om hjertet, for er der noget mere livgivende end et menneskes glæde
 over det skabende arbejde?.
 
 
Vil gerne eje denne smukke krukke.
Men manden skal jo leve af sit håndværk.
Jeg kan ikke betale hans pris for de færdige ting der er brændte og glaserede.
Ikke fordi de er dyre, godt håndværk er guld værd, men man kan jo ikke få alt man peger på.
 
 
Nu kan man se han har taget et tyndt stykke ståltråd og er ved at dele krukken i to dele.
 


 
 
Nu er bunden nået.
 
Den står strunk endnu, og se lige hvor lige den er (endnu)
 
Se de tynde sider på krukken.
Se også de mandige og dog så elegante arme og hænder.

Skaberhænder.
 
Værket er fuldendt og på vej til at blive tilintetgjort.
Men smukt ser det ud med den svungne kurve og det lille lysindfald ind gennem siden
 
 
 

Nu er livet ved at ebbe ud for denne skønhed,
og man ser tydeligt den "Tynde hud"
Med glæde og ydmyghed fortalte han om de mange timer han har

DREJET og DREJET.

For at opnå det næsten perfekte.
Han vil gerne blive endnu bedre.
Da han var i lære måtte han ødelægge mange ting han synes var gode nok,
men Mester var bestemt af en anden mening ;O((
Men som han sagde:" Det var en god lære, at det kan blive bedre endnu"
Werner får at vide, at så lille er klumpen der startede hele krukkeriet,
efter min mening et vidunder af en krukke.

UDEN KRUKKERI
fra manden selv
 
 
 
Nu bliver hele skønheden total destrueret,
og jeg gik lidt vemodig hen og hentede den gode mand en god stor øl,
og Werner gav en cerut.

Skaberhænder har vi ikke alle,
ej heller skaberhjerte.
Jeg mødte én der har begge dele, den dag for to år siden.
Jeg har ikke glemt ham endnu.

Som en krølle på halen kan jeg sige at han også kan lave tepotter der IKKE drypper den sidste dråbe på dugen, og låget KAN  ikke falde af når du hælder.

Håber i kan lide min lille historie om,
det store i det det små 

God søndag aften.
Håber i alle må få en god start på ugen når i vågner mandag morgen.

Vi ses ;O)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar